Debat

Jeppe Kofod: Skal vi diskutere Europas fremtid eller fortidens institutionskampe?

Konferencen om Europas Fremtid kan blive et tiltrængt folkeligt idéindspark til EU. Men det kan også sande til i verdensfjerne diskussioner, skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S). 

Hvis Konferencen om Europas Fremtid skal lykkedes, skal vi gøre os fri fra de interne stridigheder, skriver Jeppe Kofod (S). 
Hvis Konferencen om Europas Fremtid skal lykkedes, skal vi gøre os fri fra de interne stridigheder, skriver Jeppe Kofod (S). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Jeppe Kofod
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hele EU-samarbejdets fremtid. Intet mindre skal vi diskutere det næste års tid, når Konferencen om Europas Fremtid lanceres på Europadagen den 9. maj. 

Oven på en coronapandemi, i kølvandet fra Brexit og for foden af en grøn genopretningsplan, der skal pumpe 6.500 milliarder kroner ind i den europæiske økonomi, er der brug for en debat om, hvilket EU-samarbejde vi ønsker og har brug for i fremtiden. 

Jeg håber, at det vil lykkes at få en reel og folkelig debat om, hvad der optager danskerne. Men jeg er også oprigtigt bekymret. For allerede inden konferencen overhovedet er gået i gang, er gammelkendte EU-institutionskampe brudt ud. Igen.  

Det peger ikke ind i fremtiden. Tværtimod. Det er virkelighedsfjernt og ligegyldigt for de fleste mennesker. Og det er i virkeligheden med til at ødelægge et fremtidigt stærkt samarbejde med rodfæstet opbakning i befolkningen. 

Interne magtkampe fjerner fokus 

Først var der slåskamp om, hvem der skulle være formand for konferencen. Efter måneders tovtrækkeri endte man på et delt formandskab bestående af både formanden for Europa-Parlamentet, formanden for Ministerrådet og formanden for Europa-Kommissionen.

Så var der slåskamp om, hvem og hvor mange der skulle sidde i konferencens bestyrelse. Og nu er der så kamp om, hvorvidt konferencens endelige rapport skal skrives af bestyrelsen eller af konferencens plenar. 

Vi har ikke brug for en ny EU-traktat for at bekæmpe internationalt skattefusk, social dumping eller klimaforandringerne

Jeppe Kofod (S)
Udenrigsminister

Forstå mig ret. Jeg har fuld respekt for, at man kan have politiske uenigheder om, hvilken indretning der er mest hensigtsmæssig. Men – og det er et stort men – hvis projektet skal lykkes, så bliver vi nødt til at stille os selv et simpelt spørgsmål: Er det her overhovedet relevant for almindelige politisk interesserede borgere? Det tror jeg simpelthen ikke, at det er. 

For jeg kan vanskeligt forestille mig noget, der ligger fjernere fra den almindelige borgers hverdag end spørgsmål om den nærmere rollefordeling mellem Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet foruden hensynet til subsidiaritetsprincippet og inddragelsen af de nationale parlamenter.

Og vi gør ikke EU-samarbejdet hverken bedre, stærkere eller mere nærværende ved – for Gud ved hvilken gang – at strande til i interne magtkampe. Tro mig, jeg ved det efter fem års medlemskab af Europa-Parlamentet. 

Ikke en beslutningskonference 

Vi bliver nødt til at zoome lidt ud. Ikke mindst fordi, at den rapport, som slaget nu står om, bliver en ikke-bindende, opsummerende rapport om, hvad der er blevet diskuteret på konferencen. For selve konferencen er ene og alene en idékonference. Det er sådan set hele idéen bag konferencen. Det er også styrken ved konferencen. 

For hvis projektet lykkes, så bliver det en levende, broget og fælleseuropæisk politisk workshop, hvor alle byder ind med idéer og prioriteter. Borgere, fagforeninger, civilsamfundsorganisationer, nationale parlamenter, regeringer, europaparlamentarikere, erhvervsliv og så videre skal mødes på kryds og tværs i et virvar af begivenheder i både nationalt, regionalt og europæisk regi. På tværs af sprog og med borgerne i centrum. 

Jeg håber, at vi snart får lagt procesfnidderet og institutionstovtrækkeriet om Konferencen om Europas fremtid bag os

Jeppe Kofod (S)
Udenrigsminister

Men det er altså ikke en beslutningskonference. Der skal ikke vedtages bindende resolutioner, laves udkast til nye EU-traktater eller en forfatning for Europa. Den slags tanker har regeringen været klokkeklart imod fra starten, og det er vi fortsat. Vi har ikke brug for en ny EU-traktat for at bekæmpe internationalt skattefusk, social dumping eller klimaforandringerne. 

Læg procesfnidderet væk 

Det sidste, som EU-samarbejdet har brug for, er endnu en langhåret institutionskamp. Det er simpelthen dræbende for det offentlige engagement.

Grundtanken bag konferencen om Europas fremtid er både god og rigtig. EU-debatten bør flyttes ud af det sædvanlige politikerrum – og ud til dem, som det hele handler om, vores medborgere. Og vi må gøre en ihærdig og fælles indsats for at få andre end de vanlige Tordenskjolds soldater i tale. 

Jeg håber, at vi snart får lagt procesfnidderet og institutionstovtrækkeriet om Konferencen om Europas fremtid bag os. Der arbejdes på et kompromis. De bestræbelser støtter jeg.

Men vi må holde fokus på, at det er borgernes idéer, der skal i centrum, og at vi ikke skal forvandle det her til en traktatkonference, som der desværre også synes at være forsøg på. 

Jeg håber, at vi også her i Danmark vil afholde et væld af debatter og begivenheder i forlængelse af konferencen om Europas fremtid – og jeg synes, at det ville være et godt signal, hvis regeringen og Folketinget kan lave et stærkt samarbejde om netop dét.

Jeg er i hvert fald klar.

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00