Spillemyndigheden henter ny direktør fra Udlændingestyrelsen

Fra 1. november er Anders Dorph ny direktør i Spillemyndigheden. Han kommer fra en stilling som vicedirektør i Udlændingestyrelsen.

Anders Dorph
Anders Dorph Kommende styrelsesdirektør, Spillemyndigheden (fra 1/11-2020), vicedirektør, Udlændingestyrelsen, ekstern lektor, Københavns Universitet
Morten Bødskov
Morten Bødskov (50) Skatteminister (S), MF (S)

Det er nu lykkedes af finde en ny styrelsesdirektør til Spillemyndigheden, efter at Morten Niels Jakobsen forlod posten efter knap tre måneder for at blive direktør i Vurderingsstyrelsen 1. august. 

Hans afløser bliver Anders Dorph, der tiltræder stillingen 1. november. Han kommer fra en stilling som vicedirektør i Udlændingestyrelsen. 

Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse

"Spillemyndigheden er en spændende styrelse, der spiller en vigtig rolle i at regulere spilmarkedet. Derfor ser jeg meget frem til opgaven og samarbejdet med de mange dygtige medarbejdere i styrelsen," lyder det fra Anders Dorph. 

Skatteminister Morten Bødskov (S) er ligeledes tilfreds med, at Anders Dorph er indstillet til posten. 

"Han er en særdeles tung faglig profil med bred erfaring fra politisk ledede organisationer og samarbejde på tværs af myndigheder. Derfor ser jeg frem til at få glæde af hans kompetencer," siger han. 

Spillemyndigheden er en styrelse oprettet i år 2000 under Skatteministeriets koncern.

Styrelsens vigtigste opgave består i at udstede tilladelser til udbud af spil, tilsyn med spiludbyderne samt overvågning af spilmarkedet

Anders Dorph er uddannet jurist fra Københavns Universitet. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal