Debat

Lærer: Jeg er nødt til at springe over, hvor gærdet er lavest og lave dårligt forberedt undervisning

Timetallene for eleverne er steget, samtidig med at antallet af lærere er faldet. Derfor skal lærere undervise i flere timer, og det giver ringere kvalitet. Hvis ikke vi sætter timetallet ned og indfører to-lærerordninger, risikerer vi, at flere ressourcestærke familier fravælger folkeskolen, skriver Anders Thorsen.

Den enkelte lærer skal undervise i flere timer, når antallet af timer sættes op og antallet af lærere ned. Derfor bliver jeg nødt til at lave dårligt forberedt undervisning, skriver Anders Thorsen.
Den enkelte lærer skal undervise i flere timer, når antallet af timer sættes op og antallet af lærere ned. Derfor bliver jeg nødt til at lave dårligt forberedt undervisning, skriver Anders Thorsen.Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Anders Thorsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kender du det der med, at det er din tur til at have kage med til et eller andet arrangement?

Du vil egentlig gerne være overskudsagtig og lave noget lækkert a la Den store Bagedyst.

Men der er ikke tid. Så det bliver i stedet til den hurtige løsning med en shake’n’bake-kage fra Netto.

Jeg kender det alt for godt. Desværre også fra min undervisning.

Jeg vil gerne lave noget lækker kvalitetsundervisning, hvor jeg finder spændende indhold fra forskellige steder, som jeg mikser sammen og tilpasser til præcist mine elever.

Men nej. Ofte bliver jeg nødt til at springe over, hvor gærdet er lavest.

Jeg går hurtigt ind på en af de mange undervisningsportaler og finder et færdiglavet one-size-fits-all-forløb, som mine elever så kan lave. Eller jeg planker en kollegas forløb og ændrer bare klassens navn.

Det er det, jeg kalder shake’n’bake-undervisning. Jeg kunne også bare kalde det dårligt forberedt undervisning. For det er det, det er.

Det tager tid at forberede kvalitetsundervisning
Ligesom det tager tid at lave kvalitetskage, tager det også tid at forberede kvalitetsundervisning. Kerneproblemet i skolen i disse år handler netop om kvalitet – eller manglen på samme.

For vores allesammens skole styres nemlig i alt for høj grad efter kvantitet. Her kunne jeg skrive virkelig meget, men lad mig nøjes med at fremhæve to ting:

Kerneproblemet i skolen i disse år handler netop om kvalitet – eller manglen på samme. For vores allesammens skole styres nemlig i alt for høj grad efter kvantitet.

Anders Thorsen
Skolelærer

For det første steg timetallet for vores elever med 29 procent med folkeskolereformen. Det var der nok mange forældre, der opdagede.

Eleverne gjorde i hvert fald. For det andet er antallet af lærere i folkeskolen fra 2009 til 2020 faldet med mere end 19 procent. Det svarer til mere end 10.000 færre lærere.

Man skal ikke være matematiklærer for at regne ud, at langt flere undervisningstimer og langt færre lærere til at varetage dem betyder, at den enkelte lærer skal undervise langt flere timer. Det giver alt andet lige ringere kvalitet i den enkelte time.

Flere ressourcestærke vil fravælge folkeskolen
Nu sidder du måske og tænker: ”Hold nu da kæft, nu sidder der gud-hjælpe-mig endnu endnu en lærer og brokker sig over sine arbejdsvilkår!” Til dig vil jeg sige: Du kan være fuldstændig ligeglad med vores arbejdsvilkår.

Men jeg synes saftsusme ikke, at du kan være ligeglad med, at vores børn ikke får den kvalitetsundervisning, som de fortjener. For når der er langt færre professionelle til at varetage langt mere undervisning, bliver den simpelthen dårligere forberedt. Det lyder som logik for burhøns, og det er det også.

Hvis vi hovedløst fortsætter med at kaste en masse uforberedte timer efter eleverne, vil endnu flere ressourcestærke familier fravælge folkeskolen, og det vil blive endnu sværere at lokke unge til at vælge læreruddannelsen, end det allerede er.

Nøjagtigt ligesom de fleste ville vælge den lækre bagedyst-kage fremfor den hurtige shake’n’bake-kage.

Færre timer og to-lærerordninger
Derfor må vi tage den grundlæggende diskussion om, hvordan vi skaber kvalitet i skolen.

Mit eget bud er færre timer for ungerne, som til gengæld er bedre forberedt. Hvis vi endda kan have to-lærerordninger oveni, vil det være endnu bedre. Det er ikke en mirakelkur, men det er i det mindste en start.

Som det er nu, holder undervisningsminsteren stædigt fast i, at mange timer bare er the shit i skolepolitikken. Jeg har adskillige gange hørt hende sige, hvor godt det er, at ungerne er sammen med deres lærere.

Men hun forholder sig ganske enkelt ikke til, hvad det så er, eleverne skal være sammen med lærerne om, når undervisningen for ofte er for dårligt forberedt.

Derfor skylder hun at svare på det grundlæggende spørgsmål: Hvordan skaber vi kvalitet i skolen?

Temadebat: Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud?

Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale tests og undersøgelser som TIMSS 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.

Er det behov for ændringer af folkeskolen igen, eller skal folkeskolereformen fra 2014 have mere tid og ro til at blive implementeret? 

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.  

Her er debattørerne:

  • Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen
  • Jesper Bergman, direktør, TeachFirst
  • Agi Csonka, formand, Børnerådet
  • Rasmus Edelberg, formand, Skole og Forældre
  • Thomas Gyldal , formand, Børne- og undervisningsudvalget i KL
  • Caroline Holdflod, forperson, Lærerstuderendes Landskreds
  • Jens Joel (S), undervisningsordfører
  • Esben Kullberg, sekretariatschef, Foreningsfællesskabet Ligeværd
  • Gro Emmertsen Lund, ph.d. og konsulent, Taos Associate og en del af NO!SE
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne
  • Camilla Louise Lydiksen, direktør, ADHD-foreningen
  • Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
  • Jacob Mark (SF), undervisningsordfører
  • Mai Mercado (K), undervisningsordfører
  • Lise Tingleff Nielsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut
  • Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
  • Nicklas Hakmann Petersen (ALT), uddannelsesordfører
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Lotte Rod (R), undervisningsordfører
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Charlotte Rønhof, formand, Rådet for Børns Læring
  • Jakob Sølvhøj (EL), undervisningsordfører
  • Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri
  • Mette Thiesen (NB), undervisningsordfører
  • Anders Thorsen, skolelærer
  • Esther Vyff, formand, Danske Skoleelever

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00