Ny DSB-vision vækker begejstring på Christiansborg

VISION: DSB’s vision om at frigøre sig fra statstilskud efter 2030 møder ros fra flere sider i Folketinget. Nyt materiel og flere passagerer skal bane vejen, siger DSB-direktør.

Det skal være svært, før det bliver godt. De kommende 10 år står på store ombygninger af den danske jernbane. Men fra 2030 og frem lover DSB en så effektiv og konkurrencedygtig drift, at det statslige tilskud helt kan undværes.
Det skal være svært, før det bliver godt. De kommende 10 år står på store ombygninger af den danske jernbane. Men fra 2030 og frem lover DSB en så effektiv og konkurrencedygtig drift, at det statslige tilskud helt kan undværes.Foto: Colourbox
Kim Rosenkilde

DSB melder sig nu aktivt på banen i diskussionen om fremtidens jernbanedrift i Danmark.

Sammen med sin kvartalsrapport for første del af 2017 løftede DSB samtidig sløret for en vision om at kunne gøre sig fri af den statslige kontraktbetaling efter 2030.

Det budskab falder i god jord på Christiansborg.

”Det er sød musik i mine ører, hvis jernbanetrafikken kan komme til at hvile i sig selv, og vi kan spare de penge og bruge dem på andre investeringer fremadrettet,” siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Samme melding kommer fra SF’s transportordfører, Karsten Hønge.

”Jeg synes, at det er det rigtige perspektiv fra DSB, hvis de skærper deres drift og gør sig klar til at kunne byde ind på fremtidig konkurrence på jernbanedriften,” siger Karsten Hønge.

LA: Fornuftigt, men...
DSB’s udmelding kommer lige op til, at diskussionen om fremtidens jernbanedrift i Danmark for alvor forventes at blusse op.

Inden sommerferien vil regeringen præsentere en længe ventet analyse af grundlaget og mulighederne for fremtidig udbud af jernbanedriften i Danmark.

Hos Liberal Alliance tager transportordfører Villum Christensen godt imod DSB’s ambition om at frigøre sig fra statslig betaling.

Han tager dog udmeldingen med et gran salt.

”Det er prisværdigt, at DSB har en ambition om at blive mere effektiv og rentabel. Det kan jeg kun bifalde. Men et forsøg på at forudsige, hvordan regnskaber lander om mere end ti år, lægger jeg ikke alt for meget i,” siger Villum Christensen.

Upassende timing
På den korte bane er det politiske fokus rettet mod genudbuddet af de tidligere udbudte strækninger, hvor Arriva i dag står for størstedelen af driften.

I den forbindelse samler den politiske diskussion sig om rammerne for at udvide udbuddet med banestrækningen fra Vejle til Herning og Struer samt Svendborgbanen.

Den kommende udbudsanalyse vil derimod rette blikket mod hele den samlede jernbanedrift i Danmark. I den forbindelse falder timingen for DSB's udmelding Villum Christensen for brystet.

"Det er en lidt upassende indblanding fra DSB's side i en ren politisk diskussion om fremtiden for dansk jernbanedrift," siger Villum Christensen.

Hos DSB afviser adm. direktør Flemming Jensen, at lanceringen af visionen om at kunne gøre sig fri af statsligt tilskud skal ses som et forsøg på at påvirke den politiske beslutningsproces.

”Vi er trygge ved, at politikerne kan køre deres processer. Det har jeg ingen ambition om at blande mig i,” siger Flemming Jensen.

Flere passagerer og mere effektive tog
Statens kontraktbetaling til DSB udgør i dag cirka 4 milliarder kroner ud af koncernens samlede indtægter på omkring 12 milliarder kroner.

Det er dermed godt en tredjedel af de nuværende indtægter, som DSB mener at kunne gøre sig fri af i fremtiden.

Vejen dertil går ifølge Flemming Jensen både gennem lavere driftsudgifter og højere indtægter.

”Den største enkeltstående gevinst bliver skabt, når vi får nye eltog og dermed en langt enklere sammensætning af vores tog med færre og mere moderne togtyper. Det betyder en mere stabil drift, færre tog i reserve og færre omkostninger til vedligeholdelse,” siger han.

Hertil kommer løbende effektiviseringer og produktivitetsforbedringer ned gennem hele organisationen.

På indtægtssiden opererer DSB med en klar forudsætning om at kunne øge passagertallet mere, end det allerede er forudsat i den nuværende kontrakt med staten.

”Oven i den forudsatte vækst ligger der en forventning om, at vi kan få yderligere kunder gennem attraktive tilbud. Både på pris, men også i kraft af, at vi får bedre punktlighed over tid, når vi får nye tog, som kan fungere mere effektivt,” siger Flemming Jensen.

Svære år i vente
Præcis, hvor mange flere passagerer der skal til for at få økonomien til at hænge sammen uden statslig kontraktbetaling, vil han dog ikke løfte sløret for.

”Jeg vil helst ikke sætte konkrete procenttal på i forhold til visionen,” siger Flemming Jensen.

Grundlaget for den nuværende kontrakt er en passagerprognose udarbejdet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Tallene i denne er imidlertid ikke umiddelbart offentlige tilgængelige.

Inden tilstrømningen af passagerer forventes at tage til, skal DSB imidlertid først gennem nogle svære år. Den kommende tid står blandt andet på elektrificering, etablering af nyt signalprogram og etableringen af helt nye banestrækninger.

”Fokus vil være at levere en tilfredsstillende service med høj punktlighed til vores kunder under nogle svære forudsætninger,” siger Flemming L. Jensen og fortsætter:

”Vi har nogle relativt gamle dieseltog, og der skal laves opgraderinger af banen. Det vil have negative konsekvenser for vores kunder i forbindelse med sporarbejde og lukning af strækninger,” siger Flemming Jensen.

Dokumentation

DSB om fremtidens jernbane

I DSB's kvartalsrapport for første del af 2017 opridser ledelsen ambitionen om et DSB med en økonomi, der efter 2030 vil kunne undvære kontraktbetaling fra staten:

  • "I forlængelse af den politiske aftale om passagertogstrafik i Danmark 2015-2024 har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet igangsat en sektoranalyse af den fremtidige passagertogstrafik i Danmark."
  • "Formålet er at skabe en samlet strategi med klare udviklingsmål for jernbanen til gavn for kunderne. Det er en analyse, der vil kunne medføre ændringer i DSB’s rolle og ansvar for togdriften. I bund og grund står valget principielt mellem et udbudt DSB, hvor DSB’s togdrift enten udbydes i sin helhed eller opdeles i et antal pakker, eller en fortsættelse af DSB."
  • "I perioden frem mod 2030 vil der i den danske jernbanesektor blive gennemført markante forandringer med massive investeringer i signalprogram, elektrificering, nye spor og indkøb af Fremtidens tog."
  • "Forandringerne vil på længere sigt medføre, at passagertogstrafikken får en væsentlig bedre kvalitet, og at den kan drives væsentligt mere effektivt. Indtil da vil sektoren være præget af en risikofyldt omstilling med afledte driftsforstyrrelser. Jernbanesektoren er med andre ord en stor byggeplads frem mod 2030."
  • "De senere års økonomiske resultater har vist, at DSB evner at skabe en konstant mere effektiv virksomhed. Det er vores vision, at DSB på baggrund af et el-baseret togsystem, nyt togmateriel og på en optimeret infrastruktur vil kunne agere markedsorienteret og skabe et fremtidens DSB uden statstilskud."
  • "DSB vurderer, at et markedsorienteret DSB vil kunne realisere mindst den samme effektivitet, som der eventuelt kan opnås ved udbud, men med en væsentlig lavere risiko."

Kilde: DSB


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Jensen

Administrerende direktør, DSB
Pilot (Det Danske Flyvevåben 1978)

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

Kristian Pihl Lorentzen

Stedfortrædende MF (V) for Mads Fuglede (16/4-24), næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen, major
videregående officersuddannelse (Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole 1990)

0:000:00