Danskerne kender ikke deres EU-politikere: "I Bruxelles kan ingen høre dig skrige"

BRUXELLES: Vil man være kendt, så er det ikke en karriere i EU-politik, der er vejen frem. Det kan det seneste hold af danske medlemmer af Europa-Parlamentet konstatere halvvejs i deres mandat.

I en ny måling udført af Epinion for Altinget er der kun en håndfuld af de 14 EU-folkevalgte, som blev valgt ind i 2019, der får en klokke til at ringe hos over halvdelen af danskerne.

Dem med en plads i folks bevidsthed er dem med ministerposter i bagagen, som Venstres Søren Gade, lang erfaring fra Folketinget, som Margrete Auken (SF), eller i Mortens Løkkegaards (V) tilfælde hjulpet på vej af en tv-karriere.

Ifølge professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Derek Beach, er det lige efter bogen.

”Det gamle udtryk, at i Strasbourg og Bruxelles kan ingen høre dig skrige, passer stadig,” siger EU-forskeren.

”Tallene understøtter konklusionerne fra tidligere forskning om, at man bare ikke bliver kendt eller synlig i Europa-Parlamentet.”

”Topscorerne på denne liste er alle sammen nogle, der har en profil, der er bygget op nationalt.”

Seniorforsker ved tænketanken Europa, Maja Kluger Dionigi, der har haft Europa-Parlamentet som sit forskningsområde i mange år, peger på, at parlamentarikerne er udfordret af at skulle tjene to herrer.

”De skal gøre sig kendt på deres politiske hjemmebane for overhovedet at komme i betragtning til at blive opstillet. Men de skal også gøre indtryk på lederskabet af deres politiske grupper i Parlamentet, hvor de skal være hårdtarbejdende og møde op til afstemningerne og skaffe sig ordførerskaber for at få indflydelse. Det giver nogle udfordringer,” siger Maja Kluger Dionigi.

Den kyniske parlamentariker vil være en, der egentlig ikke søger ret meget indflydelse, men er mere en twitter- eller instagrampolitiker for at prøve at blive synlig.

Derek Beach
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet

Samtidig gør hun klart, at man sagtens kan være en hemmelig parlamentariker, som ingen kender, og samtidig gøre et stort stykke arbejde.

"Der er ikke nogen sammenhæng mellem at knokle på i Europa-Parlamentet og være indflydelsesrig der, og så at være et kendt ansigt hjemad," siger Maja Kluger Dionigi.

Den hemmelige socialdemokrat

Samme vurdering lyder fra Sinne Backs Conan, europapolitisk direktør i Finans Danmark, der som lobbyist har arbejdet med danske og udenlandske EU-parlamentarikere i 20 år. Hun påpeger, at der også er mange af de 179 folketingspolitikere på Christiansborg, som folk ville have svært ved at sætte navn på.

Hun kalder det dog også ”så uretfærdigt”, at så mange af dem går under radaren. Heriblandt en del af dem, der kom ind for første gang ved valget i 2019.

"Selv om mange af dem er nye, så er min opfattelse, at en meget stor gruppe af dem både er flittige og rent faktisk også er gået efter indflydelse, der hvor de sidder," siger hun. 

Hun peger på SF’s Kira Marie Peter-Hansen og Venstres Linea Søgaard-Lidell som nogle af de nye og mest ukendte parlamentarikere, der virkelig har imponeret hende, og som har opnået både ansvar og indflydelse.

Hun fremhæver også én, der bestemt ikke er ny i gamet, nemlig lederen af Socialdemokraternes delegation, Christel Schaldemose. Hende har seks ud af ti danskere ikke hørt om, selv om hun har siddet i Parlamentet i 15 år og pt. er ansvarlig for at skibe ét af de vigtigste forslag om fremtidens regler for tech-giganter som Google og Facebook gennem forsamlingen.

"Christel Schaldemose sidder med en af de allervigtigste og mest højprofilerede politiske sager i Bruxelles på det digitale område," siger Sinne Backs Conan.

”Det er så tankevækkende. For de her mennesker har enorm stor politisk indflydelse, når de får den slags poster,” siger hun.

Tidligt på Twitter

Schaldemoses partifælle Niels Fuglsang er den, som færrest danskere kan genkende. Han har registreret, at det ikke er det, der foregår i det politiske maskinrum, som bryder gennem lydmuren.

"Der er et klart trade-off mellem, om du skaber resultater i Europa-Parlamentet, eller om du er synlig i medierne derhjemme. Du får ikke slet ikke credit derhjemme for lovarbejdet, i hvert fald ikke i forhold til den arbejdsmængde du lægger i det. Der er det mere noget med at have nogle holdninger og være hurtig til at læse Twitter om morgenen og reagere på det," siger Niels Fuglsang.

"Mit indtryk er, at dem, der er synlige i den danske offentlighed, ofte er det på noget indenrigspolitisk. Det er jo et problem," siger han.

Det kan man sige om sådan én som DF’s Peter Kofod, som kun en tredjedel af de adspurgte siger, de ikke kender. Han har siden valget især været meget i vælten i forbindelse med den langstrakte kamp om magten i Dansk Folkeparti. Det har Kofod fået en del mere opmærksomhed på end sit arbejde i Parlamentet.

Vi har talt om i mit team, om jeg skulle til at være mere forarget på sociale medier, fordi forargelse og sure smileys skaber større rækkevidde og mere engagement, og der er flere, der deler og liker.

Linea Søgaard-Lidell
EU-parlamentariker (V)

Den, som flest danskere er bekendte med, er SF’s Margrete Auken, der både har en årtier lang folketingskarriere bag sig og kommer ud af en familie, der i sig selv er et politisk varemærke. Auken-dynastiet tæller broren Svend, tidligere S-minister og partiformandskandidat, og datteren Ida, der har haft en synlig profil i hele tre forskellige partier og i dag er socialdemokrat som sin morbror.

SF’s Kira Marie Peter-Hansen kom ind som Aukens makker i Parlamentet i 2019 som den yngste parlamentariker nogensinde. Hende kan kun tre ud af ti danskere genkende, selv om hun fra flere sider fremhæves som én, der har gjort lidt af en kometkarriere i Parlamentet. Hun er netop blevet genvalgt som næstformand for sin politiske gruppe, De Grønne, og har flere andre vigtige tillidshverv og ordførerskaber.

Hun indrømmer, at hun nok har været lidt af en ”embedsmandspolitiker” i sin måde at arbejde på.

"Min analyse er, at jeg har brugt virkelig lang tid på organisation og proces og på at komme i dybden. Og nu er min opgave måske at komme lidt væk fra at være nede i teknikaliteterne og være mere ekstern og mere politisk," siger Kira Marie Peter-Hansen.

Et fænomen på Facebook

Hun roser Margrete Auken for at have knækket koden.

"Hun har lært, at hendes rolle som politiker ikke er at være den, der kan alle detaljerne, men som kan formidle dem og sige dem højt. Det handler om, hvor meget man er ved bagdøren af sit kontor, og hvor meget man er ude foran," mener den unge SF’er.

Søren Gade kan det samme, siger hun om den tidligere forsvarsminister og profilerede Venstre-mand.

Han er den næstbedst kendte blandt de 14 parlamentarikere. I Altingets måling er det også ham, flest danskere har en positiv holdning til.

Det interessante ved ham er dog også, at han bruger meget krudt i den danske offentlighed på ikke at tale om EU.

Han er en populær foredragsholder om livets op- og nedture.

Med 58.000 følgere står han også exceptionelt stærkt på Facebook. 15.000 flere følger med hos ham end hos hans partiformand, Jakob Ellemann-Jensen. Tre gange så mange som hos leder af Venstres delegation i Parlamentet, Morten Løkkegaard.

Der er et klart trade-off mellem, om du skaber resultater i Europa-Parlamentet, eller om du er synlig i medierne derhjemme. Du får ikke slet ikke credit derhjemme for lovarbejdet, i hvert fald ikke i forhold til den arbejdsmængde du lægger i det.

Niels Fuglsang
EU-parlamentariker (S)

Tankevækkende nok handler meget få af hans opslag om politik og ikke ét eneste af dem om hans arbejde i Europa-Parlamentet. I stedet skriver han om sin familie. Om sorgen efter at have mistet sin kone, om gode venner, eller andre ting, der ligger langt fra det, han for eksempel laver som næstformand i Fiskeriudvalget.

”Søren er jo et fænomen på Facebook,” konstaterer Linea Søgaard-Lidell, som er den af hans tre partifæller i Parlamentet, som færrest kender.

Hun er også den, der har haft kortest tid til at gøre opmærksom på sig selv, fordi hun først indtog sin plads i Parlamentet i februar 2020 på det ekstra mandat, som Danmark fik, da forsamlingens britiske medlemmer endelig forlod EU-klubben. Samtidig lagde hun ud med en ultrakort barselsorlov, fordi hun kun fem dage forinden var blevet mor.

For at blive kendt skal man i tv

Linea Søgaard-Lidell er på ingen måde overrasket over tallene. Men hun mener også, de har en selvforstærkende effekt, fordi medierne oftere opsøger de EU-politikere, som folk allerede kender. Både fordi det er dem, de selv først tænker på, og fordi de har en større gennemslagskraft.

”Vi har nogle politikere i Europa-Parlamentet, som er profiler, når de bliver valgt, og det vil de blive ved med at være,” siger hun.

Samtidig har hun selv oplevet, hvordan det er, hvis man rammer en nerve i den offentlig debat. Sammen med tre andre Venstre-kvinder problematiserede hun i en kronik sidste år den kritik, de ofte mødte fra andre kvinder for deres travle politikerliv, uanset om de har valgt børn fra eller til. Her forsvarede Linea Søgaard-Lidell, at hun med et pendlerliv mellem Bruxelles, Strasbourg og sin danske base er i en situation, hvor hendes datter Ellens primære omsorgsperson er far, ikke mor.

”Der fik jeg jo sagt, at min datter var farsyg, Det gjorde, at jeg kom i fjernsynet ad flere omgange. Men jeg ville da også gerne have, at vi kunne tale om klima eller genopretningspakken, som jeg rent faktisk sidder og forhandler,” siger hun.

Hun konstaterer bare, at faglighed og teknik ikke klarer sig lige så godt, når det handler om at få opmærksomhed.

"Vi har talt om i mit team, om jeg skulle til at være mere forarget på sociale medier, fordi forargelse og sure smileys skaber større rækkevidde og mere engagement, og der er flere, der deler og liker. Det kan man tydeligt se. Det klarer sig bare bedre. Men jeg er ikke kommet ind i politik for dramaets skyld. Jeg vil gerne fokusere på at ændre noget europæisk lovgivning.”

Den kyniske parlamentariker

Det kan professor Derek Beach dog ikke anbefale, hvis hun vil have fem år til i Europa-Parlamentet.

Han peger på, at forskere har set på forskellen på genvalg på tværs af EU-lande med forskellige systemer.

"De fandt, at for kandidater, der kom fra lande med åbne lister, der var det simpelthen, hvor synlig man var over for vælgerne, som var helt afgørende for, om man blev valgt. Mens i lande, der har lukkede lister, hvor folk stemmer på partiet, så var dem, der blev genvalgt, også dem, der havde haft mest indflydelse politisk - altså flere ordførerskaber og den slags".

Derfor er hans bedste råd - med beklagelse – til de ukendte parlamentarikere, der gerne vil blive i EU-politikken i et land som Danmark, hvor det står enhver opstillet frit for at sprænge partilisterne: ”Bliv kendt”.

"Den kyniske parlamentariker vil være en, der egentlig ikke søger ret meget indflydelse, men er mere en twitter- eller instagrampolitiker for at prøve at blive synlig," siger han.