Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Danskerne er bekymrede for demokratiets tilstand

Danmark ligger flot i internationalt demokrati-indeks. Og så alligevel kan vi ikke være helt så glade. Hvis vi kigger nærmere på tallene, har vi for mange, der ikke oplever at være en del af demokratiet.

Der er behov for at tage nogle af advarslerne og befolkningens bekymringer for demokratiet alvorligt, skriver Lisbeth Knudsen. 
Der er behov for at tage nogle af advarslerne og befolkningens bekymringer for demokratiet alvorligt, skriver Lisbeth Knudsen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er nyttigt engang i mellem at kigge sig i spejlet. Også som land og som befolkning.

Oplever vi det samme, som omverdenen oplever, når den ser på os? Det er nyttigt at se på, hvad vi har sammen i Danmark at være stolte af, og hvad der optager vores hverdag. Hvor vi befinder os i forhold til andre lande på de store afgørende spørgsmål som demokrati og trusler mod demokratiet. Kan vi kalde os et demokratisk mønsterland?

Når politikere og kommentatorer kan ryge op i det røde felt over en lige lovlig omklamrende ”Mor Mette ”-rubrik med statsministeren på forsiden af et gratismagasin i Netto, og når vi kan flokkes i irritation over at skulle vise coronapas på en restaurant, mens hele byer og sogne stadig lukker op og ned på grund af coronasmitte, så har vi måske ikke de helt store problemer at tale om. Og så alligevel.

Jeg bruger den jordnære indledning til at gøre opmærksom på denne uges udgivelse af verdens største årlige temperaturmåling på demokratiet: Democracy Perception Index 2021.

Opgaven med analysen er udført af Latana, et globalt markedsanalysefirma, i samarbejde med Alliance of Democracies, en global organisation, der kæmper for at styrke demokratiske kræfter og lande, med tidligere statsminister og Nato-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, i spidsen. Der er til undersøgelsen foretaget nationale interviews med 53.000 respondenter i 53 lande i perioden 24. februar til 14. april i år.

Vi bør være et demokratisk foregangsland, hvor befolkningen ikke bekymrer sig om demokratiets forudsætninger som ytringsfrihed, frie og uafhængige valg og lige muligheder til at deltage er truet.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Nu er det så, vi skal hejse flaget helt til tops og konstatere, at vi i Danmark er det land, hvor befolkningen mest af alle 53 undersøgte lande synes, at vi bor i et demokratisk land. Danmark kommer øverst på sejrsskamlen med 77 procent af befolkningen, der svarer at de opfatter Danmark som demokratisk. Efterfulgt af Schweiz med 75 procent og Norge med 71 procent.

I bunden ligger Polen, Ungarn, Iran og Venezuela når befolkningerne bliver spurgt, om deres lande er demokratiske. Godt 20 procent af danskerne synes altså ikke, har vi demokrati nok i Danmark! Skal vi stille os tilfreds med at vinde med 77 procent og konstatere, at der altid vil være nogen, der ikke stemmer ved valgene og ikke deltager i demokratiske processer hverken nationalt eller lokalt?

Det nye indeks oplister fem årsager til bekymring for demokratiet: Økonomisk ulighed, manglende ytringsfrihed, tech-giganternes magt og indflydelse, debattilstanden på de sociale platforme, tvivl om valghandlinger nu også er fair og retvisende, risiko for fremmed indblanding i valghandlinger og endelig frygt for udviklingen i den globale politik.

Danmark ligger i den lave ende i forhold til at se økonomisk ulighed som en trussel for demokratiet hos os. Alligevel er der 46 procent, der mener, at det kan blive en trussel. Når det gælder ytringsfrihed, så har vi i Danmark den aller laveste bekymring ud af 53 lande i forhold til, om begrænsninger i ytringsfriheden truer demokratiet. Alligevel er der omkring 30 procent, der mener det.

Ser vi på tech-giganternes indflydelse på demokratiet, så ligger vores holdninger i Danmark ni pladser fra bunden. Det vil sige meget lavt, men alligevel er der omkring 40 procent, som er bekymret. På spørgsmålet om de sociale platforme har mere positiv end negativ indflydelse på demokratiet, så svarer danskerne næsten lige meget til hver side. De lande, hvor den positive holdning til sociale medier er faldet mest i det seneste års tid er Danmark, Østrig, Norge, Holland og Sverige.

Tager vi spørgsmålet om regulering, så er 24 procent af danskerne for en strammere regulering af de sociale medier. På den europæiske side topper Italien, Portugal og Frankrig med 40-50 procent for en strammere regulering. Faktisk er tilslutningen til mere regulering af de sociale medier generelt faldet på verdensplan i 2021-målingen. Særligt i USA, hvor modstanden er steget fra 14 til 21 procent.

Mens Nigeria, Kenya og Ukraine topper listen med 84 og 77 procent af deres befolkninger, som ikke tror valghandlingerne i deres land er frie og fair, så ligger Danmark aller nederst på listen med 20 procent. Men selv det må give anledning til eftertænksomhed.

Frygten for fremmed indblanding i valghandlingerne er generelt steget fra 2020 til 2021. I næsten alle større regioner i verden, herunder Europa og Latinamerika, og i både mere demokratiske lande og i mindre demokratiske lande, siger flere mennesker, at USA er en trussel mod demokratiet end hverken Rusland og Kina.

I foråret 2020 var godt 70 procent af de 53 landes befolkninger tilfredse med deres regeringers Covid19-indsats. Et år senere er den tillid faldet med 12 procent til 58. For Danmarks vedkommende er tilfredsheden faldet med otte procent. Den gennemsnitlige tilfredshed i Asien er i øvrigt betydeligt højere end i Europa og Latinamerika. Folk, der lever i frie demokratier, er langt mindre tilfredse med deres lands svar på coronapandemien. Kun 51 procent siger, at deres land reagerer godt.

Hvad kan vi så konkludere på alle disse tal og resultater?

  • at Danmark internationalt set ligger pænt i demokrati-temperatur, men det er nok heller ikke alle, vi har lyst til at sammenligne os med.
  • at vi faktisk trods topplaceringen har godt 20 procent af befolkningen, som ikke er tilfredse med demokratiets tilstand herhjemme.
  • at vi har mellem 30 og 50 procent danskere, som ser trusler for sig i forhold til demokratiet.
  • at kun godt en fjerdedel af befolkningen ønsker en strammere regulering af de sociale medier.
  • at mere end et år med coronaindgreb og nedlukningen har svækket tilfredsheden med den politiske håndtering af pandemien.

Vi elsker at dyrke historien om det demokratiske mønsterland, vi gerne vil være. I kommunerne og regionerne er der faktisk i den seneste valgperiode udviklet ganske betydeligt på lokale tiltag for at afprøve nye demokratiske former for borgerinddragelse.

Men på det nationale plan er der behov for at tage nogle af advarslerne og befolkningens bekymringer for demokratiet alvorligt. Vi bør være et demokratisk foregangsland, hvor befolkningen ikke bekymrer sig om demokratiets forudsætninger som ytringsfrihed, frie og uafhængige valg og lige muligheder til at deltage er truet. Forhåbentlig vil den kommende nye magtudredning tage de perspektiver med i sit arbejde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00