EU blæser på trusler om brat britisk exit

BREXIT: EU-ministre meldte sig mandag klar til Brexit-forhandlingerne med et forhandlingsmandat, der ignorerer briternes trusler om at smække med døren, hvis EU kræver for hård en bodeling.

EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, ønsker at undgå, at briterne forlader exitforhandlingerne i utide.
EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, ønsker at undgå, at briterne forlader exitforhandlingerne i utide.Foto: Scanpix / Eric Vidal
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: EU-ministre vedtog mandag som forventet en stram drejebog for forhandlingerne med briterne om deres udtræden af EU-klubben.

I et 18 sider langt forhandlingsmandat udlægger de 27 medlemslande i detaljer, hvad der skal til, før EU-siden anser skilsmisseforhandlingerne for at være i et tilpas godt gænge til, at man kan gå over til at diskutere, hvilket forhold der skal være mellem de to sider efter Brexit.

EU’s stats- og regeringschefer slog ved et topmøde i slutningen af april fast, at det i første omgang var EU-borgernes fremtid efter Brexit, grænsedragningen mellem Irland og Nordirland og regningen for at forlade klubben, der skulle afklares.

Med mandatet er der nu kommet mere kød på kravene, ikke mindst hvad angår det, der tegner til at blive det mest politisk følsomme emne på begge sider af Kanalen: hvad det kommer til at koste.

Efterslæb
EU-landene strammer nu skruen yderligere en tak ved at insistere på, at briterne skal betale deres del af EU’s regninger, også efter de ifølge planen træder ud af unionen ved udgangen af marts 2019. Det skyldes, at EU’s syvårige langtidsbudget, som briterne har været med til at bestemme, løber helt til 2020.

Udspillet fra EU's side er, at man ikke ønsker at betale en eneste eurocent for briternes exit. Det indebærer, at de 27 vil have briterne til at betale alt fra flytteregningen for de EU-agenturer, der i dag har til huse i London, til deres andel af EU-embedsmænds pensioner.

Dermed ignorerer EU-ministrene de advarsler, som den britiske Brexit-minister, David Davis, kom med i weekenden om, at forhandlingerne vil ende i ”kaos”, hvis EU-landene holder fast i, at der er en regning at betale for briterne i forbindelse med deres retræte fra unionen.

”Det er Storbritanniens valg og dermed Storbritanniens ansvar. Derfor skal Storbritannien betale regningen,” sagde EU’s chefforhandler, Michel Barnier, i Bruxelles mandag.

”Jeg forstår udmærket, at Storbritannien har andre holdninger, men, som vi har sagt, så er en forhandling en forhandling,” sagde Barnier.

Mange penge
Det forventes, at Brexit-regningen kommer til at løbe op i mindst 60-70 milliarder euro, men der står ikke noget eksplicit om beløb i de såkaldte forhandlingsdirektiver, som nu er vedtaget.

Det skyldes, at regningen hele tiden vil ændre sig frem mod briternes exitdato, i takt med at EU-maskineriet – inklusive briterne – løbende træffer beslutninger, der bruger af EU-budgettet. Derfor er det principperne for, hvordan regningen skal gøres op, der skal på plads, og ikke noget samlet beløb, som skal slås fast i forhandlingerne.

Barnier inviterede briterne til at komme til forhandlingsbordet så hurtigt som muligt. Han håber på, at diskussionerne kan starte omkring 19. juni, hvilket giver en ny britisk regering lidt over en uge til at få styr på tropperne, efter briterne er gået til valg 8. juni.

Deal – no deal
Premierminister Theresa May holdt mandag fast i, hvad hun har sagt før, og hvad David Davis gentog i weekenden. Nemlig at ”ingen aftale er bedre end en dårlig aftale”, og at briterne var parat til at gå fra forhandlingsbordet, hvis ikke EU-landene er til at snakke med.

”Det ville ikke være mit valg,” sagde Barnier, der gjorde klart, at det ville have uoverskuelige konsekvenser for begge parter.

”Jeg vil bede enhver, der leger med den tanke, om at forklare, hvad konsekvenserne vil være af en 'no deal',” sagde franskmanden.

May under pres
Den britiske premierminister havde i forvejen en mildest talt dårlig dag på jobbet mandag, hvor hun både måtte kæmpe mod meningsmålinger, der viser, at de Konservatives forspring til Labour er halveret i løbet af valgkampens første uger, og trække et af slagnumrene i sit valgprogram tilbage, få dage efter det blev præsenteret.

Et forslag om, at plejekrævende ældre ville skulle betale for sundhedsydelser, hvis deres bo var mere end cirka en million kroner værd, blev hastigt lagt på hylden i en uskøn retræte, der fik de politiske kommentatorer til at så tvivl om Theresa Mays evne til at stå på sit, når det gælder Brexit-forhandlingerne.

En analytiker fra avisen Financial Times beskrev det således:

“Kolleger, der har forsvaret hendes forslag i offentligheden, lobbyister, der har kæmpet imod det, og EU-forhandlere, der har tunet ind fra kontinentet, vil drage den samme lære: Premierministeren er stærk og stabil, lige til man sætter hende under pres”.

Dokumentation

Det vedtog EU-ministrene:

  • At give grønt lys til Brexit-forhandlingernes start
  • At udnævne Michel Barnier til at føre forhandlingerne på unionens vegne
  • Et 18 siders langt forhandlingsmandat
  • Et sæt spilleregler for, hvordan der kan skabes gennemsigtighed i forhandlingerne
  • At nedsætte en fast Brexit-arbejdsgruppe, der mødes første gang allerede tirsdag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00