EB-redaktør om Haagerups kritik: Et patetisk grynt

MEDIER: Ulrik Haagerups beskyldninger om, at private mediers kommercielle dagsorden påvirker journalistikken, skydes ned af tre chefredaktører. 

Poul Madsen (tv), Ekstra Bladets chefredaktør, kalder Ulrik Haagerups beskyldninger for et patetisk grynt.
Poul Madsen (tv), Ekstra Bladets chefredaktør, kalder Ulrik Haagerups beskyldninger for et patetisk grynt.Foto: Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Er der et sammenfald mellem de private mediers redaktionelle prioriteringer og deres kommercielle interesser?

Det mener DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, der tirsdag gav udtryk for – først i et debatindlæg og siden i et interview til Altinget – at den "massive dækning af DR" virker "meget koordineret" med de private mediers lobbykampagne. Ulrik Haagerup ønsker dog ikke at navngive, hvilke medier det drejer sig om.

Chefredaktørerne på henholdsvis Berlingske, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet afviser dog blankt beskyldningerne.

"Jeg kan med mig selv som afsender sige, at jeg ikke deltager i nogen form for koordineret angreb. Men selvfølgelig er vi optagede af, hvordan Danmarks største kulturinstitution bruger vores fælles ressourcer," siger Jacob Nybroe, der er ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten.

Journalister sendt i byen
Ulrik Haagerup fortæller desuden om, at han ofte taler med journalister, der undskylder deres kritiske vinkling over for ham med, at de er sendt i byen af deres ledelse.

Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske, afviser, at det skulle være foregået på Berlingske.

"Det er altid sådan, at journalistiske idéer opstår i et samspil mellem journalister og redaktører. Men vi sender ikke journalister i byen for at skrive artikler med en bestemt konklusion. Vi dækker DR ud fra de samme journalistiske principper, som vi dækker alt andet," siger Tom Jensen, der dog hverken vil af- eller bekræfte, at der kan komme tips fra direktionsgangene.

Poul Madsen kan heller "ikke forestille sig", at journalister på Ekstra Bladet er blevet bedt om at skrive historier imod deres ønsker, men udtrykker i stedet ærgrelse over de grove beskyldningers manglende adressering.

"Ulrik Haagerup skyder med spredehagl, hvor han ikke engang har nosser til at fortælle, hvad det handler om. Så stå dog ved det. Hvis han turde sige, at nogle af mine journalister havde følt sig tvunget til at skrive kritisk om DR, så kunne vi i det mindste tage debatten på et rimeligt grundlag," siger Poul Madsen og fortsætter:

"Nu fyrer han en generel anklage af sted og kalder det for et 'stille suk'. Men i mine ører lyder det mere som et patetisk grynt."

Læs hele artiklen på Altinget: kultur (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Nybroe

Fhv. ansvh. chefredaktør, Jyllands-Posten (2016-2023), fhv. nyheds- og souschef, TV 2, fhv. partner, Nybroe & Brøcker Kommunikation
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1988)

Poul Madsen

Kommunikationsrådgiver og kommentator, podcastvært, foredragsholder og forfatter
journalist (Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus 1988)

Tom Jensen

Ansv. chefredaktør, Berlingske
journalist (DJH 1990)

0:000:00