Søren Brostrøm tiltræder WHO's globale bestyrelse

Søren Brostrøm får plads WHO's globale bestyrelse og fortsætter sit arbejde i Sundhedsstyrelsen. 

Søren Brostrøm
Søren Brostrøm (55) Direktør, Sundhedsstyrelsen
Magnus Heunicke
Magnus Heunicke (45) Sundheds- og ældreminister (S), MF (S)

Danmark har ved en afstemning vundet en plads i WHO's globale bestyrelse. 

Til at varetage pladsen i bestyrelsen har Danmark indstillet Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm. 

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse

”Det er en stor nyhed, at Danmark har vundet afstemningen om en plads i WHO’s bestyrelse. Det bringer Danmark med helt forrest i drøftelsen af global sundhed, en dagsorden som sjældent har været vigtigere," siger sundheds- og ældreminister, Mahnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen. 

Og han mener, at Søren Brostrøm er den helt rette kandidat til bestyrelsesposten.

"Jeg ser frem til at følge arbejdet tæt, og jeg er ikke i tvivl om, at Danmark får en markant stemme i bestyrelsen med Søren Brostrøm, som har stor erfaring både sundhedsfagligt og med arbejdet i WHO,” siger Magnus Heunicke.

Søren Brostrøm fortsætter som direktør i Sundhedsstyrelsen og vil varetage posten som bestyrelsesmedlem samtidig med sit arbejde i Sundhedsstyrelsen. Siden 2017 har Brostrøm desuden repræsenteret Danmark i WHO's regionale bestyrelse for Europa. 

Den europæiske region har otte pladser i den globale bestyrelse, hvoraf én plads var ledig i den valggruppe, som Danmark tilhører. Ved afstemningen fik Danmark 29 stemmer mod Slovakiet, der fik 19 stemmer.

Ud over Danmark får Slovenien også en plads i bestyrelsen. De nye bestyrelsesmedlemmer indtræder officielt i bestyrelsen i maj 2021.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal