Hovedstaden i ny aftale med IBM: Nu skal kunstig intelligens ind i sundhedssektoren

NYBRUD: Ny aftale mellem Region Hovedstaden og IBM skal teste, hvordan Watsons kunstige intelligens kan revolutionere det danske sundhedsvæsen. Først skal computeren lede efter brystkræftknuder på Herlev Hospital.

Klaus Ulrik Mortensen

Herlev skal som det første hospital i Europa teste IBM Watsons evner til at finde kræftknuder i bryster.

Tirsdag aften besluttede Region Hovedstaden med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i spidsen at afsætte 30 millioner kroner til en femårig aftale, som skal udvikle hovedstadens – og resten af landets – sundhedsvæsen.

“Vi skal ikke frygte teknologien og brugen af kunstig intelligens. Tværtimod vil det på sigt være med til at frigøre ressourcer og dermed indfri ambitionen om et menneskeligt sundhedsvæsen,” siger hun om aftalen med IBM Danmark.

Aftalen karakteriseres som en såkaldt rammeaftale. Det betyder, at selvom parterne er enige om at sætte to nye skibe i søen årligt, forpligter Region Hovedstaden sig ikke til at gå videre med projekterne. Ligesom regionen er frit stillet til at samarbejde med andre virksomheder.

Fakta
  • Watson er opkaldt efter IBM’s stifter Thomas John Watson, Sr. (1874 –1956).
  • I 2011 vandt Watson en tre dage lang Jeopardy-dyst mod to tidligere stormestre.
  • Watsons Jeopardy-sejr byggede på det, som teoretikere kalder dyb læring. Det vil sige, at adskillige algoritmer i såkaldte neurale netværk hver især analyserede forskellige dele af opgaven og bød ind med mulige svar, der så blev tillagt en sandsynlighed.
  • Efterfølgende har IBM oprettet selskabet Watson Group med mere end 2.000 ansatte og et budget på godt seks milliarder kroner. Ambitionen er at udbrede Watson til mere seriøse formål lige fra diagnosticering af kræft over socialrådgivning til e-handel på nettet.
  • Den afgørende forskel på Watson og andre søgemaskiner som Siri og Google Now er, at Watson forstår almindeligt sprogbrug. Den genkender ikke bare ord, men forstår deres betydning og kan levere meningsfulde svar inden for den kontekst, hvori spørgsmålene er stillet.

“Computere og robotter kan ikke erstatte læger og sygeplejesker, men de kan bidrage med ekstra viden, hurtighed og kompetencer, som kan understøtte det arbejde som udføres på hospitalerne. Det er et potentiale, der helt klart skal udnyttes til gavn for patienterne,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen om aftalen.

Bedre end lægerne på sigt
Men tilbage til Herlev Hospital. Her er Michel Nemery ledende overlæge på radiologisk afdeling. Og dermed er det hans opgave at lære Watsons kunstige intelligens at finde de frygtede kræftknuder ved de mammografiske screeninger af kvindernes bryster.

“Potentialet i kunstig intelligens er virkelig voldsomt. Det svarer til, at der tilbage i stenalderen var en person, der spurgte: 'Jeg har hørt om noget nyt, der hedder ild – tror I, at det kan bruges til noget?' Så gennemgribende et teknologispring er kunstig intelligens,” forklarer han.

Michel Nemery har selv over telefonen fra sit kontor på Herlev Hospital svært ved at skjule sin entusiasme for den nye teknologi. Første skridt, forklarer han, er at lære Watson, som i bund og grund blot er et stykke software placeret i skyen, at se forskel på raske og syge bryster.

Potentialet i kunstig intelligens er virkelig voldsomt. Det svarer til, at der tilbage i stenalderen var en person, der spurgte: “Jeg har hørt om noget nyt, der hedder ild – tror I, at det kan bruges til noget?"

Michel Nemery
Ledende overlæge, radiologisk afdeling, Herlev Hospital

En proces, der afhængig af mængden af data, der skal fodres til datamaten, vil tage et sted mellem et halvt til et helt år.

“I første omgang skal computeren arbejde sammen med en røntgenlæge. Men på sigt har jeg tillid til, at den vil være i stand til at erstatte lægen. Og på længere sigt vil den også kunne gøre det bedre end en røntgenlæge, fordi den kan finde sammenhænge i billederne, som vi læger ikke kan få øje på,” siger han.

En million bolde i luften
I modsætning til læger af kød og blod er Watson i stand til at overskue ufattelige mængder data. Det betyder, at computeren allerede har læst alle videnskabelige artikler om kræft, der nogensinde er blevet udgivet. Ligesom den konstant opdaterer sig selv med den nyeste viden, der spyttes ud fra alverdens universiteter og hospitaler.

Og det gør, at softwaren forventes at kunne udlede nye komplekse sammenhænge af patientoplysningerne.

“Det geniale er, at vi kan bruge Watson til at se verden som vi ikke kender den. Typisk består lægers arbejde i at lede efter det, som vi regner med at kunne finde. Det betyder, at det kan være svært at opdage nye sammenhænge.”

“Når man kobler supercomputere til store mængder data, må mennesket give op. Vi kan holde to til tre bolde i luften ad gangen. Og så ved jeg godt, at der findes folk i cirkus, som kan jonglere med otte bolde, men Watson kan altså håndtere mere end en million parametre på én gang. Og så skal den hverken spise, sove eller passe sit syge barn,” tilføjer Michel Nemery.

Vigtigt med god træning
Allerede i maj 2016 begyndte Region Hovedstaden samarbejdet med IBM. Det første forsøg fandt sted nogle måneder senere, da Rigshospitalet testede et redskab, der hedder Watson for Oncology. Tanken er, at computeren ved at analysere patientens data og sammenholde den med data fra potentielt uendeligt mange andre patienter skal foreslå nye behandlingsformer til kræftpatienterne.

Men som direktøren for den offentlige sektor i IBM Danmark, Troels Vig, forklarer det, var der for store forskelle mellem danske og amerikanske forhold, til at teknologien umiddelbart kunne tages i brug. Og derfor er det også vigtigt, at der i forsøget i Herlev bliver afsat tid til, at teknologien kan oversættes til danske forhold.

“Når vi træner Watson til at kunne løse en bestemt opgave inden for et komplekst område som sundhedsvæsenet, tager det tid. Det er meget vigtigt at få prøvet teknologien af på afmålt skala i en konkret sundhedsfaglig sammenhæng, og derfor glæder vi os til at se resultatet af arbejdet i Herlev,” siger han.

Aftalen med Region Hovedstaden, som forpligter IBM til at investere et beløb svarende til regionens udgifter, indebærer som sagt, at der hvert halvår testes en ny teknologi. Troels Vig er ikke meget for at præsentere en lang liste over potentielle emner, men nævner, at et konkret projekt under overvejelse er en teknologi, som skal understøtte udvælgelsen af kræftpatienter til kliniske forsøg.

Enhedslisten skeptisk over for kunstig intelligens
I materialet til tirsdagens møde i regionsrådet kan man læse, at Region Hovedstaden har et mål om at være blandt de fem foretrukne steder i verden for udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked.

Men ikke alle medlemmer af regionsrådet er lige begejstrede. Da punktet blev behandlet på et forudgående møde, ønskede Enhedslistens medlemmer således, at følgende afsnit skulle tilføjes til protokollen:

"Enhedslisten mener, at vi skal vente et år med yderligere at fremme udviklingen af kunstig intelligens. Blandt andet fordi det nævnes, at data fra Sundhedsplatformen skal understøtte udviklingen. Derudover er vi usikre på, hvem der får mest gavn af samarbejdet, regionen eller IBM."

En skepsis, som overlæge Michel Nemery frygter kan betyde, at teknologier som Watson ikke får lov at udvikle sig fuldt ud.

“Nogle tænker, at risikoen ved arbejdet ligger i at skabe adgang til dataen, men i virkeligheden er det der, guldet ligger. Hvis ikke den kunstige intelligens fodres med data, som den kan blive klog på, så kan den heller ikke skabe værdi for patienterne. Det nytter ikke noget at tro, at hver eneste patient udgør et unikum, som vi starter helt forfra på,” siger han.

Spild af god data
Han er udmærket klar over, at projektet lander midt i en politisk debat om adgang til og sikring af patientdata. Og selvom det kan være fristende for politikerne at sige nej af frygt for, at der opstår nye datalæk, mener han, at det er vigtigt at vise mod til at søge nye løsninger.

“Personfølsomme data skal på arbejde og ikke gemmes væk bag lås og slå. En mulighed kunne være, at man gjorde det muligt at donere sin data. Hvis man fjerner mit navn og personnummer, vil jeg gerne give fri adgang til min data, så man ved noget om 50-årige mænd i hovedstadsområdet. Og hvis nu en halv million andre mennesker gjorde det samme, ville vi være et kvantespring videre.”

“Jeg ved godt, at en åben adgang til data i sidste ende ville gøre det muligt at finde frem til min person og måske endda hvor jeg bor. Men den mulighed findes i forvejen med Facebook, så virkeligheden er, at vi er bange for et spøgelse.”

Og i et land med verdens måske bedste sundhedsregistre ville det være spild af god data ikke at gøre brug af den, argumenter Michel Nemery.

“Vi kan godt sidde og håndfodre computeren med anonymiserede billeder og så matche diagnoserne. Men hvad nu hvis svaret ligger i kombinationen af blodprøverne, biopsisvaret og billederne? Eller i kombinationen af genomet og medicinindtaget, eller hvor mange børn du har født?”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michel Nemery

Ledende overlæge, Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev Hospital
cand.med. (Københavns Uni. 1996)

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

Troels Bisgaard Vig

Direktør for Cloud & Software, IBM Danmark
cand.merc. (Handelshøjskolen i Aarhus 2007)

0:000:00