Om  
Mikkel Dragsmose-Hansen

SF udpeger nyt kommunalpolitisk landsudvalg og formand

Ved SF's vintertræf blev et nyt kommunalpolitisk landsudvalg etableret, og formandsskabet faldt på plads. Udvalget sidder i en toårig periode. 

Claudia Steenhard

Byrådsmedlem i Middelfart Kommune Mikkel Dragsmose-Hansen (SF) blev genvalgt til at stå i spidsen for SF's kommunalpolitiske landsudvalg ved partiets vintertræf.

Det skriver SF i en pressemeddelelse.

Det kommunalpolitiske landsudvalg er valgt for en toårig periode og har til formål at koordinere indsatser på kommunalt og regionalt niveau i partiet.

Udvalget har desuden til opgave at sikre SF opstilling i alle 98 kommuner. Til dette formål stiller udvalget blandt andet en mentorordning til rådighed, hvor partiforeninger uden kommunale repræsentanter og medlemmer af kommunalpolitisk landsudvalg kan tale sammen. 

"Vi har en unik mulighed for at sikre mest mulig SF-politik bliver gennemført på tværs af landet og på alle demokratiske niveauer ved at koordinere og sætte dagsordenen," udtaler Mikkel Dragsmose-Hansen og fortsætter:

"Samtidig kan vi følge op på SF's to valgsejre ved folketingsvalg og Europa-parlamentsvalget, når vi kommer til 2021, men det kræver et stort forarbejde – blandt andet fra os i kommunalpolitisk landsudvalg."

De resterende medlemmer er udpeget fra kommunernes kontaktråd, regionsrådene og SF-medlemmer af bestyrelsen i KL og Danske Regioner, med mere. Blandt andet partiets kommunalordfører i Folketinget Charlotte Broman Mølbak (SF) og regionsrådsmedlem og tidligere minister Villy Søvndal (SF) er udpeget til udvalget. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Dragsmose-Hansen

Spidskandidat i SF-Syddanmark, Byrådsmedlem (SF), Middelfart, formand SF's kommunalpolitiske landsudvalg
Cand.scient.adm

0:000:00