Liberal Alliance får ny direktør

JOBSKIFTE: Mikael Gotfredsen bliver ny direktør i Liberal Alliance. Han har tidligere været sekretariatschef for Liberal Alliance og afløser Sune Aagaard i stillingen.

Mikael Gotfredsen er lige nu public affairs-rådgiver for PR-bureauet Effector.
Mikael Gotfredsen er lige nu public affairs-rådgiver for PR-bureauet Effector.
Frederik Tillitz

Tidligere sekretariatschef for Liberal Alliance og nuværende public affairs-rådgiver for PR-bureauet Effector Mikael Gotfredsen er ny direktør i Liberal Alliance.

"Jeg glæder mig til at vende tilbage til Liberal Alliance, hvor jeg har været glad for at arbejde tidligere," siger han.

Han afløser Sune Aagaard, der i slutningen af september trak sig fra stillingen.

Læs her: Direktør i Liberal Alliance stopper øjeblikkeligt

Mikael Gotfredsen var med fra partiets start, da det dengang hed Ny Alliance. Fra 2009 til 2015 sad han i stillingen som sekretariatschef for partiet.

Som direktør for Liberal Alliance skal Mikael Gotfredsen sikre, at partisekretariatets arbejde understøtter folketingsgruppen og organisationen. I andre partier svarer stillingen til partisekretær.  

Mikael Gotfredsen har en cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet og en BA Business Communication fra CBS og London Metropolitan University.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00