Det sker på Folkemødet torsdag

GUIDE: Folkemødet 2017 starter i dag. Statsministeren åbner festlighederne på hovedscenen, hvor også Alternativet og Radikale i dag holder taler. Vi har samlet et udpluk af torsdagens arrangementer her.

<i>Arkivfoto af Folkemødet i Allinge.&nbsp;</i>
Arkivfoto af Folkemødet i Allinge. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Martin Lyngbæk Olsen

Folkemødet i Allinge på Bornholm 2017 skydes i dag i gang. De kommende dage byder på en masse spændende arrangementer. 

Vi har her samlet et udpluk af dagens vigtigste og sjoveste arrangementer, ligesom vi de kommende dage vil guide dig rundt. 

Med forbehold for ændringer.

Officiel åbning af Folkemødet 2017
12.00-13.00 C12 Hovedscenen - Cirkuspladsen

Folkemødet åbnes med fællessang og taler af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S) og Folkemødets bestyrelsesformand Michael Valentin. Bertel Haarder (V) deltager i fællessangen.

Læs mere om arrangementet her.

Alternativet på Hovedscenen
13.00-13.30 C12 Hovedscenen - Cirkuspladsen

Partiledertale ved Uffe Elbæk (Å) samt taler fra spidskandidat fra Københavns Kommune til kommunalvalget Niko Grünfeld (Å) og spidskandidat på Bornholm Anne Thomas (Å).

Uffe Elbæk interviewes efterfølgende af TV 2 News.

Læs mere om arrangementet her.

Er der klik nok i de klassiske journalistiske dyder?
13.30-14.30 L9 FRIDAY hos Fabers - Kirkepladsen

FRIDAYs åbningsdebat tager temperaturen på journalistikkens tilstand i et presset mediemarked. Hvad betyder mediernes forretningsmodel og svigtende indtjeningsmuligheder for de muligheder, der prioriteres og produceres? Blandt deltagerne er formand for Altinget, Per Mikael Jensen, chefredaktør for BTMX, Jonas Kuld Rathje, chefredaktør for Børsen, Anders Krab-Johansen og direktør for DR Anne-Marie Dohm.

Læs mere om arrangementet her.

Hvad er politisk korrekt forbrug, og hvordan fremmer vi det?
14.00-14.45 L28 Grønbechs Hotel - Haveteatret - Kirkepladsen

Debatten sætter fokus madspild, dyrevelfærd og sundhed samt hvordan forbrugerne handler. Miljø- og Fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V) og Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad, deltager blandt andre.

Læs mere om arrangementet her.

Den varme stol med transportminister Ole Birk Olesen
14.25-15.05 C8 Ingeniørteltet - Cirkuspladsen

Live-interview med ministeren om fremtidens transport og nye teknologier som selvkørende biler, letbaner og nye eltog.

Læs mere om arrangementet her.

Mød Folketingets formand
14.30-15.00 C23 Folketinget - Cirkuspladsen

Åbningen af Folketingets telt på Folkemødet. Hør Pia Kjærsgaard (DF) om arbejdsopgaverne som formand for Folketinget.

Læs mere om arrangementet her.

DF og Nye Borgerlige i åbent opgør om udlændinge
15.00-16.00 F19 Berlingske Media - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund (D), i duel med Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup (DF) om, hvem der har den strammeste udlændingepolitik af de to partier.

Læs mere om arrangementet her.

Kan djøferne nok?
15.00-16.00 L28 Grønbechs Hotel - Haveteatret - Kirkepladsen.

Djøf sætter centrale aktører i spil for at finde ud af, hvad djøferne skal kunne få at være bidragende og og konkurrencedygtige i en offentlig sektor præget eksempelvis ny teknologi og nyt syn på borgerinddragelse. 

Blandt deltagerne er departementschef i Erhvervsministeriet, Michael Dithmer og rektor ved CBS, Per Holten-Andersen. Debatten modereres af Susanne Hegelund fra Hegelund & Mose.

Læs mere om arrangementet her.

Hævnens Time: Søren Pind revser Politiken
15.30-16.00 L18 Gæstgiveren - Nørregade

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) udfordrer Politikens chefredaktør Christian Jensen i en debat om regeringens kurs og ikke mindst avisens holdning til den.

Læs mere om arrangementet her.

Partiledertale fra Radikale Venstre formand, Morten Østergaard
16.00-16.30 C12 Hovedscenen - Cirkuspladsen

Morten Østergaard holder tale fra hovedscenen. Efterfølgende bliver han interviewet af TV 2 News. Det foregår fra 16.30-17.00 på plads C14 BL’s Dome - Cirkuspladsen.

Læs mere om arrangementet her. 

Brexit, Barnaby & Borgen - what defines Danish-UK relations?
16.30-17.30 L20 Grønbechs Hotel - Restaurant Vilhelm - Kirkepladsen

Den britiske ambassade afholder paneldebat om, hvad der definerer forholdet mellem Storbritannien og Danmark, og hvad briternes farvel til EU betyder for forholdet mellem de to lande. I panelet deltager blandt andre den Storbritanniens ambassadør i Danmark, Dominic Schroeder, Søren Espersen (DF) og DR’s London-korrespondent Kim Bildsøe Lassen.

Læs mere om arrangementet her.

Løb med Sophie Løhde
16.45-17.45 J37 ved Håndbold Østs telt på Kæmpestranden i Allinge

Innovationsminister Sophie Løhde (V) inviterer på løbetur i samarbejde med Bevæg dig for livet under Dansk Atletik Forbund og DGI. Ruten er cikra fem kilometer natursti, og efter løbet vil der ifølge Finansministeriet være"frugt og forplejning ved den uofficielle danmarksmester i smoothie".

Folketinget afholder debat om politikerlede
17.00-18.00 C23 Folketinget - Cirkuspladsen 

Vælgernes tillid til politikerne er den laveste i 25 år. Hvordan kan politikerne genvinde den? Det skal Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF), Rene Gade (Å), Karen Klint (S), Christian Juhl (EL), Leif Mikkelsen (LA) diskutere sammen med forskningschef fra Medie- og Journalisthøjskolen Roger Buch.

Læs mere om arrangementet her.

Debat: Støjberg vs. Bosse
17.30-18.30 F19 Berlingske Media - Ved Allinge Røgeri / Bibliotekt

Er der en tendens til, at man er et dårligt menneske, hvis man ikke mener, at Danmark skal hjælpe alverdens flygtninge? Og har venstrefløjen og humanisterne taget patent på at være de gode? Eller er der tale om, at Danmark er blevet et land, der helst lukker sig om sig selv og ikke ønsker at hjælpe folk i nød?

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og erhvervskvinden Stine Bosse i debat om udlændingepolitik og menneskesyn.

Læs mere om arrangementet her.

Pia Olsen Dyhr om at være mønsterbryder og partiformand
18.00-19.00 C16 SF’s telt - Cirkuspladsen

Radiovært på Radio24syv Iben Maria Zeuthen interviewer SF’s formand Pia Olsen Dyhr om barndom, bøger og om at spise med kniv og gaffel.

Læs mere om arrangementet her.

SKAM Sprog Kultur Ansvar Medier - hvad kan vi lære af SKAM?
18.00-19.00 C2 Nordens Telt - Cirkuspladsen

Som optakt til det kommende medieforlig ønsker kulturministeren debat om det danske medieindhold. Men hvad med det nordiske indhold? Nordisk Råd inviterer til debat om nordiske public service institutioner har ansvar for at styrke nordisk kultur og nabosprogsforståelse. Bertel Haarder (V) og mediedirektør i Danmarks Radio Henriette Marienlund deltager blandt andre.

Læs mere om arrangementet her.

GØR NOGET! Samtale med Helle Thorning-Schmidt og Søren Pape
19.00-20.00 G6 Dansk Erhverv - Allinge Havn, inder- og ydermole

Fhv. statsminister og nuværende direktør i Red Barnet International Helle Thorning-Schmidt, justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og adm. direktør i Hjaltelin - Stahl Jens Peter Jensen i debat om institutionerne har spillet fallit og om det er civilsamfundet og erhvervslivet, der skal redde verden i fremtiden?

Læs mere om arrangementet her.

LEAD Lounge
20.00-20.30 L17 LEAD i Nørregade

LEAD har invitereret fem politikere til at holde oplæg á fem minutter. Blandt talerne er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), Magnus Heunicke (S), Ida Auken (R), Naser Khader (K), Per Clausen (EL). Søren Kaster er ordstyrer. 

Læs mere om arrangementet her.

Debatten på DR2: Partilederdebat med Clement Kjersgaard
20.00-21.00 G22 Danmarks Radio - Allinge Havn, inder - og ydermole

Clement Kjersgaard har inviteret en række partiledere til debat om de store linjer i dansk politik. Hvilken kurs er rigtig for Danmark? Det skal Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Østergaard (R), Uffe Elbæk (Å) og Pernille Skipper (EL) blandt andet diskutere.

Læs mere om arrangementet her.

Årets politiske DJ battle
21.30-22.00 G18 Lille Scene - Allinge Havn, inder- og ydermole

Folkemødets første aften rundes af med årets politiske DJ Battle. Esben Bjerre er vært og byder blandt andet Pernille Skipper (EL), Ida Auken (R) , Peter Hummelgaard (S) og Jakob Engel-Schmidt (V) op til duel.

Læs mere om arrangementet her.

Elbæk vs Elbæk - Generations-DJ-battle
22.00-23.00 A1 Højskolernes Folkekøkken - Danchells Anlæg

Inden torsdag aften rundes helt af, er der fest hos Højskolerne. Uffe Elbæk (Å) duellerer mod sin søn Frej Elbæk om folkets gunst med musik fra hver deres ungdom.

Læs mere om arrangementet her. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00