En top-topskat, borgerpligt og dyrere cigaretter: Her er Løkkes nye politik for Moderaterne

Moderaternes partiprogram bliver formelt lanceret på grundlovsdag. Men allerede nu har Lars Løkke Rasmussen løftet sløret for partiets politiske visioner. Læs dem her.

I september 2021 fik Moderaterne nok vælgererklæringer til at stille op til folketingsvalget. Nu har partiet løftet sløret for ni konkrete visioner.
I september 2021 fik Moderaterne nok vælgererklæringer til at stille op til folketingsvalget. Nu har partiet løftet sløret for ni konkrete visioner.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jon Michelsen

Moderaterne med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen har lanceret partiets politiske visioner for offentligheden.

Det sker med lanceringen af partiets nye hjemmeside søndag 16. januar.

Her kan man læse, at partiet blandt andet vil arbejde for en forvaltnings- og sundhedsreform samt give mere magt til skolebestyrelser og hæve prisen på cigaretter.

Desuden har Lars Løkke Rasmussen turneret med en række interview i blandt andet Weekendavisen og Politiken, hvor han også har en kronik om Moderaternes politik. 

For cirka et år siden stiftede Lars Løkke Rasmussen 'Det Politiske Mødested', og grundlovsdag 2021 etablerede han partiet Moderaterne. I september 2021 nåede partiet de 20.182 individuelle vælgererklæringer, der kræves for komme på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.

Og nu har Moderaterne offentliggjort de politiske visioner, som skal være grundlaget for partiets ambitioner ved et kommende folketingsvalg. Læs dem her.

Forvaltningsreform

  • De nære velfærdsinstitutioner skal "frisættes" fra politisk detailregulering og organiseres som ’Offentlige Selskaber’ – offentligt ejede og regulerede, men med samme frihedsgrader som private virksomheder eller selvejende institutioner
  • Det omgivende samfund skal ifølge Moderaterne "aktiveres i driften" af velfærdsinstitutionerne, så noget af den "nære folkelighed, der gik tabt med kommunalreformen, kan genvindes". Her skal fremtidens skolebestyrelser have repræsentation af såvel forældrene som de ungdomsuddannelsesinstitutioner og det erhvervsliv, der senere skal aftage elevene

Sundhedsreform

  • Regionerne skal nedlægges, så landets sygehuse drives under én professionel ledet sundhedsforvaltning – ’Sundhedsvæsen DK’ – organiseret i tre søjler: ’akutberedskab’, ’hospital’ og ’det nære sundhedsvæsen’
  • Et større antal sundhedsklynger og sundhedsfællesskaber skal bringe de frigjorte økonomiske og politiske ressourcer i spil tæt på borgeren
  • Et ensartet akutberedskab skal sikres i hele landet
  • Sundhedsstyrelsen skal oprustes
  • Der skal laves pakkeforløb i psykiatrien, der er inspireret af de succesfulde kræftpakker
  • Der skal være støre fokus på forebyggelse af sygdomme, fremfor blot behandling. En pakke cigaretter bør koste 100 kroner, så færre unge begynder at ryge

Borgerpligt

  • På baggrund af en "manglende sammenhængskraft" vil Moderaterne styrke medborgerskab, dannelse og sammenhængskraft gennem en ny ’borgerpligt’ for alle unge. Borgerpligten bygger på principperne fra værnepligten, men kan aftjenes i hele samfundet. Borgerpligten kan aftjenes hos blandt andet velfærdssamfundets institutioner, på uddannelsessteder, i forsvaret, indenfor kulturlivet, i arbejdet med bæredygtig naturbeskyttelse eller i civilsamfundsinstitutioner.

SU-reform

  • Fordelingen mellem stipendier og lån på de længerevarende uddannelser skal flyttes
  • Der skal indføres et ’uddannelsesfradrag’ for færdiguddannede, så den øgede låneandel ikke påvirker den enkeltes realøkonomi.

Skattereform

  • Jobfradraget skal mangedobles, så det bedre kan betale sig at arbejde
  • Skatten på aktier, iværksætteri og investeringer skal sænkes til et internationalt konkurrencedygtigt niveau
  • Øge grænsen for, hvornår der betales topskat på 15 procent ved at indføre en ny mellemskat på 10 procent, mens topskattegrænsen sættes markant op
  • Indføre en 'top-topskat', så de rigeste – der også får glæde af øget topskattegrænse og lavere kapitalbeskatning – selv bidrager til et mere robust og konkurrencedygtigt skattesystem. Et bud på rammen for skatten er endnu ikke udformet.

Værdighedsydelse

  • Næsten 7.000 danskere har konstant været på kontanthjælp i mindst ti år. Derfor skal en ny værdighedsydelse indføres, som skal værne om de 'skæve sind', der ikke passer ind i 'Man skal yde før man kan nyde'-princippet. Der skal være mulighed for at vælge en lavere værdighedsydelse, hvor man kommer fri af alle systemkravene
  • Personer på ’værdighedsydelse’ skal have mulighed for at arbejde for en lavere indslusningsløn uden modregning i ydelsen

Grøn konsekvens

  • Der skal reserveres ressourcer fra statens rådighedsbeløb til at understøtte den grønne omstilling
  • Der skal investeres i et højere oplysningsniveau til de reelle udfordringer og muligheder
  • En ekspertgruppe skal på udvikle en model til at belyse Danmarks reelle, internationale klimaaftryk
  • Et obligatorisk CO2-mærke skal få forbrugerne til at handle på et oplyst grundlag
  • Det offentliges indkøbskraft skal bruges til at understøtte grønne løsninger
  • EN CO2-afgift skal indtænkes i en kommende skattereform

Arbejdsmarkedspensioner

  • Moderaterne vil aftale en ny ’Fælleserklæring’, så en ny ’Arbejdsmarkedspensioner Plus’ oprettetes. Her skal dagens lønmodtagere ikke bare spare op til leveomkostninger i alderdommen, men også til pleje og ældreomsorg efter ophør på arbejdsmarkedet
  • Der skal indføres et system til mennesker ”på kanten af arbejdsmarkedet”, som sparer op til egen pension

Et åbent arbejdsmarked

  • Det skal være lettere for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. Borgere fra et OECD-land med en ansættelseskontrakt på almindelige, overenskomstmæssige vilkår hos en seriøs arbejdsgiver, skal umiddelbart kunne arbejde i Danmark. For andre skal den såkaldte beløbsgrænse sættes ned med 10.000 kroner per måned til 27.500
  • Staten skal forpligtes til at sagsbehandle arbejds- og opholdstilladelser indenfor en måned
  • Der skal være mulighed for at skifte opholdsgrundlag. Er man kommet til Danmark som flygtning, skal man som udgangspunkt rejse hjem, når forholdene i hjemlandet er til det. Men, hvis man i mellemtiden har opbygget kompetencer, der er brug for, skal man selvfølgelig kunne veksle sin ’entrébillet’ fra flygtning til arbejdstager på en enkelt og gnidningsfri måde, så der ikke hjemsendes mennesker, der er på nippet til at kunne udfylde vigtige positioner på vores arbejdsmarked.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00