Dansk EU-bidrag risikerer at stige med milliarder

UDSPIL: EU-Kommissionen vil øge en række reserver for blandt andet at kunne klare nye kriser. Udspillet kan dog koste Danmark op imod seks milliarder i ekstra EU-bidrag, viser notat. 

Kommissionen vil styrke EU's evne til at reagerer hurtigt på nye kriser. Men det kan blive dyrt.
Kommissionen vil styrke EU's evne til at reagerer hurtigt på nye kriser. Men det kan blive dyrt.
Kasper Frandsen

EU-Kommissionen lægger højt ud før de kommende forhandlinger om EU’s budget.

Og hvis EU-Kommissionen får magt, som den har agt, kan det koste Danmark op imod seks milliarder kroner i ekstra EU-bidrag frem mod 2020.

Det viser et notat fra Udenrigsministeriet, som er sendt til Europaudvalget. Kommissionens forslag vurderes her at kunne få ”betydelige” statsfinansielle konsekvenser.

Udspillet fra EU-Kommissionen indgår i den midtvejsevaluering af EU’s såkaldte flerårige finansielle ramme, der løber i perioden 2014-2020, og blev præsenteret af Kommissionen 14. september 2016.

Regeringen finder ikke, at Kommissionens forslag afspejler den økonomiske virkelighed i medlemslandene.

Fra notatet
...

"Denne evaluering er begyndelsen – ikke enden – på en stræben efter at fokusere endnu mere på resultater og sikre, at hver eneste euro fra EU-budgettet bruges på den bedst mulige måde," lød det i forbindelse med præsentationen fra næstformand i Kommissionen, Kristalina Georgieva.  

Det er især ønsket om at styrke EU’s reserver og dermed finansielle fleksibilitet, så EU kan reagere hurtigere på kriser som eksempelvis migration- eller flygtningekrisen, der kan blive dyrt. Ifølge Udenrigsministeriet kan de få EU’s udgifter til at vokse med 250 milliarder kroner samlet set over fire år, hvis de bliver brugt fuldt ud.

I yderste tilfælde vil udspillet isoleret set risikere at koste op imod fem milliarder kroner i ekstra EU-bidrag fra Danmark, mens andre budgetændringer kan koste ca. 940 millioner kroner. Dermed kan den samlede regning over de kommende fire år nå næsten seks milliarder kroner fordelt over fire år.

Kommissionens forslag for budgettet i 2017 betyder samlede EU-udgifter på ca. 1.170 milliarder kroner, hvoraf det danske bidrag forventes at blive på ca. 20,3 milliarder kroner.

Regeringen afviser
Men udsigten til at få et øget dansk EU-bidrag får den danske regering til at slå bak.

”Regeringen finder ikke, at Kommissionens forslag afspejler den økonomiske virkelighed i medlemslandene, hvor der foretages skarpe prioriteringer i de nationale budgetter, og hvor udgiftsniveauet er underlagt stramme finanspolitiske regler,” står der i notatet.

Regeringen foretrækker i stedet, at der omprioriteres inden for de nuværende finansielle rammer, og at de nuværende midler bruges mere effektivt, som der videre står. Rådet skal diskutere sin position i forbindelse med Rådsmødet 18. oktober.

Forude venter forhandlinger mellem Kommissionen samt Parlamentet og Rådet, der endnu ikke har lagt deres position. Her vil regeringen i Rådet ”arbejde aktivt for at danne alliancer med ligesindede lande med henblik på, at udgifterne finansieres inden for et uændret betalingsloft.”

Radikales EU-parlamentariker, Morten Helveg Petersen, ser dog ligesom Kommissionen behov for at hæve EU’s budget:

”Udover at der nogen vigtige steder er udsigt til besparelser, så er der fornuft i at tilføre nye midler. Flygtningesituationen, en ny energiunion, fokus på sikkerhed og Europol kræver flere penge,” siger han.

Parallelt med forhandlingerne om ændringer af budgettet for de flerårige budgetrammer foregår også separate forhandlinger om 2017-budgettet, hvor også både Kommissionen og Parlamentet ønsker flere penge, mens Rådet trækker den anden vej.

Strategisk, men politisk tonedøv
For professor ved Københavns Universitet og EU-ekspert, Peter Nedergaard, er Kommissionens udspil formentlig mest et udtryk for strategi.

”Mens Kommissionen ofte er politisk tonedøv, er den bestemt ikke tonedøv, hvad angår strategi. Den ved godt, at der vil komme krav om nedskæringer i deres udspil. Og derfor lægger den højt ud og har sikkert indkalkuleret med nedskæringer i udspillet,” siger han.  

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har flere gange lovet at sikre et mere effektivt EU, ”der er stor på de store ting og lille på de mindre”.

Derfor er Kommissionens udspil ifølge Peter Nedergaard ”utidigt” i en situation, hvor alle kalder på besparelser i de enkelte nationalstater.

”Det er et meget dårligt signal at sende i en tid, hvor EU i forvejen er ramt af problemer i form af brexit, flygtningekrise, manglende vækst, eurozonekrise osv. Og det hænger meget dårligt sammen med det, man ellers har sagt om at gøre EU mere effektivt,” siger han og fortsætter:

”Det kan være godt, at Kommissionen ikke er direkte underlagt pres fra befolkninger og særinteresser og dermed kan agere mere frit. Men deres overbudspolitik er skidt, fordi den er ude af trit med en generel utilfredshed med EU på mange leder og kanter.

For handlingerne om den såkaldte midtvejsevaluering skal være færdig inden nytår.

Dokumentation

Økonomiske konsekvenser af EU-Kommissionens udspil til midtvejsevaluering, 2017-2020:

Forøgelse af nødhjælpsreserven: 1,264 mia. euro
Forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet: 4,173 mia. euro
Allerede mobiliserede særlige fleksibilitetsinstrumenter: 3.394 mia. euro
Særlige fleksibilitetsinstrumenter: 7.379 mia. euro
Etablering af krisereserve: 17,2 mia. euro.
I alt: 33,411 mia. euro

Kilde: Udenrigsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00