Om  
Thomas Hofman-Bang
Sten Scheibye

Thomas Hofman-Bang bliver direktør i Industriens Fond

Industriens Fond har ansat Thomas Hofman-Bang som ny administrerende direktør. Her skal han arbejde for at fremme Danmarks konkurrenceevne.

Marie Schønning Jensen

Thomas Hofman-Bang kan se frem til at blive direktør for Industriens Fond.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse. 

I juni meddelte Thomas Hofman-Bang, at han ville stoppe som topchef i KPMG i starten af 2019, og nu er hans næste toppost på plads.

Erfaren og ambitiøs
Bestyrelsesformand Sten Scheibye fremhæver særligt den nye direktørs store netværk som en fordel for Industriens Fond.

"Thomas Hofman-Bang har et stort netværk i erhvervslivet og blandt nøgleaktører inden for erhvervsfremme og forskning i Danmark. Thomas Hofman-Bang er en ambitiøs person, der besidder de evner, som Industriens Fond har behov for," siger Sten Scheibye.

Ud over direktørposten i KPMG har Thomas Hofman-Bang 13 år bag sig som henholdsvis direktør og finansdirektør i NKT Holding.

"Med både praktisk og strategisk erfaring i rygsækken vil det være mit mål at videreføre og videreudvikle Industriens Fonds arbejde til gavn for konkurrenceevnen og værdiskabelsen i dansk erhvervsliv," siger den nye direktør. 

Stafetten gives videre
Thomas Hofman-Bang har en kandidat i Business Administration fra CBS. 

Han tiltræder som direktør for Industriens Fond i februar 2019. Det betyder også, at Mads Lebech, fondens direktør gennem ti år, kan rykke videre til stillingen som direktør i Tryghedsgruppen og Trygfonden, som han takkede ja til i oktober.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Hofman-Bang

Adm. direktør, Industriens Fond
statsaut. revisor (1994), cand.merc.aud. (CBS 1992)

Sten Scheibye

Formand, Knud Højgaards Fond, bestyrelsesmedlem, Perfusion Tech, landmand, fhv. direktør, Coloplast
cand.scient. i fysik og kemi (Aarhus Uni. 1978), ph.d. i organisk kemi (Aarhus Uni. 1981), HD (Handelshøjskolen i København 1983)

0:000:00