Sikkerhedsstyrelsens direktør er ny formand for Sydvestjyske Museer

Lone Saaby kan nu tilføje posten som formand for Sydvestjyske Museer ved siden af sin daglige direktørpost i Sikkerhedsstyrelsen. Hun indtræder sammen med flere nye medlemmer i bestyrelsen.

Lone Saaby
Lone Saaby (52) Direktør, Sikkerhedsstyrelsen, formand, Sydvestjyske Museer, fhv. erhvervspolitisk direktør, Landbrug & Fødevarer

Direktør i Sikkerhedsstyrelsen Lone Saaby er valgt til at stå i spidsen for Sydvestjyske Museer som ny formand.

Det oplyser Sydvestjyske Museer i en pressemeddelelse.

Lone Saaby sætter sig på formandsposten med erfaring fra en række lederstillinger både i staten og i organisationsverdenen.

De seneste fire år har hun bestredet posten som direktør for Sikkerhedsstyrelsen og har forinden en baggrund fra Dansk Industri og i Landbrug & Fødevarer.

Hun afløser den tidligere formand Jørgen Ulrik Jensen, der er direktør for Pluss Leadership.

Lone Saaby overtager dermed stafetten efter, at den tidligere formand har siddet de maksimale otte år, som vedtægterne tillader.

Udover den nye formand er der flere nye ansigter i museet bestyrelse.

Forhenværende seminarielektor Hans Beksgaard er nyvalgt og bliver ny næstformand. Claus von Carnap-Bornheim træder ind i bestyrelsen som særligt forskningskyndigt medlem.

De øvrige medlemmer af bestyrelsen er direktør Dorte Kiilerich, kulturudvalgsformand May-Britt Andrea Andersen, forhenværende ejendomschef Poul Larsen og museumsinspektør Mette Slyngborg.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal