DF stemmer imod regeringen i strid om produktivitetskrav

ØKONOMI: Dansk Folkeparti vil stemme for Enhedslistens beslutningsforslag, der opfordrer regeringen til en straks-skrotning af produktivitetskravene på sygehusene. 

Enhedslistens finansordfører, Stine Brix, kritiserer blandt andet Dansk Folkeparti for at køre et dobbeltspil om produktivitetskravet.
Enhedslistens finansordfører, Stine Brix, kritiserer blandt andet Dansk Folkeparti for at køre et dobbeltspil om produktivitetskravet.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Striden om sygehuses produktivitetskrav fortsætter i Folketingssalen. I dag, onsdag, behandler Folketinget Enhedslistens beslutningsforslag, der opfordrer regeringen til allerede i 2018 at droppe det årlige 2-procents produktivitetskrav på regionernes sygehuse.

Dansk Folkeparti, regeringens parlamentariske grundlag og største parti i blå blok, vil stemme for beslutningsforslaget og dermed imod regeringen.

Enhedslistens forslag står til at få støtte fra hele oppositionen med Socialdemokraterne som den markante undtagelse. Dermed er der ikke flertal for beslutningsforslaget, trods støtten fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, erkender samtidig, at partiet ikke med beslutningsforslaget vil gøre produktivitetskravet til et spørgsmål om regeringens overlevelse.

DF stemte for udsættelse 
I beslutningsforslaget er afskaffelsen da også beskrevet som en ”opfordring” til regeringen, og der nævnes ingen konsekvenser, hvis opfordringen ikke følges.

”Men det er med til at øge presset på regeringen, hvis der bliver flertal for forslaget,” siger Liselott Blixt.

Det er ellers kun lidt over en uge siden, 9. maj, at Dansk Folkeparti stemte sammen med regeringspartierne, Socialdemokratiet og Radikale i en vedtagelse, der lagde op til, at man blot skulle undersøge mulighederne for at finde et alternativ til 2-procentskravet i de kommende år.

Vedtagelsen udløste massiv kritik fra Danske Regioner og sundhedsvæsnets personaleorganisationer.

LÆS:DF udskyder krav om at droppe produktivitetskrav på sygehuse

Produktivitetskravet er blevet forårets største sundhedspolitiske slagsmål. Og regionerne er gået til økonomiforhandlingerne med kravet om, at det statslige produktivitetskrav fjernes allerede i 2018.

Blixt: Bedre end ingenting
At Dansk Folkeparti nu vil stemme sammen med de fleste af partierne i rød blok, skyldes ifølge Liselott Blixt ikke en brat holdningsændring hos partiet.

Dansk Folkeparti havde ellers 9. maj sammen med SF i forbindelse med en forespørgselsdebat om produktivitetskravet fremsat en vedtagelse om at droppe produktivitetskravet i 2018. Men partiet stemte så for regeringspartiernes forslag.

”Fordi vores vedtagelse aldrig kom til afstemning, da der ikke var flertal for den. Vi stemte så for regeringens vedtagelse, hvor man så i det mindste er enige om, at man skal have undersøgt alternativer til produktivitetskravet,” siger LIselott Blixt, der venter alternativerne klar i løbet af et par år.

 

Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, mener at debatten viser, at flere partier i Folketinget har en tendens til at tale med to tunger om produktivitetskravet.

”I medierne vil mange partier gerne af med produktivitetskravet. Men det kniber lidt, når man så skal stemme i Folketingssalen. Derfor har vi med beslutningsforslaget forsøgt os med en lidt blødere formulering, som har en chance for at få en lidt bredere opbakning. På den måde får regeringen en pejling af, hvad Folketingets partier mener,” siger Stine Brix.

 

LÆS: Danske Regioner: Skrot produktivitetskravet fra 2018

S og V vil afvente undersøgelser
Finansordfører fra Venstre, Jacob Jensen, der også er partiets spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Sjælland, forventer ikke, at partiet vil stemme for Enhedslistens beslutningsforslag. Han mener, at vedtagelsen fra 9. maj stort set er identisk med Enhedslistens beslutningsforslag.

Socialdemokraterne vil heller ikke støtte forslaget fra Enhedslisten.

”Nu har vi med den anden vedtagelse bundet regeringen op på at komme med forslag til alternativer. Men vi kan ikke bare afskaffe produktivitetskravet uden at vide, hvad vi sætter i stedet,” siger Flemming Møller Mortensen. 

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Produktivitetskrav

Produktivitetskravet er det statslige krav om, at regionerne årligt skal levere to procent flere behandlinger for de samme penge.

Det kan groft sagt ske ved, at personalet arbejder hurtigere, at man forenkler arbejdsgange, eller at ny teknologi sikrer, at der kan behandles flere patienter for de samme penge.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Brix

Chef for politik og kommunikation, Dansk Socialrådgiverforening, fhv. MF og gruppeformand, Enhedslisten
Master i konfliktmægling (Københavns Uni. 2020)

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

0:000:00