Elever klarer sig bedre efter efterskoleophold

Unge, der tager 10. klasse på efterskole, har 11 procent højere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge, der afslutter grundskolen med 9. klasse.

Sammenligner man med 10. klasseeleverne fra folkeskolen, er forskellen endda endnu højere.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som analysebureauet Moos-Bjerre og Lange har lavet for Efterskoleforeningen. Undersøgelsen er registerbaseret og bygger på cirka 1,4 millioner skoleelever, der afsluttede grundskolen mellem 1995-2015.

Tallene tager højde for ”sociale faktorer og forskelle i elevsammensætning” og viser derfor, at efterskolen er det optimale springbræt videre i uddannelsessystemet, mener Efterskoleforeningens formand, Troels Borring.

Han ser efterskolernes todelte fokus på ”personlig modning og faglig udvikling” som særligt afgørende. Derfor skal tallene også se ud som de gør, mener Troels Borring.

”Hvis tallene havde vist noget andet, så havde det været alvorligt. Vi har stort set eleverne i døgnets 24 timer over 10 måneder. Vi kan arbejde intensivt med dem, så vi har rig lejlighed til at løfte dem undervejs.”

Det kan godt være, efterskolerne giver noget ekstra til en gruppe elever. Det er fint. Men som samfund er det en anden gruppe, vi bør have særlig opmærksomhed på.

Mikkel Haarder
Direktør, EVA

EVA: En særligt motiveret gruppe
Ifølge undersøgelsen trækker efterskoleeleverne positive spor efter sig langt op i uddannelsessystemet.

Elever, som har taget 10. klasse på en efterskole, har således en "forhøjet sandsynlighed" på otte procent for at have påbegyndt en videregående uddannelse efter seks år, fremgår det.

Men selvom tallene er ”renset for sociale faktorer og forskelle i elevsammensætning”, er de ifølge Mikkel Haarder, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, svære at sammenligne med tal fra kommunale uddannelsestilbud.

Det er nemlig vanskeligt at korrigere for faktorer som motivation, siger han og henviser blandt andet til EVA-undersøgelsen Karakteristik af 10.-klasse-elever fra 2011.

”Dem, som vælger efterskole, kommer typisk fra mindre byer, har forældre med længere uddannelser end dem i kommunale tilbud og har tidligt besluttet sig for, at de vil på efterskole. Det er et aktivt tilvalg, som finder sted tidligt, og de er sikre på, at deres valg er rigtigt,” siger Mikkel Haarder og forklarer forskellen fra de ”almindelige” 10. klasseelever.

”Dem, som går i kommunale 10. klasser, beslutter sig ofte sent. De er mere usikre på, om de er det rigtige sted. Grupperne er meget forskellige og derfor svære at sammenligne.”

Karakterdannelse uden mor og far
Troels Borring kan lige præcis genkende billedet af de særligt motiverede efterskoleelever.

”Det gælder uanset hvilket samfundslag, de kommer fra,” siger han og tilføjer: ”De har selv truffet valget, og ingen er blevet tvunget af sted. Vi har i alt fald ikke tvunget dem. Eleverne træffer et personligt valg, som der også skal betales for. Derfor ligger der ofte grundige overvejelser bag,” siger han.

Når eleverne så er ankommet til efterskolen, er de ofte langt væk fra familie og venner. Det bidrager til en karakterdannelse, som styrker dem i deres videre færd, mener Troels Borring.

”Der er ikke nogen mor eller far lige i nærheden til at tage over, hvis det bliver lidt hårdt,” siger han.

For Mikkel Haarder er spørgsmålet dog, om dem, som går på efterskole, i forevejen ville have klaret sig godt – også uden efterskoleopholdet.

”Man må spørge, om det er selve selektionen af dem, som går på efterskole, der gør, at de klarer sig godt,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.