Socialforvaltningen i København henter ny direktør på Slotsholmen

Katrine Ring er ansat som ny fagdirektør i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Hun kommer fra en stilling som afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet.

Katrine Ring Andreassen
Katrine Ring Andreassen Afdelingschef, Sundhed- og Ældreministeriet, tiltrædende fagdirektør, Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Fra årsskiftet skal Katrine Ring stå i spidsen for Socialforvaltningen i Københavns Kommune, når hun tiltræder som ny fagdirektør. 

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse. 

"Jeg ser frem til at dykke dybere ned i det socialfaglige område og gøre mit til at omsætte de politiske strategier til virkelighed. Jeg glæder mig også til samarbejdet med de mange forskellige faggrupper, der arbejder i forvaltningen, og har allerede fornemmelsen af en organisation, der brænder for et fælles mål om at gøre en forskel for de mest udsatte københavnere,” siger Katrine Ring i pressemeddelelsen.

Katrine Ring kommer fra en stilling som afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet. 

Det seneste halve år har hun være en central del af ministeriets håndtering af covid-19.

Hun tiltræder stillingen som ny fagdirektør med ansvar for de tre borgercentre 1. januar 2021. Indtil da fortsætter hun sit arbejde i Sundheds- og Ældreministeriet.

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal