Heunicke afviser opråb fra patientforeninger: Vil ikke sætte yngre udsatte foran i vaccinekøen

Danske Patienter frygter, at yngre kronikere vil føle sig presset til at tage en af de skrottede vacciner, når deres vaccinationstid skubbes frem på den anden side af sommeren. Regeringen vil ikke gribe ind, men SF og Enhedslisten ønsker, at unge i øget risiko prioriteres.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Unge med kroniske sygdomme skal ikke forvente en redningskrans fra regeringen, selvom deres vaccinationstid er skubbet frem i tid. Det slog Magnus Heunicke (S) fast på et pressemøde mandag. 

"Det er derfor, det ærgrer os, når planen bliver udskudt, for der er så mange grupper, der gerne vil vaccineres. Men jeg bakker helt op om Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender," sagde Heunicke.

Danske Patienter har kritiseret, at yngre med kroniske sygdomme og tilstande, der gør dem særligt sårbare over for Covid-19, skal vente længere på vacciner. Problemet er særligt aktuelt efter de seneste justeringer af vaccinationskalenderen. 

Direktør Morten Freil ærgrer sig over sundhedsministerens melding:

”Vi håber selvfølgelig stadig, at et flertal i Folketinget vil sørge for at få rykket de unge mennesker med kroniske sygdomme frem i køen. Fordi den ketchupeffekt, der var en af forudsætningerne for at tage den gamle gruppe 10 ud, er bortfaldet,” siger han.

Sundhedsstyrelsen valgte i marts at nedlægge vaccinegruppe 10, som bestod af borgere under 65 år med tilstande, som giver øget risiko. I stedet bliver alle borgere under 65 år i udgangspunktet nu vaccineret efter alder. 

Beslutningen har vakt kritik hos en lang række patientforeninger, blandt andet Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Gigtforeningen. 

Urimelig situation
Ifølge Morten Freil er den ekstra ventetid en stor stressfaktor for yngre kronikere, der står i et dilemma, når uddannelser og arbejdspladser genåbner for fuld kraft, mens der stadig er længe til, at de kan blive vaccineret.

Man sætter unge mennesker med kronisk sygdom i en urimelig situation, hvor de kan føle sig presset til at tage en vaccine med en øget risiko for bivirkninger for at kunne tage del i genåbningen.

Morten Freil
Direktør, Danske Patienter

Folketingets beslutning om, at vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson skal tilbydes danskerne uden om det ordinære vaccinationsprogram, gør ondt værre. For når vaccinerne er taget ud af programmet, skyldes det, at fordelene for den almindelige dansker ikke er store nok til at opveje bivirkningerne. Men det kan være anderledes for nogle af de yngre med kroniske sygdomme, som tidligst får første stik til august, spår Morten Freil:

"Man sætter unge mennesker med kronisk sygdom i en urimelig situation, hvor de kan føle sig presset til at tage en vaccine med en øget risiko for bivirkninger for at kunne tage del i genåbningen," siger han.

Epidemien vil skrumpe
Når langt de fleste vaccineres efter alder, skyldes det, at høj alder er den vigtigste risikofaktor i forhold til et alvorligt forløb med Covid-19.

Det siger Bolette Søborg, chef for Beredskab og smitsomme sygdomme i Sundhedsstyrelsen. 

Personer i øget risiko er derfor ikke nødvendigvis så meget i øget risiko, at det giver mening at sætte dem foran i køen, siger hun:

”Som 34-årig med en kronisk sygdom er man i øget risiko, hvis man sammenligner med andre 34-årige, men man er ikke nødvendigvis i øget risiko, hvis man sammenligner med personer på 50 år. Det er derfor alderskriteriet vejer tungest.” 

Er der nogle forudsætninger, der har ændret sig, efter vaccineplanen er skredet for nogle af de yngre aldersgrupper? 

”Nej, det synes vi ikke. Man skal også huske, at selvom man tilhører en af de sidste grupper, så vil epidemien skrumpe i takt med, at flere og flere vaccineres. Så det er ikke sådan, at epidemien raser om ørerne på én, lige indtil man får sin vaccination.” 

Vil isolere sig
Bolette Søborg understreger, at risikoen for et alvorligt forløb er meget lille for de yngre kronikere, der skal vente længst på et første stik:

”Når man er under 50 år, er der meget lille risiko for at få et alvorligt forløb og blive indlagt. Også selvom man tilhører en gruppe, hvor der er øget risiko.” 

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke, at man isolerer sig, da langvarig isolation er en trussel mod den mentale sundhed, siger Bolette Søborg.

Det er imidlertid ikke så enkelt, mener Morten Freil. Han peger på, at corona kan være et alvorligt bekendtskab for mange med kroniske sygdomme, selvom de har lav risiko for indlæggelse:

”De her patienter kender deres egen sygdom. Hvis du for eksempel er muskelsvindspatient, kan det godt være, du ikke har høj risiko for at blive indlagt. Men alene dét, at du skal være sengeliggende i måske 14 dage uden at kunne træne, vil gøre at du mister muskelkraft, som ikke kan genvindes. Det gælder også en række andre sygdomme. Så selvom Sundhedsstyrelsen siger, at det er vigtigt at komme ud og tage del i genåbningen af hensyn til sin mentale sundhed, så er der mange, som vil fortsætte med at isolere sig.” 

Brostrøm: Gruppe 5 er åben
På pressemødet mandag understregede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at der stadig eksisterer en åbning for yngre personer i særlig øget risiko:

"Vi har jo fastholdt, at vi stadig har en åbning i gruppe 4 og gruppe 5. Gruppe 4 er frontpersonale, og gruppe 5 er personer med særligt øget risiko. Så der kan stadig visiteres til en fremskudt vaccination," sagde Søren Brostrøm og kom med et eksempel:

"Det gælder det unge menneske, hvor man ud fra en konkret lægelig vurdering vurderer, at han eller hun har en særlig øget risiko og ikke kan vente. Det ligger i vores retningslinjer, at så kan man henvises af sin egen læge ind til en sygehusafdeling, som så ud fra den konkrete situation - hensynet til, hvad det er for en tilstand og en risiko, og hvor lang tids venten der er til man får tilbudt en vaccination - kan ordinere en fremskudt vaccination."

Gruppe 5 er imidlertid defineret for snævert til at opfylde behovet, mener Morten Freil: 

”Når vi spørger til gruppe 5, så er det en meget smal gruppe. Så det er ikke løsningen for de måske 100.000 yngre danskere, som tilhører den tidligere gruppe 10 og har en øget risiko.” 

Danske Patienter vil have politikerne til at tage affære, så gruppen af kronikere under 50 år bliver prioriteret. Ifølge Morten Freil vil det have en begrænset effekt på udrulningen, men stor betydning for de berørte.

Har spurgt ind
To af regeringens støttepartier, Enhedslisten og SF, har rejst debatten om vaccination af de yngre kronikere over for Sundhedsstyrelsen:

"Alder skal ikke være eneste kriterie, og det har jeg spurgt ind til flere gange," siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF), der dog sætter sin lid til gruppe 5:

"Sundhedsstyrelsen har forsikret os om, at gruppe 5 ikke bliver lukket. Det skulle gerne betyde, at patienternes læger kan henvise dem. Ingen skal efterlades på perronen," siger hun.

Enhedslisten var kritiske, da Sundhedsstyrelsen droppede den tidligere gruppe 10:

"Det bliver mere aktuelt nu, hvor der er yngre kronikere, som skal vente i endnu længere tid, selvom de allerede har oplevet store konsekvenser af at isolere sig," siger gruppeformand Peder Hvelplund (EL). 

Vil I forsøge at finde et flertal?

"Det er et politisk ønske, vi rejser over for Sundhedsstyrelsen, men det er i sidste ende Sundhedsstyrelsen, som træffer beslutningen," siger Hvelplund.

Hos De Konservative oplyser sundhedsordfører Per Larsen (K), at han har stillet spørgsmål til Heunicke om, hvorfor gruppe 5 ikke bliver udvidet til at omfatte flere personer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Freil

Direktør, Danske Patienter og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet
cand.oecon. (Odense Uni. 1993)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Søren Brostrøm

Seniorrådgiver, WHO's generaldirektør
cand.med. (Københavns Uni. 1995), speciallæge i gynækologi/obsetrik, ph.d. (Københavns Uni. 2003), MPA (CBS 2011)

0:000:00