Politisk flertal vil stramme sprogkrav: Små børn SKAL tale dansk

LOVFORSLAG: Solid opbakning til at inddrage børnepenge fra tosprogede familier, som ikke sender deres børn i daginstitution. Forslaget møder dog kritik. 

Det nye lovforslag betyder blandt andet, at der stilles krav om, at forældre, som modtager tilskud til pasning af egne børn, kan dokumentere, at de taler dansk på tilstrækkeligt niveau.
Det nye lovforslag betyder blandt andet, at der stilles krav om, at forældre, som modtager tilskud til pasning af egne børn, kan dokumentere, at de taler dansk på tilstrækkeligt niveau.Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Et godt greb om det danske sprog og en forståelse for demokratiske værdier er nøglen til at nedbryde parallelsamfund og undgå mislykket integration.

Det mener regeringen, som derfor nu vil stramme kravene om danskkundskaber og deltagelse i dagtilbud for børn af tosprogede familier.

Lovforslaget betyder blandt andet, at tosprogede forældre kan blive trukket i børnepenge, hvis de afviser at sende et tre-årigt barn med sproglige vanskeligheder i børnehave mindst 30 timer om ugen.

At dømme ud fra førstebehandlingen tirsdag i folketingssalen får regeringen dog ingen problemer med at vedtage forslaget. Her ytrede både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF støtte til forslaget.

På papiret kan det se indgribende ud. Men det handler om at tilbyde alle børn en fair chance, understreger den socialdemokratiske ordfører Ane Halsboe-Jørgensen.

"Vi ikke skal efterlade nogen, som er bagud på point, når de starter i folkeskolen. Selv hvis du ikke bliver passet af nogen af vores dygtige pædagoger i en daginstitution eller et pasningstilbud, skal vi stadig være sikre på, at du er klædt ordentligt på, at du kan det danske sprog og at du ved, hvordan tingene fungerer," sagde hun under lovbehandlingen.

Krav om obligatorisk dagtilbud udvides
Siden 2012 har det været sådan, at børn af tosprogede forældre, som begge er i job, skal modtage 15 timers sprogstimulering om ugen, eller 30 timers dagtilbud, hvis den ene af forældrene er arbejdsløs.

Også i dag er det muligt for myndighederne at trække i børnepengene.

Såvel i folketingssalen som i høringssvarene udløser muligheden for at trække forældre i børnepenge kritiske bemærkninger.

KL frygter, at kravet om at sende børn i dagtilbud kan udgøre et benspænd for et konstruktivt og tillidsbaseret samarbejde med forældrene.

BUPL finder det dybt problematisk, at man fastholder og udvider reglerne om at bruge børneydelsen som pisk over for forældre, som ikke samarbejder. Det kan føre til modvilje mod dagtilbuddet, hvilket er ødelæggende for forældresamarbejdet, indvender pædagogerne fagforbund.

EL: Børn skal ikke tvinges i dagtilbud
Enhedslisten og Alternativet stiller sig også stærkt kritisk over for tvangselementet.

"Vi er ikke tilhængere af, at forældre skal kunne tvinges til at have deres børn i dagtilbud, og vi synes, det er helt galt, at gennemførelsen at tvangen understøttes af økonomiske sanktioner," siger Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten, som kalder lovforslaget rodet og inkonsekvent.

Ifølge børne- og socialminister Mai Mercado (K) handler forslaget om at tilrettelægge pasningen, så børnene får et grundlæggende kendskab til danske værdier.

"Der er ikke lagt op til en rigid fortolkning, det er jo et spørgsmål om, at når der er tilsyn, så får man også en snak om, om man har ført de her krav ud i livet," siger hun.

Læs hele artiklen på Altinget: social (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

0:000:00