Forsvaret kræver Støjberg frikendt: “Der er ikke givet nogen instruks eller nogen ordre. Intet”

Selv om Rigsretten de seneste måneder har været igennem mere end 30 vidneafhøringer og kan tælle omkring 10.000 siders bilag, så er et spørgsmål stadig helt centralt i rigsretssagen mod forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

“Hvis Inger Støjberg skal kunne dømmes, så forudsætter det, at Rigsretten uden rimelig tvivl finder det bevist, at hun gav en tjenestebefaling om, at der skulle administreres uden undtagelser,” sagde Støjbergs ene forsvarsadvokat, René Offersen torsdag i Rigsretten.

Her var det forsvarets tur til at fremføre procedure i sagen om adskillelse af unge asylpar, hvor den ene er under 18 år. Forsvaret fastholdt deres påstand om frifindelse.

“Det er vigtigt at få fastslået, at der ikke er givet nogen instruks, ikke nogen ordre, intet, hverken direkte eller indirekte, hverken med forsæt eller med grov uagtsomhed,” sagde forsvarer, Nicolai Mallet.

Han hæftede sig ved, at anklagerne generelt ikke har gjort meget ud af at spørge sine mange indkaldte vidner ind til netop dette.

Hvorfor? Skyldes det måske, at anklagerne lidt frygtede, hvad de ville få som svar? spurgte Nicolai Mallet ud i retslokalet som et af flere retoriske spørgsmål denne torsdag.

Men forsvaret har selv flittigt spurgt de embedsfolk, som Inger Støjberg har været i kontakt med, om de har fået eller hørt om en ordre eller tjenestebefaling fra Inger Støjberg til uden undtagelse at adskille alle par. 

“Ingen har i Rigsretten givet udtryk for, at de har fået ordre om eller er blevet presset til at overskride lovens grænser,” mindede Nicolai Mallet de 26 dommere om.

Derfor mener forsvaret også, at konklusionen må være klar:

“Summen af kardemommen er, at der hverken er mundtlige eller skriftlige beviser for, at Inger Støjberg er skyldig i tiltalen,” sagde René Offersen.

Den røde linje

Forsvaret medgav, at Inger Støjberg er en usædvanlig principfast, stædig og insisterende politiker, som ikke viger tilbage fra at presse og udfordre sit embedsværk til sit yderste. 

Jeg kommer ikke til at sige undskyld. Jeg kommer heller ikke til at bøje nakken. 

Inger Støjberg
Fhv udlændinge- og integrationsminister

“Men oplevelsen har også været, efter bevisførelsen, at når der var en rød linje, når det virkelig blev tegnet op for hende, at det var hertil, så rettede hun ind,” sagde Nicolai Mallet.

Det gjorde Inger Støjberg, da hun godkendte det interne notat af 2. februar 2016, hvor der var nævnt undtagelsesmuligheder.

Og da hun accepterede bemærkningen fra hendes tidligere departementschef Uffe Toudal Pedersen om, at uanset at hun tog undtagelser ud af pressemeddelelsen, så ville der blive administreret med undtagelser.

Et tredje eksempel fra forsvaret var, da Inger Støjberg “blev konfronteret med virkeligheden” på et møde den 9. marts 2016. Her blev der i departementet drøftet fem konkrete asylpar, som Udlændingestyrelsen var særligt bekymrede for at adskille.

Men ministeren insisterede ikke på det her møde på, at samtlige af de fem sager skulle adskilles. Og på intet tidspunkt ville ministeren selv afgøre de konkrete ager, forklarede Nicolai Mallet.

“Hun var vedholdende, hun var detaljeorienteret, hun pressede på og udfordrede sit embedsværk, men hun gik ikke over den streg, som juristerne satte for hende.”

På mødet udtrykte Inger Støjberg ganske vist et stærkt politisk ønske, “men det er ikke strafbart at have nok så stærke politiske ønsker”, sagde Nicolai Mallet, der også pointerede, at det er helt centralt for et demokrati:

"En minister skal have stærke holdninger. Det skal der være plads til, ellers får vi et embedsvælde i Danmark.”

En (u)lovlig pressemeddelelse

Ministeren fik dog sin vilje igennem, da ministeriet den 10. februar 2016 udsendte en pressemeddelelse. Her fik Inger Støjberg flere gange fjernet de bemærkninger om undtagelser, som embedsværket ønskede at få med.

“I forhold til pressemeddelelsen, så blev der ikke tegnet en rød linje op. Der holdt hun fast på sit, men det handlede om offentlig kommunikation, ikke om administration,” sagde Nicolai Mallet.

Anklagerne mener, at Inger Støjberg gav en ulovlig instruks i netop den pressemeddelelse. Men Nicolai Mallet argumenterede under forsvarets procedure for, at pressemeddelelsen faktisk efter sin ordlyd var lovlig.

“I sin endelige form er den lovlig ud fra en ordlydsfortolkning. Lovlig i den forstand, at den svarede til den retsopfattelse ministeriet havde på det her tidspunkt,” sagde Nicolai Mallet. 

Hun var vedholdende, hun var detaljeorienteret, hun pressede på og udfordrede sit embedsværk, men hun gik ikke over den streg, som juristerne satte for hende.

Nicolai Mallet
Forsvarer for Inger Støjberg i rigsretssagen

Også et internt ministernotat af 2. februar 2016 er blevet en af sagens helt store stridspunkter.

Notatet åbnede for undtagelser, og forsvaret mener, at anklagerne har valgt “en modig strategi” ved at lægge sig fast på en fortælling, hvor “Rigsretten skal se bort fra det mest centrale bevis i retten”.

Anklagerne mener ikke, notatet har nogen betydning i sagen, blandt andet fordi en række embedsmænd i sagen har forklaret, at notatet hurtigt mistede dets betydning for dem.

Den opfattelse kom ikke mindst efter et eftermiddagsmøde den 9. februar 2016. Men det er på det møde, at det “går galt” for en af sagens helt centrale embedsmænd, tidligere kontorchef Jesper Gori, mente forsvaret. På mødet får Jesper Gori opfattelsen, at ministeren ikke ønsker nogen kattelem.

“Så konkluderer han, at notatet er dødt og borte,” sagde Nicolai Mallet og pointerede, at det desværre er noget, Jesper Gori “konstaterer for sig selv”.

Dermed var det ikke noget, som han sagde til hverken afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen eller den tidligere departementschef Uffe Toudal. Og heller ikke til Inger Støjberg.

“For hende var notatet ikke dødt og borte. Hvordan skulle hun vide, at Jesper Gori havde fået den opfattelse?”

De stod tværtimod tilbage med opfattelsen, at den ordning, der var beskrevet notatet, stadig gjaldt, sagde Nicolai Mallet.