Nye Borgerlige holder landsmøde: Her er partiets typiske vælger

VÆLGERPROFIL: Nye Borgerlige kan fejre sin fire års fødselsdag på partiets årsmøde lørdag. Se her, hvem der typisk sætter kryds ved Nye Borgerlige.

Selvom Stram Kurs har overhalet Nye Borgerlige som største mandeparti, er to tredjedele af vælgerne stadig mænd.
Selvom Stram Kurs har overhalet Nye Borgerlige som største mandeparti, er to tredjedele af vælgerne stadig mænd.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jeppe Sahlholdt

Lørdag samles Nye Borgerlige til årsmøde i Vejle, hvor de kan fejre, at partiet fylder fire år.

Pernille Vermund og co. kan også fejre, at det i juni lykkedes at komme i Folketinget for første gang.

Men hvem sikrede partiet dets første folketingsmandater? Det har vi set nærmere på med udgangspunkt i en analyse lavet for Altinget af valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

Den viser helt kort fortalt, at hvis Nye Borgerlige-vælgeren typisk er en mand under 25 år. Han har højst sandsynlig en erhvervsuddannelse og arbejder i den private sektor. Du kan dykke ned i tallene længere nede i artiklen.

Mandeparti
Blot en tredjedel af Nye Borgerliges vælgere er kvinder, men faktisk er andelen af kvindelige Nye Borgerlige-vælgere steget siden sidste år.

Ved sidste års måling var blot 17,4 procent af partiets vælgere kvinder. I år er tallet steget til 33,7 procent, så "kun" lidt over 66 procent er mænd.

For et år siden var Nye Borgerlige det suverænt største mandeparti, men nu har partiet Stram Kurs overhalet på mandefronten, for her er godt 69 procent af vælgerne mænd.

"Stram Kurs har trukket en del mænd til sig. Så konkurrencen fra Stram Kurs er noget af forklaringen på, at Nye Borgerlige har fået færre mandlige vælgere," siger Kasper Møller Hansen.

Der er flere forklaringer på, at Nye Borgerlige stadig primært tiltrækker mænd.

"Pernille Vermund appellerer til de mandlige vælgere, men det er ikke kun et spørgsmål om partilederen. De to temaer, som Nye Borgerlige slår sig op på, altså en mindre offentlig sektor og en stram udlændingepolitik, tiltrækker generelt mandlige vælgere," siger Kasper Møller Hansen.

Klik selv rundt og se, hvordan partiets vælgere fordeler sig på køn, uddannelse arbejde og indkomst her:

 

Læs også

Dokumentation

Om analysen

Analysen er foretaget for Altinget af Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Den er baseret på i alt 8.956 interviews foretaget af Kantar Gallup, som er indsamlet i perioden fra 1/7-19 til 30/9-19. Den er justeret for døde og nye vælgere og vægtet mod Altingets snit af februars meningsmålinger.

Artiklen må citeres frit efter reglerne om god presseskik og med tydelig angivelse af Altinget som kilde. Gengives enkelte tal fra artiklen, skal det være med kildeangivelsen professor Kasper Møller Hansen for Altinget.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)









0:000:00