Debat

S: Nima Zamanis vildledning om Socialdemokratiets politik gavner islamisterne

Det er absurd, at Nima Zamani beskylder Socialdemokratiet for at være villige til at afvikle grundlovssikrede menneskerettigheder for at beskytte Danmark mod muslimer. Vi kommer aldrig til at lade religion afgøre, om man kan få dansk pas. Det gavner islamisterne, som elsker offerfortællingen, skriver Lars Aslan Rasmussen (S). 

Både Grundloven og internationale konventioner selvfølgelig skal overholdes, skriver Lars Aslan Rasmussen.
Både Grundloven og internationale konventioner selvfølgelig skal overholdes, skriver Lars Aslan Rasmussen.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nima Zamani, som skiftevis optræder som jurist, journalist, radiovært og kommentator, er kendetegnet ved, at han er demagog.  

Han bruger primært sin stemme i den offentlige debat til at fordreje andres meninger eller hænge folk ud. 

Og hans nye yndlingsoffer er Socialdemokratiet, som han indtil for nylig selv var medlem af. Men der findes jo som bekendt ingen renere end de sidste dages hellige.

I Altinget har han netop skrevet, at jeg og Socialdemokratiet ”er villige til at afvikle vores allerhelligste grundlovssikrede menneskerettigheder for at beskytte Danmark mod muslimer.” 

Beskyldningerne er helt absurde og endnu et eksempel på, hvordan offerkortet igen bliver spillet til kvalmegrænsen.

Lars Aslan Rasmussen (S)
Næstformand, Europaudvalget

Beskyldningerne er helt absurde og endnu et eksempel på, hvordan offerkortet bliver spillet til kvalmegrænsen. Hverken jeg eller Socialdemokratiet har nogensinde givet statsborgerskab på baggrund af religion. Vi har alene tilkendegivet, at vi mener, der skal være "så meget transparens som muligt". Og vi har intet problem med, at man ved, hvilke lande ansøgerne om statsborgerskab kommer fra.  

Gavner islamisterne
Vi har lige nu drøftelser med Folketingets partier om deres ønsker til en ny indfødsrets-aftale. Her lytter vi til alle, og man har gjort det helt klart, at både grundloven og internationale konventioner selvfølgelig skal overholdes, og at vi aldrig kommer til at lade ens religion afgøre, om man kan få dansk pas.

Det ved Nima Zamani godt. Så når han skriver, at muslimer bliver lukket ude af Danmark, gavner han i den grad islamisterne, som elsker hans offerfortælling. 
 
Nima Zamani slutter af med at foreslå, at jeg skal til en såkaldt ”demokrati-samtale” for at få dansk statsborgerskab.  
Men det er Venstres forslag, og jeg skal ikke bevæge mig ned på Zamanis niveau ved at nævne, hvilken samtale jeg kommer til at tænke på, han har brug for.  

Jeg vil blot opfordre ham til at holde sig lidt mere til sandheden og måske en gang imellem fortælle, hvad han selv mener, frem for at lyve om, hvad andre mener.  

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aslan Rasmussen

Fhv. MF (S)
lærer (Blågaard Seminarium 2005)

0:000:00