Vestager vil fortsætte på toppost i EU

Danmarks nuværende EU-kommissær Margrethe Vestager bekræfter, at hun officielt vil gå efter en ny toppost i EU.

Margrethe Vestager
Margrethe Vestager (51) Nomineret ledende næstformand, EU-kommisionen, EU-kommissær for konkurrence (R), fhv. minister, politisk leder & MF

Når EU-kommissær Margrethe Vestager torsdag på et møde i Bruxelles stiller sig i spidsen for sin europæiske partiorganisation Alde, bliver hun en del af dens ansigt frem mod europaparlamentsvalget 23.-26. maj.

Samtidig bliver hun officielt kandidat til en af de EU-topposter, der skal fordeles efter valget, blandt andet posten som formand for EU-Kommissionen.

Det bekræfter hun nu for første gang i et interview med Politiken.

Modsat de øvrige europæiske partiorganisationer er Alde (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa) imod ideen med spidskandidater, Spitzenkandidaten. Derfor stiller den med et hold og ikke bare med ét navn.

"Jeg er en del af holdet," siger hun til avisen og tilføjer:

"Frem til valget skal jeg bidrage med at fortælle om, hvad vi har gjort i de seneste fem år. Jeg kommer nok ikke så meget rundt, jeg har stadig et fuldtidsjob at passe, men der bliver fælleseuropæiske diskussioner, hvor jeg kommer til at deltage," siger Margrethe Vestager. 

red@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement