Tidligere tv-vært bliver direktør i Salling Groups

Tidligere tv-vært Annette Juhler Kjær er ansat som direktør for public affairs og CSR i Salling Groups.

Annette Juhler Kjær
Annette Juhler Kjær (57) Kommende direktør, Public Affairs & CSR, Salling Group, ejer, juhlers.com, journalist, rådgiver

Den tidligere tv-vært Annette Juhler Kjær bliver ny public affairs-direktør i Salling Groups. Det skriver detailkoncernen i en pressemeddelelse. 

Hun kommer senest fra en stilling som partner i public affairs-virksomheden Vespa Crabro og som ejer af rådgivningsvirksomheden Juhlers.com. Hun har tidligere været særlig rådgiver i Økonomi- og Erhvervsministeriet, koncerninformationschef i Danisco A/S samt politisk reporter og vært på TV 2 Nyhederne og TV-Avisen.

Det bliver Annette Juhler Kjærs opgave at forstærke koncernens dialog med centrale samarbejdspartnere og kerneinteressenter på tværs af Danmark, Tyskland, Sverige og Polen.

Om sin nye stilling siger hun:

"Salling Group har sat bæredygtighed og ansvarlighed øverst på dagsordenen, og det er værdier, jeg selv sætter meget højt. Noget af det, vi er fælles om, er, at vi alle er forbrugere. Jeg glæder mig til at være med på det hold, som sikrer danskerne et aktivt valg på hylderne i Netto, Føtex og Bilka."

Hun tiltræder direktørstillingen 14. januar 2019. 

sara@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement