EU’s rolle som spareklub er til revision til stor uro for Danmark

BRUXELLES: En vigtig debat bobler under overfladen i EU og omegn lige nu. Det er én af de debatter, der rammer lige, hvor det gør ondt, og den risikerer at splitte samarbejdet ad, hvis den lander forkert.

Den handler om, hvorvidt EU’s budgetregler også i fremtiden skal være den kridtstreg, som de europæiske regeringer skal holde sig indenfor, når de strikker deres finanslove sammen.

Én af de første beslutninger, EU-Kommissionen traf, da coronavirussen ramte kontinentet sidste år, var at suspendere reglerne i den såkaldte stabilitets- og vækstpagt og lade regeringerne åbne for pengehanerne. Det gav rum til, at de kunne holde hånden under deres økonomier uden at skulle skele til budgetunderskud og statsgældens størrelse for EU’s skyld, sådan som de ellers er forpligtet til.

Indtil videre er reglerne suspenderet frem til 2023. Men om de bare skal genindføres uændret, om de skal justeres, eller om de skal skrives om fra bunden, bliver ét af de potentielt mest betændte diskussionsemner den kommende tid.

Strammere og slappere

Indtil videre har den danske regering ligget meget lavt i den debat. Altinget har inviteret finansminister Nicolai Wammen (S) til at udlægge den danske linje. Det har han undslået sig.

I sidste uge brød han dog alligevel på en måde tavsheden. Forud for et finansministerrådsmøde i Slovenien fredag og lørdag underskrev han et brev sammen med syv andre EU-lande, hvor han erklærede sig medlem af strammerklubben, der gerne ser reglerne tilbage i kraft.

Her efterlyste de otte lande mere fokus på at få ”reduceret eksessiv gæld” i landene. Et vink med en vognstang til dem, der vil have opblødt pagtens regler om et maksimalt underskud på de statslige finanser på under tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) og en statsgæld på under 60 procent af samme. Bannerfører for dem er flere sydeuropæiske lande, som bærer sparekravene fra EU i kølvandet på finanskrisen i frisk erindring, inklusive det efterslæb af konsekvenser, de trak med sig i form af manglende offentlige investeringer, nedskæringer, stagnerende økonomier og vrede i befolkningerne.

Et nyt hold

Det er Østrig, der har stået for at tromme det andet hold sammen. Ud over Danmark tæller de Letland, Slovakiet, Tjekkiet, Finland, Holland og Sverige. Allerede før sommerferien var Wammens østrigske kollega, Gernot Blümel, på jagt efter venner til sit strammerhold, der ville ”sikre et Europa, der er baseret på sunde økonomiske politikker og økonomisk bæredygtighed,” fremgik det af EU-mediet Politico tilbage i juni. Dem har han så tydeligvis fundet nu.

I brevet skriver de otte, at de godt nok er ”åbne over for at debattere”, hvordan man kan forbedre klubbens økonomiske spilleregler. Men de er også meget klare i mælet om, at diskussionen om en sådan reform skal foregå uafhængigt af genaktiveringen af budgetkravene, der er planlagt til 2023.

Det er ikke så overraskende at finde regeringen på det hold taget i betragtning, at Danmark altid har været på den restriktive side, der krævede orden på bundlinjen, også selv om EU’s regler er mere vejledende end bindende for landene uden for den fælles mønt. Danmark lod sig også frivilligt binde af EU’s finanspagt tilbage i 2012, der skærper kravene til et budget i balance yderligere.

Dertil kommer, at Danmark faktisk næsten har holdt sig inden for de suspenderede EU-regler på trods af coronakrisen. Sidste år var Danmark det eneste EU-land, der med et underskud på 1,1 procent af BNP på statsbudgettet holdt sig inden for den magiske treprocentsgrænse. I år regner Finansministeriet med, at de uforudsete udskrivninger til blandt andet kompensation af minkfarmerne, der fik lukket deres erhverv, kommer til at bringe underskuddet op på 3,3 procent. En udvikling, der dog forventes rettet til næste år.

Den offentlige gæld ligger fortsat omkring de 40 procent af BNP, altså langt fra de 60 procent, som er loftet i EU.

Det skal måles op imod, som de otte lande også påpeger i deres brev, at den offentlige gæld på tværs af Unionen er vokset fra 79 procent af BNP i 2019 til anslåede 94 procent i 2021.

Reguleret ind i recession

Om det er klogt at vende tilbage til dydens smalle sti, er der til gengæld voldsomt delte meninger om. Tænketanken Europa havde fredag inviteret tre respekterede økonomer på området til at diskutere det spørgsmål. Både Lucas Guttenberg fra Jacques Delors Centret ved Hertie School i Tyskland, Shahin Vallée fra Det Tyske Udenrigspolitiske Selskab og Jacob Funk Kirkegaard fra Peterson Institute og German Marshall Fund var rørende enige om, at en for brat og for hårdt håndhævet tilbagevenden til reglerne ville være et dødsstød til den økonomiske vækst i Unionen.

”Så vil man grundlæggende regulere sig ind i en recession,” som Jacob Funk Kirkegaard formulerede det.

Nogle af de håndtag, som både de tre økonomer og en række finansministre taler for, at der burde tænkes ind i reglerne, er sådan noget som at give mere luft til grønne investeringer, når underskuddet på de offentlige finanser skal beregnes.

Gæld skal ned

Ved weekendens møde i Slovenien var et af spørgsmålene også, hvor hurtigt de gældspukler, som en del af landene har fået oparbejdet, skal barberes ned. Efter reglerne skal de reduceres med en tyvendedel årligt. Men for lande som Italien, Frankrig, Spanien, Portugal, Belgien og Cypern, der alle bærer på gældsbyrder på over 100 procent af BNP, og Grækenland, som allerede er oppe at kysse de 200 procent, er det en voldsom opgave.

Valdis Dombrovskis, EU-Kommissionens ledende næstformand med ansvar for økonomiske spørgsmål, medgav efter mødet i Slovenien lørdag, at det ”måske ikke var realistisk” for de mest forgældede lande at rette ind.

Til gengæld var han klar i mælet om, at Kommissionen vil afslutte suspensionen i 2023, simpelthen fordi reglerne ikke understøtter, at budgetkravene kan være ude af kraft, når den økonomiske situation i Unionen er tilbage på samme niveau, som før krisen indtraf. Det forventer han kommer til at ske allerede i slutningen af i år.

”Der er helt klart ikke noget grundlag for at holde den aktiveret længere end til 2023,” sagde Dombrovskis.

Han sætter nu gang i en høringsproces om, hvad der skal ske med reglerne i håbet om at få et klarere billede af, hvad der på sigt kan blive enighed om. Den kommer til at løbe hen over efteråret.

Samtidig er der ingen, der tror på, at en reel debat om de økonomiske grundregler kan afsluttes, før der er afklaring omkring, hvem der kommer til at sidde som henholdsvis kansler i Tyskland og præsident i Frankrig. Det skubber substansdiskussionen helt om på den anden side af april næste år.

Det efterlader et meget lille vindue til at træffe nogle meget store beslutninger for Europa.