Økonomer bakker regeringen op: Træd på byggebremsen i kommuner

Højere beskæftigelse, færre ledige og flere virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft. Det er nogle af de tegn, som flere økonomer ser på, at flaskehalsene kan være på vej i bygge- og anlægsbranchen.

"Der er helt sikkert er risiko for flaskehalse. I det omfang man kan tale om, at der allerede er flaskehalse nogle steder, springer bygge- og anlægsbranchen lige i øjnene som et af de områder, der allerede har problemer og helt sikkert også vil komme til at få større problemer i fremtiden," siger makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen fra Sydbank.

Et strammere loft på de kommunale anlægsbudgetter kan til gengæld være med til at modvirke flaskehalsene, mener han, og det er cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen enig i.

"Det giver absolut mening ud fra et konjunkturpolitisk synspunkt at bede kommunerne om at holde igen med anlægsaktiviteten nu og gemme noget af krudtet, til når der er behov for det igen," siger Helge J. Pedersen.

Strid om anlæg mellem KL og Kristian Jensen
Dermed bakker økonomerne op om regeringen, der med finansminister Kristian Jensen (V) i spidsen i disse uger lægger arm med KL om kommunernes økonomi i 2018. Her er særligt kommunernes anlægsbudgetter et væsentligt stridspunkt.
Kommunerne anslår selv, at der næste år vil være brug for op mod 19 milliarder anlægskroner, hvis ikke folkeskolerne og vejene skal forfalde..

Kristian Jensen vil kun lade kommunerne bruge 15 milliarder. Han mener, kommunernes anlægsbudgetter skal bruges som finanspolitisk værktøj til at lægge en dæmper på beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og undgå flaskehalse.

Økonomer: Udvikling mod flaskehalse
Og Kristian Jensen står altså ikke alene med sin frygt for, at bygge- og anlægsbranchen står over for flaskehalsproblemer, som der skal sættes ind over for.
Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet ser også tegn på det. Han peger dog samtidig på, at man endnu ikke ser en acceleration i lønstigningerne, hvilket er den alvorligste indikator på flaskehalse.

"Vi er ikke nået dertil endnu. Men det er klart, at de tilbagemeldinger, der kommer fra virksomhederne, er et tegn på, at vi er på vej derhen. Hvis den udvikling fortsætter, kan det ende med virkeligt at give problemer," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Fornuftigt at tage toppen af
Der er grund til at tage udviklingen alvorligt, påpeger Helge J. Pedersen fra Nordea.

"Man skal passe meget på, at vi ikke vender tilbage til den situation, som vi stod i i midt-nullerne. Dengang var der over 40 procent af virksomhederne, som meldte om mangel på arbejdskraft. Nu er det over 20 procent, så vi er ved at bygge op til noget," siger cheføkononomen og fortsætter:

"Det er fornuftigt at begynde at tage toppen af det ud fra et rent konjunkturelt synspunkt."

Søren Vestergaard Kristensen kalder en stramning af anlægsrammen for "et rigtigt godt instrument".

"Det er et af hurtigst virkende instrumenter inden for finanspolitikken. Et alternativ kunne være arbejdsmarkedsreformer, men de virker først mange år ude i fremtiden. Skal man gøre noget nu og her, er et stramt loft over anlægsudgifterne helt sikkert en af de bedste ting, man kan gøre."

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.