Om  
Karina Lorentzen Dehnhardt
Jacob Mark
Signe Munk

SF får ny gruppeformand og udvider med ekstra politisk ordfører

SF's folketingsgruppe laver ny konstituering, der består af Karina Lorentzen Dehnhardt som ny gruppeformand og Signe Munk som supplerende politisk ordfører til Karsten Hønge.

Signe Munk skal fremover være politisk ordfører sammen med Karsten Hønge. De udgør et stærkt makkerpar, mener partiformand Pia Olsen Dyhr.
Signe Munk skal fremover være politisk ordfører sammen med Karsten Hønge. De udgør et stærkt makkerpar, mener partiformand Pia Olsen Dyhr.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Cindy Shummontien Green

SF's folketingsgruppe laver ny konstituering, efter Jacob Mark i november sidste år blev nødt til at sygemelde sig på ubestemt tid.

Det skriver SF i en pressemeddelelse.

Karina Lorentzen Dehnhardt skal blandt andet være SF's nye gruppeformand. På trods af den nye rolle som gruppeformand vil Karina Lorentzen Dehnhardt fortsat beholde sine ordførerskaber på rets- og landdistrikter.

"Det er jo store sko, jeg skal fylde ud, for Jacob Mark har gjort et fantastisk arbejde. Jeg glæder mig til at blive en del af store og små beslutninger i hverdagen og til at være med til at lede en så dygtig og harmonisk folketingsgruppe," udtaler Karina Lorentzen Dehnhardt.

Udvider posten som politisk ordfører

Karsten Hønge skal desuden dele posten som politisk ordfører med Signe Munk, da SF har besluttet at udvide posten til to personer.

"Det er en kæmpe styrke, at vi er lykkedes med at få valgt så mange dygtige unge ind i SF’s folketingsgruppe, og jeg er rigtig glad for at blive flankeret af en så kompetent ung politiker som Signe Munk, som virkelig har vist, hvad hun kan på posten som klimaordfører. Jeg tror, at vi sammen kan være med til at få SF til at stå stærkt i en politisk hverdag, der til tider er reduceret til et freak show,” udtaler Karsten Hønge.

SF's partiformand Pia Olsen Dyhr ser også frem til at arbejde med den nye konstituering:

"Karina Lorentzen har siddet i Folketinget ad flere omgange, hun har siddet i byrådet, er en erfaren ordfører og en stærk strateg. Derfor er jeg rigtig glad for, at hun skal lede folketingsgruppen. Karsten og Signe udgør et stærkt makkerpar og har forskellige styrker, som supplerer hinanden fantastisk."

Indtil Jacob Mark er tilbage, vil Charlotte Broman Mølbæk varetage ordførerskabet på børneområdet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Lorentzen Dehnhardt

MF, gruppeformand (SF)
akademiøkonom (Esbjerg Business College. 1997), lærer (Haderslev Statsseminarium. 2002), MA professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2018)

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
bachelor i journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)

Signe Munk

MF (SF)
Sygeplejerske (Via UC, 2023), ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2013)

0:000:00