Om  
Birgit Aagaard-Svendsen

Topleder forlader rederiet J. Lauritzen

Efter 18 år på posten som finansdirektør stopper 60-årige Birgit Aagard-Svendsen hos J. Lauritzen, hvor hun udgør den ene del af rederiets topledelse. 

Line Jenvall

Den mangeårige ledelsesduo i rederiet J. Lauritzen smuldrer med et farvel til finans- og vicedirektør Birgit Aagard-Svendsen, der forlader firmaet i forbindelse med sin 60 års fødselsdag.

Hun har valgt at udnytte en option i sin kontrakt, der tillader hende at stoppe på grund af sin alder, skriver Finans.

Birgit Aagard-Svendsen er uddannet bygningsingeniør og har været indehaver af direktørposten gennem de seneste 18 år, efter hun kom til rederiet i 1998. Inden da var hun direktør i Nordisk Film, varetog det økonomiske ansvar som finansdirektør i Tele A/S gennem en årrække, og fra 1987 til 1991 var hun økonomichef og vicedirektør i Storebæltsforbindelsen.

Hun har tidligere været formand for Infrastrukturkommissionen og også stået i spidsen for Komitéen for god Selskabsledelse. Privat er hun gift med den tidligere Lyngby-Taarbæk-borgmester for De Konservative, Rolf Aagaard-Svendsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgit Aagaard-Svendsen

Bestyrelsesmedlem, Aker Solutions, Copenhagen Malmö Port, DNV, KommuneKredit, Prosafe m.fl.
akademingeniør (Danmarks Ingeniørakademi, 1980), HD (Handelshøjskolen i København, 1985)

0:000:00