Venstre finder borgmester-udfordrer i Slagelse

Knud Vincents (V) er valgt som spidskandidat i Slagelse forud for kommunalvalget 2021. 

Knud Vincents
Knud Vincents (55) Byrådsmedlem (V), Slagelse Kommune
John Dyrby Paulsen
John Dyrby Paulsen (57) Borgmester (S), Slagelse Kommune, fhv. MF

Knapt to år før kommunalvalget 2021 har Venstre i Slagelse fundet manden, der skal tage kampen op mod siddende borgmester John Dyrby Paulsen (S).

Det bliver Knud Vincents (V), skriver Danske Kommuner. Vincents har i 11 år været formand for Venstres lokalforening i Slagelse. 

"Vi glæder os i den grad, og vi kan oplyse, at der i dag er præcis 712 dage, til valgstederne lukker, og hvor vi derefter sammen har mulighed for at gøre op med 'Cirkus Slagelse'. Det bliver en ny tid," skriver lokalforeningen på Facebook.

Venstre sad sidst på borgmesterposten fra 2014 til 2017, hvor Stén Knuth (V) var borgmester. Knud Vincents har siddet i byrådet siden 2014.

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal