Om  
Nina Smith
Sten Tiedemann

Tidligere vismand i bestyrelsen hos VisitAarhus

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith er udnævnt til bestyrelsen i VisitAarhus, hvor hun skal bidrage med strategisk indsigt.

Claudia Steenhard

Efter fusionen mellem VisitAarhus og Destination Djursland har VisitAarhus indlemmet Nina Smith i bestyrelsen. 

Det skriver Jyllands-Posten

Hun får til opgave at bidrage med strategier til at bringe Aarhus tættere på kysten og øge turismevæksten. 

"Nu skal vi dække en større geografi, og derfor skal vi sikre tættere sammenhæng mellem storbyproduktet og det attraktive kyst- og naturprodukt på Djursland. Der er behov for vid strategisk indsigt og stærke bestyrelseskompetencer i skabelsen af en samlet destination og fælles fortælling, og her leverer Nina Smith. Hun er et scoop for VisitAarhus," udtaler bestyrelsesformand i VisitAarhus Steen Tiedemann. 

Foruden vækst kan strategisk anvendelse af budskabet skabe øget markedsindflydelse, mener det nye bestyrelsesmedlem.

"Tilsammen er Aarhus og Djursland landets største destination uden for hovedstaden. Derfor er opgaven først og fremmest at skabe en samlet fortælling, der rammer målgruppen effektivt og motiverer en større og bredere gæsteskare," udtaler det nye bestyrelsesmedlem, Nina Smith, og fortsætter:

"Derfor står vi over for et spændende strategisk arbejde, og jeg ser frem til, at vi i tæt samarbejde med erhvervslivet skaber resultater, der kan sende en større andel af turismefremmemidlerne i vores retning."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nina Smith

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, bestyrelsesformand, VIVE, formand, Kommission for 2. generationsreformer, formand, Nykredit
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1981)

Sten Tiedemann

Rektor, Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, formand, VisitAaarhus, næstformand Den Gamle By
cand.scient.pol., cand.mag i samfundsfag, dansk og historie (Aarhus Uni. 1995), Graduate studies (Konstanz Universität 1991 og Washington State University 1992), High Performance Leadership Programme (University of Oxford 2016)

0:000:00