Regeringen dropper kontroversielt forslag om hemmelige ransagninger

EFTERFORSKNING: Uden nærmere forklaring har regeringen trukket et forslag tilbage, der skulle udvide politiets adgang til at foretage hemmelige ransagninger. Justitsminister vil ikke fortælle hvorfor.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil ikke kommentere, hvorfor regeringen dropper forslag om at udvide politiets adgang til at gennemføre hemmelige ransagninger. 
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil ikke kommentere, hvorfor regeringen dropper forslag om at udvide politiets adgang til at gennemføre hemmelige ransagninger. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Kim Rosenkilde

I efteråret var regeringen parat til at udvide politiets muligheder for at gennemføre hemmelige ransagninger, så det også kan ske i visse sager om blandt andet dopingkriminalitet og bedrageri.

Det fremgik af udkastet til et lovforslag, som Justitsministeriet sendte i høring i oktober.

Forslaget førte til kritiske høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder og Landsforeningen af Forsvarsadvokater for at være en bekymrende udvidelse af et ganske alvorligt efterforskningsindgreb.

Og nu har regeringen besluttet at lade denne del udgå af det endelige lovforslag, som førstebehandles torsdag.

Det glæder Peter Trudsø, juridisk sekretær i Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Men beslutningen giver også anledning til nye spørgsmål.

”I og med at jeg ikke kender baggrunden for, at man har droppet det, så ved jeg jo ikke, om det betyder, at det kommer om 14 dage igen i en anden forklædning. Så er vi lige vidt,” siger Peter Trudsø.

Skjult mellem revl og krat
Forslaget om at udvide politiets muligheder for at gennemføre hemmelige ransagninger var blot et enkelt og mindre element i omfattende lovforslag.

Her bliver politikerne i en og samme mundfuld også bedt om at tage stilling til så forskellige ting som en nedsættelse af salæret til forsvarsadvokater, digitale sagsgange ved straffesager og fængselsbetjentes brug af peberspray.

Og det er netop det, som kritikken fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater retter sig mod:

”Hvis man overhovedet skal fremsætte et sådan forslag om hemmelige ransagninger, så skal det være i et selvstændigt lovforslag, hvor man så tager det punkt isoleret og snakker godt igennem,” siger Peter Trudsø.

Pape er tavs
Altinget har forsøgt at få justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at svare på, hvorfor og om regeringen har endegyldigt droppet ambitionen om at udvide brugen af hemmelige ransagninger.

Men det har han ikke ønsket at kommentere.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen gør det klart, at det ikke er et forslag, der er vokset i hans partis baghave.

”Jeg synes selvfølgelig, at politiet skal have de nødvendige midler. Men på den anden side kan jeg også være bange for, at det kan være en glidebane,” siger Preben Bang Henriksen.

Læs hele artiklen på Altinget: justits (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Hemmelige ransagninger

Efter retsplejelovens § 799 kan retten træffe bestemmelse om, at en ransagning kan foretages, uden at den mistænkte eller an- dre gøres bekendt hermed. Dette forudsætter bl.a., at en hemmeligholdelse af ransagningen er af afgørende betydning for efterforskningen.

Herudover er det en forudsætning, at efterforskningen angår forsætlig og alvorlig kriminalitet, herunder drab, narkotikakriminalitet, terrorisme, røveri og overtrædelser af særligt grov karakter af skatte-, told- , afgifts- og tilskudslovgivningen.

Regeringens oprindelige forslag
Med udkastet til L105 fra oktober lagde regeringen op til at udvide muligheden for at anvende hemmelig ransagning som indgreb under efterforskningen, således at indgrebet også kan anvendes i sager om overtrædelse af straffelovens § 191 a (grove overtrædelser af lov om visse dopingmidler) eller § 286, stk. 2 (grove sager om grove sager om underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig).

Regeringens overvejelser bag forslaget
"Rigsadvokaten har over for Justitsministeriet gjort opmærksom på, at mange kriminelle handlinger i stadig større udstrækning foretages digitalt, og at efterforskning af disse handlinger derfor også foregår digitalt."

"Dette kan i praksis give anledning til problemer, da retsplejelovens bestemmelser om tvangsindgreb ikke fuldt ud tager højde for denne udvikling."

"Rigsadvokaten har i den forbindelse bl.a. gjort Justitsministeriet opmærksom på, at det i praksis synes uhensigtsmæssigt, at det ikke er muligt at foretage hemmelig ransagning i forbindelse med efterforskning af sager om grove overtrædelser af lov om visse dopingmidler."

"Rigsadvokaten har endvidere gjort Justitsministeriet opmærksom på, at det i praksis er problematisk, at der ikke kan foretages hemmelig ransagning ved efterforskning af grove sager om underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig."

Kilde: Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Preben Bang Henriksen

MF (V), advokat (H)
cand.jur. (Aarhus Uni. 1979)

0:000:00