Lilleholt om nyt solcelle-indgreb: Det er ikke en hovsa-løsning

Det kunne godt se ud som hast, når regeringen i sidste øjeblik op til Folketingets sommerferie vil have taget farten af udbygningen af solceller.

Ikke mindst når man tænker på historikken om solceller, der senest før jul bød på et ”hovsa-indgreb”. Og fordi ministeren har givet aktørerne fem dage til at indsende høringssvar – hvor de to af dem var lørdag og søndag.

Sådan skal det dog slet ikke ses, mener energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

For mens de tidligere solcelle-indgreb kom, da ”isbjerget allerede var ramt”, så er der denne gang tale om rettidig omhu, mener ministeren.

Det er stærkt kritisabelt, at regeringen ikke konkret forsøger at få løst det grundlæggende problem med, hvordan vi får en god udbygning af solceller, men igen igen kommer med en hovsa-løsning.

Jens Joel (S)
Energiordfører

”Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en panik-ændring eller haste-lovgivning. Udbygningen er ikke løbet løbsk som tidligere. Tværtimod forsøger vi at komme bag bolden igen, så vi undgår en uhensigtsmæssig udvikling, før den opstår,” siger ministeren om forslaget, der skal begrænse et forventet afgiftstab i statskassen fra 4,9 milliarder kroner til 3,7 milliarder kroner frem mod 2030.

Afgiftstab
Tabet i afgifter opstår, fordi el fra solceller, der produceres og anvendes af producenten selv, er fritaget for at betale afgifter. Oveni kan den mængde sol-elektricitet leveret til det kollektive net modregnes i elektricitet hentet fra det kollektive net inden for en time - også uden afgifter.

Med forslaget afskaffes denne timeafregning og erstattes af en øjebliksafregning for solcelleanlæg over 6 kW. Så der skal betales afgift af strøm fra det kollektive net med det samme. Der er cirka 7.000 anlæg over 6 kW, og de består primært af anlæg på virksomheder og i boligforeninger.

Ingen garantier mod nye indgreb
Det nye indgreb er blot det seneste i en række af indgreb overfor udbygningen af solceller, der flere gange er kommet bag på politikerne. Ministeren vil heller ikke garantere, at det her bliver det sidste indgreb.

”Jeg håber det, men jeg kan ikke love det. Prisen på solceller rasler ned, men problemet er, at den store udbygning i høj grad drives af, at folk ikke skal betale en masse afgifter. Det er selvfølgelig rart for den enkelte solcelleejer, men det er ikke hensigtsmæssig for naboen, der så skal være med til at dække hullet i statskassen,” siger Lars Chr. Lilleholt.

S kræver langsigtet løsning
Den problemstilling har længe været kendt, og hænger sammen med indretningen af energiafgifterne. Og det problem bliver regeringen ved med at vende blikket væk fra, mener Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel.

”Det er stærkt kritisabelt, at regeringen ikke konkret forsøger at få løst det grundlæggende problem med, hvordan vi får en god udbygning af solceller, men igen igen kommer med en hovsa-løsning,” siger Jens Joel.

Han vil have ministeren på banen med en større plan for udbygningen af solceller fremadrettet.

”Det her tager måske toppen af isbjerget, men det fjerner ikke isbjerget. Det sker ikke, før vi får set på afgifterne, men regeringen sidder på hænderne,” siger Jens Joel.

Solcelle-forslaget fremsættes tirsdag og skal førstebehandles inden Grundlovsdag, men ventes først vedtaget til september.

Læs hele artiklen på Altinget: energi og klima (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.