Folketingets formand, Søren Gade, har afvist et ønske fra det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam om at kunne medbringe sin egen tolk i folketingssalen. Folketingets Præsidium vil dog vurdere ordningen i løbet af næste folketingsår, lyder det fra formand Søren Gade.