EU og Canada underskriver frihandelsaftale

Efter ugers usikkerhed har EU og Canada skrevet under på en storstilet frihandelsaftale.

Det skete på et topmøde i Bruxelles søndag, hvor Canadas premierminister Justin Trudeau deltog.

Underskriftceremonien kommer efter lokal modstand mod handelsaftalen – kaldet CETA – såede alvorlig tvivl om, hvorvidt syv års arbejde mellem EU og Canada ville falde på gulvet i sidste øjeblik.

”Det var ikke let at nå hertil,” anerkendte formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, på en pressekonference efter topmødet søndag eftermiddag.

Aftalen viser, at splittelsen i det vestlige samfund ikke behøver være en vedvarende tendens.

Donald Tusk
Formand for Det Europæiske Råd

CETA-aftalen bliver kaldt "den med afstand mest vidtrækkende handelsaftale inden for tjenester og investeringer, som EU nogensinde har afsluttet."

Men Donald Tusk understregede på pressemødet, at aftalen handler om langt mere end frihandel.

”Aftalen viser, at splittelsen i det vestlige samfund ikke behøver være en vedvarende tendens," sagde han.

Fjerner told og åbner markeder 
Ifølge EU-Kommissionen vil CETA-aftalen fjerne 99 procent af al told mellem EU og Canada – svarende til cirka 3,7 milliarder kroners told på EU’s eksport årligt. Aftalen indfører samtidig gensidig anerkendelse af kompetencer mellem EU og Canada, for eksempelvis arkitekter, revisorer og ingeniører.

Et tredje element i aftalen er, at virksomheder i EU og Canada nu kan byde ind på offentlige udbud på tværs af Atlanten.

CETA-aftalen har fået kritik for, at miljø- og arbejdstagerstandarder vil komme under pres som følge af den øgede frihandel mellem EU og Canada. Samtidig har en kontroversiel mekanisme for investor-beskyttelse sat sindene i kog.

Kritikken blev dog afvist af EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, efter topmødet.

”Aftalen fremmer alle de ting, canadiere og europæere bekymrer sig om. Ordentlige arbejdsforhold, sundhed, kulturel diversitet og kvaliteten af jorden, havet og luften omkring os,” sagde han og tilføjede:

"Det er sandt, at vi åbner os op, men vi gør det over for andre, der står os meget nært."

Belgisk veto udskød topmødet
Søndagens underskrift af CETA-aftalen kommer efter en tumultarisk finale.

Kommissionen og ikke mindst den belgiske regering har kæmpet for at sikre opbakning til aftalen fra særligt den belgiske delstat Vallonien, der har truet med at nedlægge veto mod aftalen. Det lokale oprør betød, at et planlagt topmøde, der skulle lukke aftalen allerede torsdag, blev udskudt.

Læs også: Eksperter: CETA-usikkerhed skader EU’s troværdighed

Sidst på ugen lykkedes det den belgiske regering at få Vallonien og andre kritiske regioner til at opgive deres umiddelbare modstand mod aftalen. Betalingen var blandt andet en erklæring, der ledsager CETA-aftalen. 

Ifølge erklæringen forpligter den belgiske regering sig blandt andet til at teste lovligheden af den kontroversielle investorbeskyttelse i CETA-aftalen ved EU-domstolen.

Flere udfordringer venter
Med underskrifterne på CETA-aftalen søndag mangler kun Europa-Parlamentets godkendelse*, inden størstedelen af handelsaftalen kan træde midlertidigt i kraft.

Parlamentets formand, Martin Schulz, har meldt ud, at der tegner sig et bredt flertal for CETA.

Søndag kaldte Parlamentets Grønne gruppe – hvor danske SF sidder – dog til kamp mod aftalen.

”Mens EU-Kommissionen måske er tilfreds med at presse en aftale fremad, der prioriterer de få multinationale virksomheders interesser, må europaparlamentarikerne vise, at de er villige til at kæmpe for det fælles gode og stemme mod CETA,” siger talsmand Yannick Jadot i en pressemeddelelse. 

Læs også: Belgisk kompromis baner vejen for CETA-aftale

Hvis Europa-Parlamentet godkender aftalen, skal den derefter ratificeres af alle EU-lande inklusiv en række del-parlamenter, før de sidste elementer af aftalen træder i kraft. Det er eksempelvis først efter ratificeringen af den kontroversielle investor-beskyttelse tages i brug.

”Det er en foreløbig aftale, som man indgår mellem EU og Canada nu. Og selvom man politisk har fundet en løsning, er stormen ikke redet af. Handelspolitikken er blevet mere og mere kontroversiel," sagde lektor og ekspert i handelsaftaler Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet til Altinget torsdag.

I alt skal 38 europæiske nationale og regionale parlamenter ratificere aftalen.

*I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at CETA-aftalen allerede nu er klar til at træde midlertidig i kraft. Men inden det kan ske, skal aftalen først godkendes af Europa-Parlamentet. Altinget beklager fejlen.