Dagens overblik: Nu skal vi bære mundbind i offentlig transport og vise coronapas på statslige arbejdspladser

Formand for Epidemiudvalget Stinus Lindgreen (R) ankommer til møde i udvalget torsdag den 25. november.
Formand for Epidemiudvalget Stinus Lindgreen (R) ankommer til møde i udvalget torsdag den 25. november.Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Caroline Tranberg

Godmorgen og velkommen til dit sidste politiske overblik i denne uge.

Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg vedtog torsdag aften en række nye coronarestriktioner, som træder i kraft fra mandag. Du får dem helt kort her:

  • Vi skal bruge mundbind i offentlig transport, og når vi skal købe ind.
  • En negativ coronatest gælder i et døgn mindre end tidligere – nu giver en PCR-test coronapas i 72 timer og en kviktest giver coronapas i 48 timer.
  • Vi skal vise coronapas på statslige arbejdspladser, på uddannelsesinstitutioner, hos liberale serviceerhverv – frisører, tatovører med flere, som besøgende i sociale tilbud, og steder med flere end 100 mennesker indendørs og 1000 udenfor.

Det er også fra i dag, fredag, at arbejdgivere kan kræve coronapas af deres medarbejdere. Udvalget er endnu ikke blevet enige om, hvorvidt ansatte i detailhandlen og i ældreplejen skal bære mundbund. De forhandlinger fortsætter i Epidemiudvalget.

Der er også tre andre vigtige nyheder om corona fra resten af verden. I Sydafrika har man fundet en ny coronavariant med et højt antal mutationer. Østrig har som det første land indført vaccinepligt fra februar. Og til slut en mere opmuntrende nyhed – for om et år kan coronanedlukninger være en saga blot, fordi vi får bedre behandling og immunitet. Det siger flere eksperter til Kristeligt Dagblad.

Forsvar i Rigsretten 

Torsdag holdt forsvaret i Rigsretten fast i, at de vil have Inger Støjberg frifundet. Det skriver Altinget.

Forsvaret medgav, at Inger Støjberg er en "usædvanlig principfast, stædig og insisterende politiker, som ikke viger tilbage fra at presse og udfordre sit embedsværk til sit yderste." Men de fortalte også, at når der var en rød linje, så rettede hun ind.

“Det er vigtigt at få fastslået, at der ikke er givet nogen instruks, ikke nogen ordre, intet, hverken direkte eller indirekte, hverken med forsæt eller med grov uagtsomhed,” sagde den ene af de to forsvarere, Nicolai Mallet.

Mandag den 13. december klokken 13 forventes Rigsretten at afsige sin dom.

Læs også

Retssikkerhed for syriske flygtninge 

Mere end fire ud af 10 syrere, der har fået inddraget sin opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen, får omgjort beslutningen af Flygtningenævnet, som fungerer som en uafhængig ankeinstans i asylsager. Det skriver Jyllands-Posten.

I sommeren 2019 besluttede regeringen, at udlændingestyrelsen skal gennemgå cirka 1.250 opholdstilladelser til syrere og se, om de kan inddrages. Indtil videre er 186 sager gennemgået, og 80 er blevet omgjort.

Formand for Foreningen af Udlændingeadvokater, Jytte Lindgård, kalder det et retssikkerhedsmæssigt problem for de syriske flygtninge. Hun kritiserer Udlændingestyrelsen for at inddrage flere opholdstilladelser, end det kan forsvares.

”Førsteinstansen skal rette ind efter andeninstansen. Det er derfor, at vi har et to-instans-system. Jeg går ud fra, at Udlændingestyrelsen retter ind fremover, når tallene er så klare,” siger hun til avisen.

Mink-afhøringer

Torsdag gav Wammens departementchef, Peter Steensgaard Mørch, sin forklaring om afgørende regeringsmøde om mink.

Få det vigtigste fra Minkkommissionen her.

Peter Stensgaard Mørch bekræftede tidligere vidners beskrivelse af regeringsmødet den 3. november, hvor man besluttede at aflive alle mink. Han er det ottende vidne, der var med til mødet, og han er den ottende, der ikke kan huske, hvem der konkret foreslog at aflive alle mink, eller hvem der traf den endelige beslutning.

Fredag afhøres to ministre i Minkkommissionen – finansminister Nicolai Wammen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Læs også

Afgift på flybilletter

Enhedslisten og SF kræver flyafgifter på finansloven, men regeringen afviser. Det skriver Politiken, som samtidig er dykket ned i tallene for, hvor dyre populære rejsedestinationer bliver med afgifter på flybilletterne.

Den grønne tænketank Concito har udregnet priserne på avisens opfordring, og de viser, at en returbillet til Paris vil blive 555 kroner dyrere, 910 kroner dyrere til Athen og 1.813 kroner dyrere til Bangkok. Ifølge deres beregninger vil antallet af passagerer i grove tal – og med forbehold for usikkerheder – falde med 15 procent, hvis de prisstigninger bliver indført. 

En række lande som Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien har indført en passagerafgift, og Klimarådet har anbefalet, at Danmark følger vores nabolandes eksempel. Niels Buus Kristensen, som er forskningsleder og næstformand for Klimarådet, understreger, at det kun er i mangel af den bedste løsning, som er brændstofafgifter. Men som EU-reglerne er i dag, kan det slet ikke lade sig gøre at lægge afgift på brændstoffet.

Det sker i dag:

  • Klokken 9: Finansminister Nicolai Wammen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afhøres i Minkkommissionen
    Klokken 9: Folketingets Forsvarsudvalg holder høring om Forsvarets fremtid
  • Lov om at kommuner og virksomheder må tjekke coronapas hos medarbejderne træder i kraft
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00