Tidligere MF'er melder sig ind i kampen om borgmesterposten på Bornholm

Claus Larsen-Jensen går efter Socialdemokratiets spindskandidatur på Bornholm. Han stiller op mod den siddende borgmester fra samme parti, Thomas Thors.

Claus Larsen-Jensen
Claus Larsen-Jensen (67) Formand, FIC, bestyrelsesmedlem, Solidar Foundation, fhv. MF & MEP (S)
Thomas Thors
Thomas Thors (71) Borgmester (S), Bornholm , formand, Rønne Havn, fhv. praktiserende læge, Rønne

Tidligere medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet Claus Larsen-Jensen (S) går efter borgmesterposten på Bornholm.

Det skriver TV 2 Bornholm

Claus Larsen-Jensen er dog ikke den eneste socialdemokrat, der er interesseret i borgmesterkæden på Bornholm. Øens nuværende borgmester, Thomas Thors (S), der blot har siddet på posten i en uge, går også efter spindskandidaturet ved kommunalvalget til november.

Claus Larsen-Jensen mener selv, at han kan være et frisk pust i kommunalpolitikken på øen.

"Jeg tror, mange på Bornholm synes, der trænger til lidt fornyelse i kommunalpolitikken. Det mener jeg, at jeg kan bidrage med. Der er sket mange positive ting under Winni Grosbøll, og sådan set også med Thomas Thors som formand for havnen, men jeg tror, vi skal videre. Jeg tror, der er en række udfordringer og muligheder, som det er vigtigt, at der er en offensiv tilgang til," siger Claus Larsen-Jensen til TV 2 Bornholm.

Claus Larsen-Jensen sad i Folketinget fra 1998 til 2005. Han var også midlertidigt medlem som suppleant for Lea Wermelin (S) i 2017-2018. Fra 2013 til 2014 var han desuden medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal