Om  
Søren Gade

Ukendt kandidat erstatter Søren Gade i Aalborg

Thomas Thomsen er ny folketingskandidat for Venstre i Aalborg. 

Benedicte Gjerding Dahlberg

Venstre har fundet erstatning for Søren Gade i Aalborg. Det bliver erhvervsmanden Thomas Thomsen, der til dagligt er partner og administrerende direktør i marketingsvirksomheden Konxion. 

Det skriver DR. 

Thomas Thomsen udfylder med sit kandidatur den tomme plads, som Venstres Søren Gade har efterladt, da han januar 2018 fortalte, at han i stedet stiller op til Europa-Parlamentet for Venstre.

I 2015 blev Søren Gade den mest populære kandidat i Aalborg Vestkredsen med 4.259 personlige stemmer. I alt modtog Søren Gade 28.916 stemmer.

Venstre har siden søgt med lys og lygte efter en ny kandidat, der kunne udfylde den populære venstremands plads i Aalborg. 

Og 26. februar blev det officielt, at den ukendte Thomas Thomsen skal overtage Søren Gades plads og samtidig tage kampen op mod Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, der ved det kommende valg stiller op i Aalborg.

"Jeg tror ikke, at jeg slår Mette Frederiksen, for hun har trods alt så stort et navn og har en stor kendisfaktor. Og så må vi bare erkende, at Nordjylland er meget rødt, hvor særligt Aalborg og Frederikshavn er meget socialdemokratiske," siger Thomas Thomsen til DR og fortsætter:

"Der er lidt Pippi Langstrømpe i mig. Når man får at vide, at noget ikke kan lade sig gøre, så skal man bevise, at det kan det godt."

Thomas Thomsen er kandidat i offentlig administration fra Aalborg Universitet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Gade

MF (V), formand for Folketinget, formand for Esbjerg Havn
IAA-diplomuddannelse (Den danske Reklameskole 1999), cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990), VUT-I for reserveofficerer (1989)









0:000:00