Vestager indtager førsteplads på liste over indflydelsesrige personer i europæisk politik

EU-kommissær Margrethe Vestager indtager førstepladsen på ny liste fra Politico Europe over de mest magtfulde personer i europæisk politik. 

Margrethe Vestager
Margrethe Vestager (51) Nomineret ledende næstformand, EU-kommisionen, EU-kommissær for konkurrence (R), fhv. minister, politisk leder & MF
Emmanuel Macron
Emmanuel Macron (42) Frankrigs præsident (En Marche!)

Politico Europe har udgivet en liste over de mest magtfulde personer i europæisk politik.

Listen er inddelt i tre kategorier: doers, disrupters og dreamers, der beskriver tre forskellige former for magt. 

Og øverst på listen over doers, altså de personer, der har den største mulighed for at udøve indflydelse i europæisk politik, finder vi den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager. 

Det skriver Politico Europe

Margrethe Vestager blev i november officielt udpeget som ny ledende næstformand for digital omstilling samt kommissær for konkurrence i Ursula von der Leyens nye EU-Kommission.

Og netop Margrethe Vestagers nye position i EU-Kommissionen placerer ifølge Politico Europe den tidligere R-leder øverst på listen.

"På et tidspunkt, hvor Kommissionen sandsynligvis skal kæmpe for at hævde sig selv, kan den danske politiker let komme til at overskygge sin chef, formand Ursula von der Leyen," skriver Politico Europe.

Som den mest magtfulde person i europæisk politik har Politico Europe udpeget Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Han indtager altså førstepladsen på tværs af de tre kategorier. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal