Formand for Venstres Ungdom: SU skal erstattes af lån

Af Jakob Terp-Hansen 

24-årige Chris Holst Preuss har været landsformand for Venstres Ungdom siden 2015. 

Chris, hvorfor valgte du at gå ind i politik?

”Det gjorde jeg tilbage i 8.klasse, fordi jeg havde en rød samfundsfagslærer, som sagde en masse ting, jeg var meget uenig i. Derfor læste sig op på, hvad der egentlig foregik politisk, og om andre havde samme holdninger som jeg, eller om det blot var mig, der var underlig og speciel.”

”Så fandt jeg ud af, at Venstres Ungdom var dem, jeg var allermest enig med. De mente også, man skulle føre en aktivistisk udenrigspolitik, blande sig i verden, hjælpe mennesker, der ikke kunne hjælpe sig selv.”

Hvad er dine tre vigtigste mærkesager som VU-formand?

Man skal også huske på, at SU’en går til dem, der tager en længere, videregående uddannelse. De af mine kammerater, der læser til mekaniker, de har altså betalt skat, siden de var 18 eller 19 år, mens jeg stadig er på SU. Så den er jo hamrende social skæv i dag.

Chris Holst Preuss
VU-formand

”Helt grundlæggende skal det offentlige budget fylde mindre. Det er prioritet nummer 1. Staten skal kun løse de opgaver, der er nødvendige. Der er ting, staten skal blande sig udenom, hvilket er min mærkesag nummer to. Her tænker jeg på forbud – som forbud mod peberspray og aktiv dødshjælp, og at man opkræver licens. Nummer tre er uddannelsessystemet, hvor jeg synes, vi skal stille markant højere krav – det er for let at få en uddannelse i dag, og der er ikke høj nok kvalitet.”

Hvad er dine visioner for uddannelsessystemet og SU-systemet i 2035?

”Mine visioner er først og fremmest, at vi uddanner unge mennesker dygtigere, og at vi bruger deres egen motivation til at få dem ind på uddannelser. Selvom vi fra statens side godt kan dimensionere, selvom jeg måske ikke er enig, så tror jeg på, at det er unge menneskers eget drive, der er afgørende for, hvad de vælger.”

”Men lige så meget som de selv vælger, skal de også tage konsekvenserne af deres valg. Det er derfor, at jeg mener, SU'en skal afskaffes og erstattes med en lavt-forrentet lån. Så unge mennesker kigger på, at det kunne være vildt fedt at være glaspuster, men jeg skal også kunne få et job bagefter. Så uanset hvor hyggeligt det kunne være at lave det i min fritid, så er man nødt til at vælge en uddannelse, så man kan få et arbejde og tjene nogle penge – så man ikke kun vælger med hjertet, men også vælger med hjernen.”

Kan en lånebaseret SU ikke ende med, at en masse socialt udsatte mennesker ikke får mulighed for at tage en uddannelse?

”Hvis ikke man har løst og brudt den sociale arv, det øjeblik, man starter på en bachelor, er det ikke SU’en eller bacheloren, der gør det. Den sociale arv bliver brudt i folkeskolen. Hvis det ikke lykkes os der, så har vi allerede fejlet eklatant."

"Man skal også huske på, at SU’en går til dem, der tager en længere, videregående uddannelse. De af mine kammerater, der læser til mekaniker, de har altså betalt skat, siden de var 18 eller 19 år, mens jeg stadig er på SU. Så den er jo hamrende social skæv i dag, fordi det er dem, der kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet, der betaler til os akademikere, der kan blive længe i uddannelsessystemet. Så jeg er ikke bange for, at lånebaseret SU rammer socialt skævt.”

I går også ind for karakterkrav på 4, i hvert fald til gymnasierne, hvorfor er der behov for det?

”Fordi vi skal turde stille krav til unge mennesker. At gå på gymnasium skal forberede til en videregående uddannelse. Derfor synes jeg godt, man kan tillade sig at stille krav om, at unge mennesker skal have et vist niveau.”

Hvad hvis man er rigtig god til dansk, samfundsfag og historie, men rigtig dårlig til matematik. Hvad kan man så gøre for at udligne det – skal man ikke have muligheden for at komme på gymnasiet?

”Jo, det er derfor, jeg siger, man skal have en optagelsesprøve eller en motiveret ansøgning, der kan justere for det.”

Økonomi
Hvordan ser du den økonomiske politik i 2035?

”Jeg ser forhåbentlig en vækst, der brager derudaf. Jeg er dødtræt af at høre venstrefløjen tale om, at vi ikke kan have ubegrænset vækst. Når vi ikke vækster, er der ikke flere til penge til ny medicin, til at forberede uddannelsessystemet, til at helbrede de syge. Vækst er et afgørende fundament for, at vores samfund udvikler sig. Så jeg håber på, vi har et samfund, der brager derudaf, hvor staten fylder mindre, og hvor det private fylder markant mere.”

Hvorfor vil du gerne afskaffe topskatten?

”Fordi topskatten i mine øjne er en uretfærdig skat på hårdt arbejde og på at være intelligent. Hvis du arbejder hårdt eller har været rigtig klog, får du lagt en ekstra skat på 15 procent. Økonomisk set dræber det lysten til at arbejde, det, synes jeg, er skævt, men jeg synes heller ikke, man moralsk kan forsvare, at man skal betale ekstraskat, bare fordi man gør de ting. Det må være sådan, at uanset om du har taget en meget lang uddannelse, eller om du ikke har taget en uddannelse, så har du samme skatteprocent.”

Bør vi introducere brugerbetaling nogen steder på statsbetalte områder?

”Ja. Vi skal have symbolsk brugerbetaling rigtig mange steder i samfundet for at gøre folk bevidste om, at der ikke er noget, der er gratis. Det betyder ikke, du 100 procent selv skal betale din læge eller din uddannelse. Men jeg synes, det er godt, at man gør folk bevidste om, at ting koster noget. Man kunne sige, at det kostede 100 kroner at gå til lægen, og at man havde et loft på fem gange. Så det vil sige, at hvis du går til lægen sjette gang, så skal du betale penge. Så rammer den ikke socialt skævt, og man bliver bevidst om, hvor meget man bruger det.”

Kan du nævne et par eksempler, udover den praktiserende læge, hvor vi skal have introduceret brugerbetaling?

”Hospitalsbesøg kunne det også være. Eller en brugerbetaling pr. semester på uddannelse. For eksempel 2.500 kroner. Når du henvender dig til borgerservice for at få løst noget, kan der være et administrationsgebyr, så man ikke bare står og klager, men at der skal løses noget, for når du har betalt for det, skal den vejledning, du får, også være god.” 

...

Interviewet er lavet af 15-årige Jakob Terp-Hansen. Jakob har blandt andet lavet hjemmesiden youngnews.dk, hvor han skriver om især politik.