KL-formand før slutspurt i økonomiforhandlinger: Der er langt til enighed

MELLEMTID: Slutfasen i forhandlingerne om næste års økonomi nærmer sig. Tilbage står spørgsmålet om de store beløb i aftalen, og skal der tales om et løft af velfærden, skal regeringen have mere guld op af lommen, lyder det fra KL.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Regeringen er nødt til at få flere penge på bordet, hvis en kommende økonomiaftale med kommunerne skal kunne sælges til borgerne som et løft af velfærden.

Også selvom der i givet fald kun vil være tale om et mindre løft og dermed kun et lille skridt i retningen mod regeringens ambition om at styrke velfærden.

Det er i hvert fald budskabet fra KL's formand, der tirsdag tog hul på de afsluttende forhandlinger i Finansministeriet, og som gør klar til, at den sidste spurt kan sættes ind onsdag eller torsdag.

"Vi er inde i de afgørende forhandlinger nu, hvor der begynder at komme tal på bordet. Men det er svært, og der er fortsat ret langt imellem os, siger KL-formand Jacob Bundsgaard.

Enighed om demografi
Ifølge ham er udfordringen både at få sikret kommunerne en økonomi, som gør, at de kan løse deres opgave til den nødvendige kvalitet, og at sikre sammenhæng mellem ordene i en kommende aftaletekst, og så den økonomi, der rent faktisk stilles til rådighed.

"Der skal være overensstemmelse mellem de to ting, så man ikke stiller borgerne nogle forventninger i udsigt, som ikke kan indfris med den økonomi, der er til rådighed," siger Jacob Bundsgaard.

Dybest set handler det om, at regeringen ikke kan komme i mål med en aftale, der fremstår som et reelt løft af velfærden, hvis KL ikke mener, at der er penge nok til det. Men samtidig kan KL's medlemmer også godt indstille sig på, at aftalen kan blive relativ snæver økonomisk.

Ser man udelukkende på den rent teknisk demografiske regulering af økonomien i forhold til det stigende antal ældre og børn, så er begge parter enige om, at det kræver et løft af den kommunale serviceramme med en milliard kroner.

En milliard er ikke nok til status quo
"Det er vi sådan set enige om. Men hvis vi skal kunne levere en service til næste år, der svarer til den, vi leverer i år, og der samtidig bliver mange flere borgere med diagnoser, og flere, der har brug for hjælp på det specialiserede socialområde, så er vi også nødt til at have nogle penge oven i," siger Jacob Bundsgaard.

Kommunerne kræver altså flere penge end det til at dække den rene demografi, også selvom en aftale 'kun' skal bevare status quo i kommunerne. Vil regeringen have en aftale med et reelt løft, så skal der endnu flere penge på bordet, lyder argumentet fra kommunernes side af bordet.

"Hvis man skal lægge noget oveni, som kan give egentlige velfærdsforbedringer – jamen så skal vi også være enige om, hvad niveauet er, og hvor meget vi kan for de ressourcer, der i givet fald følger med," siger Jacob Bundsgaard.

Hvad skal erstatte moderniseringsprogram?
I den forbindelse skal parterne også blive enige om, hvad der skal ske med det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, som den tidligere regering indførte som afløser for det udskældte omprioriteringsbidrag.

"Vi vil gerne have fjernet det moderniserings- og effektiviseringsprogram, og der har den nye regering også nogle holdninger til, hvordan vi så skal gøre det," siger Jacob Bundsgaard.

Så det er et spørgsmål om, hvad der i givet fald skal sættes i stedet, hvis man fjerne det konkrete moderniserings- og effektiviseringsprogram?

"Ja, lige præcis."

Regeringen har selv spillet ud med, at der kan frigøres penge gennem administrative effektiviseringer og ved at spare på brugen af eksterne konsulenter.

Ud over de ovennævnte forhold omkring økonomien, og herunder naturligvis også diskussioner om det kommunale anlægsniveau, så har forhandlingerne også forholdt sig til en række konkrete problemstillinger.

Ankestyrelsens praksis i kikkerten
Det gælder blandt andet den "ukontrollerede opgaveglidning" fra det regionale sundhedsvæsen til kommunerne, som KL-formanden udtrykker det.

"Det har vi så måttet snakke om, hvordan vi håndterer det fremadrettet, og om der skal lægges nogle spor ud også mod en kommende sundhedsreform," siger Jacob Bundsgaard.

På det specialiserede socialområde er der på begge sider af bordet også enighed om, at der er brug for at få set i dybden på baggrunden for, at der stilles stadig flere diagnoser. Og så er Ankestyrelsens praksis også i fokus.

"Vi har nogle udfordringer med Ankestyrelsen på socialområdet, der træffer afgørelser, der efter vores opfattelse ligger ud over lovgivningens intentioner. Det betyder blandt andet stigende udgifter, og hvem skal så dække dem?" siger Jacob Bundsgaard.

Onsdag eftermiddag mødes KL's bestyrelse for at blive opdateret på forhandlingerne og give formandsskabet mandat til at lukke en aftale. Forventningen er, at regeringen og Danske Regioner skal have lukket en aftale, før de afgørende forhandlinger med KL kan påbegyndes.

Artiklen er bragt første gang på Altinget Kommunal onsdag d. 4.09.2019

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Bundsgaard

Borgmester (S), Aarhus Kommune, næstformand, Kommunernes Landsforening (KL)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

0:000:00