EVA: Studerende kan selv sikre højere kvalitet på uddannelserne

KVALITET: De studerende skal bruge mere tid på at forberede sig, og universiteterne skal gøre de studerende gode til det. Det koster ingen penge og giver mere uddannelseskvalitet, mener EVA. For letkøbt, mener de studerende og universiteterne.

Foto: Kasper Palsnov/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Det er muligt at gøre uddannelserne bedre for de midler, der allerede er tildelt dem.

Det mener Jakob Rathlev, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut.

Han peger på, at de studerende skal bruge mere tid på forberedelse, og at uddannelsesinstitutionerne skal blive bedre til at lære de studerende at studere, når de ikke er sammen med en underviser.

Det kan gøres ved at institutionerne har mere fokus på studieintensitet - altså hvor meget tid de studerende rent faktisk bruger på at studere, når man indregner både undervisning, forberedelsestid og eksamener.

Der er jo ikke lagt op til, at politikerne sender flere penge ind i systemet, som det er nu. Så hvordan kan vi sikre kvalitet inden for de midler, der er tilført nu?

Jakob Rathlev
Områdechef i Danmarks Evalueringsinstution

Det er en god indikator, mener Jakob Rathlev, fordi mere tid på at studere betyder, at man lærer mere.

Det er samtidig en god indikator, fordi hverken de studerende eller universiteterne er afhængige af flere penge, hvis man vil hæve niveauet. Det handler i stedet om, hvorvidt undervisningen er godt tilrettelagt og inspirerende, og om de studerende rent faktisk bruger den tid på at studere, de er normeret til.

Derudover favoriserer fokus på studieintensitet ikke de institutioner, der modtager flest penge, hvis man vil sammenligne universiteterne indbyrdes, mener Rathlev.

"Der er jo ikke lagt op til, at politikerne sender flere penge ind i systemet, som det er nu. Så hvordan kan vi sikre kvalitet inden for de midler, der er tilført nu? Der er den her øvelse noget, der kan hæve kvaliteten," siger Jakob Rathlev, der tirsdag præsenterer sine pointer på en konference hos DEA om uddannelseskvalitet.

"Det er altid vanskeligt at måle på uddannelseskvalitet, fordi der er så mange kriterier, men det her er det mindst ringe bud, man kan finde frem til," siger han.

Sådan skal pengene fordeles
Indsparket kommer i forlængelse af, at Søren Pind har foreslået et nyt bevillingssystem, hvor ti procent af tilskuddet til uddannelsesinstitutionerne skal komme fra et såkaldt kvalitets- og resultattilskud.

Her foreslår Pind, at pengene fordeles på baggrund af kvalitet i uddannelserne, tidligere færdiggørelse, og at de studerende kommer hurtigt i job, når de er færdiguddannede.

Men ifølge Jakob Rathlev burde pengene i stedet i højere grad fordeles på baggrund af studieintensiteten, fordi det netop ikke favoriserer de større uddannelser over for de mindre.

Der skal skrues på knapperne
Ifølge Jakob Rathlev kan de studerende selv være med til at hæve kvaliteten af uddannelsen, hvis de bruger mere tid på forberedelse.

Et studie fra Udvalget for Kvalitet og Relevans i 2014 viser, at de studerende selv angiver, at de ikke bruger de 40-48 timer på deres studie, der svarer til et fuldtidsstudie. Det drejer sig nærmere om mellem 30 og 40 timer på universitetsuddannelserne.

Derfor kan der skrues på knapperne på det område, mener Jakob Rathlev.

Et andet studie fra EVA viser, at hvis uddannelsesinstitutionerne har meget fokus på, at man som studerende bør bruge meget tid på at studere, fører det til, at de studerende rent faktisk bruger mere tid på studiet, når man er uden en underviser.

Han mener derfor også, at eksempelvis universiteterne skal blive bedre til at hjælpe de studerende med at studere uden for den normale uddannelsestid.

"Humlen er, at hvis de studerende bruger fuldtid på et fuldtidsstudie, så øger man måske tifoldigt, hvad der kommer ud i den anden ende," siger områdechefen.

DSF: Forslaget giver ikke mening
Det forslag møder dog en vis skepsis fra forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, der ikke kan se, hvordan kvaliteten af uddannelse kan hæves uden at tilføre flere midler.

"Jeg køber simpelthen ikke præmissen om, at hvis vi bliver bedre til selvstudie, så kan man hæve kvaliteten af uddannelse uden at tilføre penge. God undervisning kommer ved at tilføre midler," siger Sana Mahin Doost.

Hun henviser til, at der har været nedskæringer på området, at selv dygtige undervisere bliver fyret, at studieholdene bliver større, og at man derfor har mindre tid med de enkelte undervisere. Det, mener hun, fører til en lavere kvalitet af uddannelsen.

"Det giver ikke mening, at vi bruger tid på at sidde og selvstudere. Det giver mening, at vi bruger tid med andre studerende og bliver klogere i vores undervisning ved hjælp fra en dygtig underviser," tilføjer hun.

Hun anerkender, at der er tal fra 2014, der viser, at nogle studerende ikke bruger fuldtid på deres studie, men efterlyser samtidig en nyere evaluering af netop de tal.

Sana Mahin Doost har dog forståelse for forslaget om, at universiteterne skal hjælpe de studerende med at blive bedre til at studere i forberedelsestiden, når der ikke er en underviser.

"Der er jo også en social slagside. Dem, der ikke har forældre, der har studeret på universitet, kan ikke lige få hjælp fra deres mor eller far om, hvordan man skriver akademisk, så derfor giver det rigtig god mening at fokusere på det,” siger hun.

"Selvom mange universiteter allerede hjælper de studerende på vej på det område, kunne man godt sætte endnu mere ind over for det," siger forkvinden for DSF.

Universiteterne: Det er letkøbt
Danske Universiteter deler skepsis over for forslaget. Ligesom DSF tvivler de på, at det rent faktisk er muligt at hæve kvalitetsniveauet på uddannelserne uden at tilføre midler.

"Det er lidt letkøbt at sige, at de studerende bare skal knokle noget mere, og så stiger uddannelseskvaliteten, uden at man behøver at tilføre flere midler til universiteterne,” skriver direktøren for Danske Universiteter, Jesper Langergaard, i et skriftligt svar til Altinget.

Det vil være for ensidigt at påstå, at studieintensiteten er den eneste måleenhed for, hvad der er kvalitet, tilføjer han. Man skal se på helheden af uddannelsestilbudet, der er andet end selvstudie - blandt andet forelæsninger og vejledninger, som koster penge, påpeger Langergaard.

"Selvfølgelig sætter økonomien nogle begrænsninger. Det er ikke gratis at øge antallet af undervisningstimer eller forelæsninger," siger han.

Jakob Rathlev mener dog, at der er et stort potentiale i at sætte ind på området for studieintensitet.

"Alt tyder på, at man kan få mere ud af de midler, der er nu. Dybest set sender man regningen videre til de studerende - for det er dem, der kan sikre et større udbytte. Institutionerne skal være med til at påvirke det her, fordi de så måske får indsatsen tifoldigt igen fra de studerende," siger Rathlev.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Rathlev

Tiltrædende vicedirektør, AU Forskning (1/4-24), afgående prorektor, Erhvervsakademi Aarhus
ph.d. i komparativ politik (Aalborg Uni. 2010)

Jesper Langergaard

Direktør, Danske Universiteter
MA i European Studies (University of Bradford 1991), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Sana Mahin Doost

Bestyrelsesmedlem, Fonden Ungdomsøen og Oxfam Ibis, kommunikationsrådgiver, fhv. forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd
stud.scient.pol. (Aarhus Uni.)

0:000:00