Guide: Det skal du opleve på Folkemødet lørdag

GUIDE: Tredjedagen på Folkemødet byder på partiledertaler af SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Debat om fondes roller i samfundet og så kigger den franske ambassadør forbi. Få et udpluk af dagens begivenheder her.

<i>Arkivfoto fra Folkemødet 2016.&nbsp;</i>
Arkivfoto fra Folkemødet 2016. Foto: Nils Meilvang/Scanpix
Martin Lyngbæk Olsen

Det er blevet tredjedagen på Folkemødet. Igen i dag venter der en masse spændende arrangementer forude. 

Vi har samlet et udpluk af dagens sjove og spændende begivenheder her.

Med forbehold for ændringer

Fonde for samfundet
08.30-09.30 L28 Grønbechs Hotel - Haveteatret - Kirkepladsen

Tænketanken DEA og Altinget: civilsamfund byder på debat om, hvordan fondens lynvækst påvirker samfundet, og om det offentlige og private kan samarbejde om velfærden.

Blandt deltagerne er Jesper Nygård, direktør i Realdania og Søren Kaare-Andersen, direktør i Bikubenfonden, og Christian Hartvig, direktør i Poul Due Jensens Fond.

Læs mere om arrangementet her.

Mads & Monopolet Live Fra DR-scenen
09.00-10.00 G22 Danmarks Radio - Allinge Havn, inder- og ydermole

Drop forbi DR-scenen, hvor Mads & Monopolet sender live i løbet af dagen med tre forskellige monopolpaneler. Blandt deltagerne er Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Martin Krasnik, Søren Pind (V) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

De sender igen fra 10.00-11.00 og fra 11.00-12 .00.                       

Læs mere om arrangementet her.

Morgensang med "The Ellemanns"
09.00-10.00 D5 Venstres Hus (Danchells Hus) - Ved Brandstationen

Venstre byder på morgenkaffe, mens Uffe Ellemann-Jensen, Karen Ellemann-Jensen (V) og Jakob Ellemann-Jensen (V) synger for ved morgensangen.

Læs mere om arrangementet her.

Mette Frederiksens visioner for en sund kapitalisme
09.00-10.000 L21 Tænketanken Cevea, Granittens Gård. Allinge Havn, inder- og ydermole

Socialdemokratiets formand vender nationens tilstand sammen med Tænketanken Cevea og udlægger sine tanker om, hvordan kontrakten mellem erhvervslivet og det danske samfund kan styrkes.

Læs mere om arrangementet her.

Hævnens time: Mette Bock revser Politiken
09.00-09.30 L18 Gæstgiveren - Nørregade

Kulturminister Mette Bock (LA) udfordrer Politikens kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen i en debat om regeringens kurs og Politikens holdning til den.

Læs mere om arrangementet her.

Finansministeren og de sociale medier
09.30-10.15 F12 Dansk Journalistforbund - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Kom med en tur ind i maskinrummet på moderne politisk kommunikation, når Kristian Jensen (V) fortæller om sin brug af sociale medier.

Læs mere om arrangementet her.

Spiser robotter medarbejdere til morgenmad?
09.00-10.00 F8 Røgeriets Eventtelt 3 - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Hvilke krav stiller den digitale udvikling til fremtidens kompetencer? Det skal Brian Mikkelsen (K), Christine Antorini (S) og Ida Auken (R) diskutere sammen med LO’s formand Lizette Riisgaard, formand for FTF Bente Sorgenfrey og Jens Aaløse, der er koncerndirektør i TDC Group.

Læs mere om arrangementet her.

Pia Olsen Dyhr taler på hovedscenen
10.00-10.30 C12 Hovedscenen - Cirkuspladsen

SF’s formand Pia Olsen Dyhr holder sin tale på hovedscenen. Hun interviewes efterfølgende af TV 2 News.

Læs mere om arrangementet her.

Trepartsdebat: Den danske model under luppen
10.30-11.30 L6 Dansk Industri i Klostergaarden - Kirkepladsen.

Anders Lund Madsen snakker den danske model og trepartsforhandlinger med finansminister Kristian Jensen (V), administrerende direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen. 

Læs mere om arrangementet her.

Tørnæs og Christensen: Hvordan får vi Afrikas unge i job?
10.30-11.00 F5 PrimeTime - Ved Allinge Røgeri /Bibliotek

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) diskuterer sammen med administrerende direktør i BØRNEfonden Bolette Christensen, hvordan man får verdens største ungegeneration i beskæftigelse - er der kun problemer eller også potentialer?

Læs mere om arrangementet her. 

Lysner det for EU - har populismen toppet?
10.30-11.15 D5 Venstres Hus (Danchells Hus) - Ved Brandstationen

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og journalist Marc-Christoph Wagner stiller skarpt på EU’s udfordringer. Er krisen i Europa overstået, eller stikker den dybere end som så?

Læs mere om arrangementet her.

Kulturminister Mette Bock giver opsang til Folket
11.00-11.05  F17 Folkeuniversitet - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Kulturministeren giver en opsang om en aktuel situation, hvor vi må tage os sammen.

Læs mere om arrangementet her.

Pind og de gode manerer
11.00-11.45 J21 Strandbaren - Kæmpestranden

Rektor ved Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) tager pulsen på kampen om dannelsen - er den ved at tabe kampen i økonomiseringens navn? Michael Jeppesen er moderator.

Læs mere om arrangementet her.

Mød Alternativet: Dialog om (vellykket) integration
11.00-11.30 H10 Alternativets Flydende Talkshow - Bådpladser

Josephine Fock (Å) i samtale med Inger Støjberg (V) om, hvordan man opnår vellykket integration.

Læs mere om arrangementet her.

Troels Mylenberg interviewer Mette Frederiksen
11.00-11.45 D1 Socialdemokratiet - Brandstationen - Ved Brandstationen.

Mette Frederiksen (S) i samtale med chefredaktør Troels Mylenberg om, hvad der har været de største politiske kampe det seneste år, hvordan er den politiske situation halvvejs mod et folketingsvalg og hvilke temaer er vigtigst for partiet mod det kommende kommunalvalg.

Læs mere om arrangementet her.

Konservatisme - Thulesen Dahl, Vermund og Pape Poulsen
11.30-12.30 B1 Brandstationens Eventtelt - Nordlandspladsen

Trykkefrihedsselskabet har inviteret lederne af Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti til at drøfte nationalkonservatismen og nødvendigheden af den.

Læs mere om arrangementet her.

Partiledertale Dansk Folkeparti
13.00-13.30 C12 Hovedscenen - Cirkuspladsen

Kristian Thulesen Dahl holder sin partiledertale på hovedscenen. Han interviewes efterfølgende af TV 2 News.

Læs mere om arrangementet her.

Pernille Vermunds verden
13.30-14.30 F16 Ekstra Bladet live - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Pernille Vermund i samtale med opinionsredaktør Mads Kastrup om indflydelse og mål.

Læs mere om arrangementet her.

Sænke slagskibe
13.30-14.00 H8 Det Blå Danmark - Allinge Havn, Bådpladser

Brian Mikkelsen (K) dyster mod Morten Bødskov (S) i sommerquiz på viden om Det Blå Danmark.

Læs mere om arrangementet her.

Lokalstyret versus lokalfolket
13.30-14.30 L28 Grønbechs Hotel - Haveteatret - Kirkepladsen

Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) diskuterer løsninger på lokalstyrets største paradoks: Kommunerne står for den helt nære danske velfærd. Alligevel opleves kommunalpolitik af mange danskere som noget fjernt.

Læs mere om arrangementet her.

Fagbevægelse, demokrati og Alternativet
14.00-15.00 L22 Danmarks Lærerforening - Allinge Havn, inder- og ydermole

Debat mellem Per Christensen, formand i 3F, Dorte Lange, næstformand i DLF, og Uffe Elbæk (Å), om hvorvidt fagbevægelsen har et særligt demokratisk ansvar, og hvad de traditionelle medlemsorganisationer kan lære af Alternativets succes.  

Læs mere om arrangementet her.

Under kærlig behandling - Simon Emil Ammitzbøll
14.30-15.00 G10 Sundhed Danmark - Allinge Havn, inder- og ydermole

Sundhed Danmark stiller skarpt på privatisering i sundhedssektoren og spørger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), hvad den øgede konkurrence vil betyde på velfærdsområderne.

Læs mere om arrangementet her.

Morten Østergaards fødselsdag
14.30-15.15 C20 Radikale Venstre - Cirkuspladsen

Morten Østergaard (R)  fejrer fødselsdag med kage og kaffe.

Læs mere om arrangementet her.

Fra Hellerup til Gellerup - lige muligheder for alle børn!
14.45-15.45 L28 Grønbechs Hotel - Haveteatret - Kirkepladsen

Realdania sætter fokus på, hvordan man bygger bro mellem udsatte boligområder og den omgivende by.

Læs mere om arrangementet her.

Tæt på: Pernille Vermund
15.00-15.45 F6 Operate Huset - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Anders Dybdal, direktør i Operate, i snak med Pernille Vermund om, hvordan det er at lede Danmarks nyeste parti.

Læs mere om arrangementet her.

Mads Steffensen & Folkemødet
15.00-16.00 F8 Røgeriets Eventtelt 3 - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Mads Steffensen stiller sammen med Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Bock (LA) , Inger Støjbjerg (V) og koncernchef i TDC Group Pernille Erenbjerg skarpt på livets dilemmaer.

Læs mere om arrangementet her.

Søren Espersen & Uffe Elbæk mødes i en quiz
15.30-16.00 C21 Dansk Folkeparti - Cirkuspladsen

Søren Espersen (DF) og Uffe Elbæk (Å) i quiz om, hvem der ved mest om den andens parti.

Læs mere om arrangementet her.

Hævnens time: Simon Emil Ammitzbøll revser Politiken
15.30-16.00 L18 Gæstgiveren - Nørregade

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i debat med Politikens chefredaktør Christian Jensenom regeringens kurs og ikke mindst avisens holdning til den.

Læs mere om arrangementet her.

Partiledertale fra Enhedslisten
16.00-16.30 C12 Hovedscenen - Cirkuspladsen

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper holder sin tale fra Hovedscenen. Hun interviewes efterfølgende af TV 2 News.

Læs mere om arrangementet her.

Sådan ser jeg Danmark - samtale med den franske ambassadør
16.15-16.45 L28 Grønbechs Hotel - Haveteatret - Kirkepladsen

Altingets chefredaktør Jakob Nielsen interviewer den franske ambassadør, Francois Zimeray, om hvordan han ser Danmark. Er vi mere europæiske, end vi tror? Hvad har vi til fælles? Hvad betyder det franske valgresultat?

Læs mere om arrangementet her.

Mød John F. Kennedy på Folkemødet
17.30-18.30 L28 Grønbechs Hotel - Haveteatret - Kirkepladsen

Skuespiller Caspar Philipson og chefredaktør på Kongressen Anders Agner gennemgår og genopliver nogle af de mest markante og inspirerende øjeblikke fra den amerikanske præsident John F. Kennedy’s embedsperiode.

Læs mere om arrangementet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00