Forslag: Naturen skal være skattefri

ANBEFALING: Teknologirådet anbefaler, at naturområder fritages for ejendomsskat. Forslaget møder opbakning fra både LA og Alternativet. Venstre vil vide, hvad det koster. 

Hvis man dropper ejendomsskat på naturområder, giver det incitament til endnu flere naturområder, lyder det i nyt forslag.
Hvis man dropper ejendomsskat på naturområder, giver det incitament til endnu flere naturområder, lyder det i nyt forslag.Foto: Colourbox
Daniel Bue Lauritzen

Ejere af naturbeskyttede områder skal slippe for ejendomsskatten.

Det foreslår Teknologirådet i rapporten ’Prioritering af Danmarks areal i fremtiden’, der blev fremlagt onsdag.

“Vi vil gerne give landmændene incitament til at få noget mere natur på deres ejendomme,“ siger Søren Gram, der er  projektleder i Teknologirådet.

I dag beskattes de naturbeskyttede områder ligesom andre arealer gennem grundskylden. Den ligger afhængigt af grundens placering på mellem 1,6 og 3,4 procent af grundens værdi.

Hvis landmænd omlægger et areal til natur og naturplejer det, bør man kunne fritage det fra skattebetaling. På den måde kan vi kan få udlagt flere områder til naturarealer

Christian Poll
Miljø- og landbrugsordfører i Alternativet

I Teknologirådet har man hverken regnet på de konkrete effekter af eller udgifter ved skattefritagelsen. Men rådet lægger i rapporten op til, at der nedsættes en kommission, der kan regne på den konkrete betydning.

En alternativ alliance
Forslaget bliver positivt modtaget af begge sider af folketingssalen, idet de ellers uvante samarbejdspartnere Liberal Alliance og Alternativet ser potentiale i idéen.

"Hvis landmænd omlægger et areal til natur og naturplejer det, bør man kunne fritage det fra skattebetaling. På den måde kan vi kan få udlagt flere områder til naturarealer,” siger Christian Poll (ALT).

Han peger på, at der måske kan blive tale om en skatterabat i stedet for en skattefritagelse:

"Vi har ikke regnet på, hvor meget der skal lempes for at give landmændene tilstrækkeligt incitament," siger han. 

LA vil bare sænke skatten
Men hvor Alternativet især fokuserer på potentialet for mere natur, lægger Carsten Bach (LA) øjnene på skattefritagelsen, der passer naturligt ind i Liberal Alliances værdisæt:

"Jeg er positiv overfor al fritagelse af ejendomsskat. Jeg håber ikke på nogen stor natureffekt, men det er vel rimeligt, at man ikke beskattes, når man ikke har den fulde råderet over sit område," siger Carsten Bach. 

I Venstre vil man ikke helt afvise idéen. Men det er ifølge partiets naturordfører, Anni Matthiesen (V), vigtigt, at der er orden i budgetterne:

“Jeg vil ikke forholde mig til forslaget, før vi ved, hvad det vil betyde for statskassen,” siger Anni Matthiesen, der afventer en eventuel kommissions konkrete beregninger på den tabte skatteindtægt forbundet med forslaget. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

Carsten Bach

MF (LA)
cand.scient. i anvendt kvartærgeologi (Aarhus Uni. 2003)

Christian Poll

Specialkonsulent, DTU, afdelingen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
civilingeniør (DTU,1991)

0:000:00