Folketinget brugte Rigsretten i benhård magtkamp med regeringen – men forgæves

Byggeri har altid været en kilde til politisk ballade.

I dag er konflikten om boliger på Amager Fælled det varmeste spørgsmål frem mod kommunalvalget i november 2021.

I 1877 var det to af Københavns ikoniske bygninger, der førte til landets anden og tredje sag ved Rigsretten.

De to sager handlede om pengene til at bygge Marmorkirken og Det kongelige Teater. I hvert fald på overfladen. For lige neden under rasede kampen om parlamentarismen – altså Folketingets mulighed for at afsætte regeringen. For i 1877 var det fortsat sådan, at regeringen kunne blive siddende, selv om den havde et flertal i Folketinget imod sig.

”De to rigsretssager blev en juridisk side af den forfatningskamp, som stod på helt frem til 1901”, siger Jens Peter Christensen.

Kort fortalt forsøgte Venstre – der sad med et solidt flertal i Folketinget – at benytte sagerne om Marmorkirken og Det Kongelige Teater til at få magten over regeringen.

”Ganske vist fik vi en demokratisk grundlov i 1849, men demokratiet blev indskrænket igen i 1866, fordi de rigeste fik større vægt ved valget til Landstinget,” siger Jens Peter Christensen.

Han er Danmarks førende ekspert i Rigsretten – og i behandlingen af politiske skandaler.

Siden 2006 har Jens Peter Christensen været dommer i Højesteret, og han er en af de 26 dommere, der i 2021 skal dømme i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Derfor bliver der ikke talt om den sag i Altingets podcast ’Rigsretten’, hvor vi i stedet dykker langt ned i arkiverne og historiebøgerne. 

I episode 3 møder vi flere store skikkelser fra danmarkshistorien. Det gælder ikke mindst erhvervsmanden C.F. Tietgen, som uforvarende udløste landets anden rigsretssag.

Tietgen var en stærkt religiøs mand, og det pinte ham at se en ruin tæt ved Amalienborg, hvor byggeriet af Marmorkirken var gået helt i stå. Derfor slog han en handel af med regeringen: han lovede at bygge kirken færdig, hvis han til gengæld fik lov at bygge boliger rundt om kirken. Den aftale var ulovlig, mente et flertal i Folketinget. 

En anden markant skikkelse er Viggo Hørup – den senere grundlægger af dagbladet Politiken – der var anklager i både den anden og den tredje sag ved Rigsretten. Han var dengang ungt medlem af Folketinget, og da ingen andre vovede at tage sagen, gjorde han det. 

 ”Det klarede han rigtig godt. Jeg er jo formentlig den eneste nulevende, der har læst hele rigsretstidende om begge sager, og man må sige, at det på mange måder var en fornøjelse. Advokaternes procedurer er præget af stort vid,” siger Jens Peter Christensen.

De to sager endte i øvrigt med frifindelse af alle fem tiltalte ministre. Hvorfor det endte sådan, kan du høre i dette afsnit af Altingets podcast, Rigsretten.