Nye Borgerlige: Elevers følelser må gerne blive stødt i den danske folkeskole – også muslimernes

Elif Demir Gökce, der er byrådsmedlem for Radikale i Brøndby Kommune, har i Altinget kritiseret et forslag fra Nye Borgerlige om, at der skal laves undervisningsmateriale med Muhammedtegningerne til folkeskolen. Forslaget blev støttet af samtlige blå partier.

Gökces indlæg foreslår i stedet, at vi som samfund tilpasser os det muslimske mindretal. Det må aldrig ske. Den vej, Gökce viser, fører kun til undergravningen af vores liberale demokrati.

Vi må aldrig glemme, at baggrunden for forslaget var det rystende mord på Samuel Paty i 2020. Samuels Patys "forbrydelse" var, at han havde brugt Muhammedtegningerne i sin undervisning. For det blev han halshugget af en voldsparat muslim.

Hvis eleverne skal lære at tænke kritisk og selvstændigt, er det nødvendigt at risikere, at følelser bliver stødt.

Mette Thiesen (NB)
Undervisningsordfører

I Danmark er undervisere blevet truet til tavshed, når de har villet bruge tegningerne. Derfor bør Folketinget sende et klart signal til lærere, elever og forældre om, at det danske folkestyre bakker op om undervisningen som en vigtig del af kampen for ytringsfriheden.

Følelser må gerne blive såret

Glemt – eller i hvert fald gemt væk – er Samuel Paty i indlægget skrevet af Gökce.

Hendes kritik fokuserer kun på muslimernes religiøse følelser. Hun understreger sin egen muslimske baggrund og advarer om, at undervisning i Muhammedtegningerne for muslimske elever kan føles som et slags overgreb:

"Det ulige magtforhold kan medføre, at børn og unge ikke kan italesætte deres følelser åbent, imens de inderst inde føler, at deres religiøse nærfølelser bliver ydmyget, og at deres profet og egen identitet bliver målrettet angrebet".

Mod dette argument er det vigtigt, at vi som politikere, lærere og skoleledere én gang for alle slår fast, at i den danske folkeskole må følelser gerne blive såret. Et klasselokale må aldrig blive et "safespace," uanset om eleverne har muslimsk baggrund eller ej.

Hvis eleverne skal lære at tænke kritisk og selvstændigt, er det nødvendigt at risikere, at følelser bliver stødt. Sådan kan klasselokalet under lærerens ledelse blive et rum for debat, der klæder eleverne på til at deltage i et demokrati. Gökce argumenterer for det stik modsatte.

Vi kan gå ned ad den vej, som Gökce viser os, hvor vi tilpasser os og underkaster os en minoritet – enten på grund af misforstået hensyn eller frygten for vold.

Mette Thiesen (NB)
Undervisningsordfører

Samfundet står over for en skillevej

Det er desuden indlysende, at netop de muslimske elever kan have gavn af at lære netop denne lektie. Men det ønsker Gökce åbenbart ikke. Hun vil vise, hvordan vi som samfund i stedet skal tilpasse os det muslimske mindretal.

For eksempel foreslår hun, at undervisning i Muhammedkrisen (minus tegningerne) kan handle om "islambashing" i Danmark og tage udgangspunkt i Koranens billede af Muhammed: "I monoteistiske religioner vil man anvende de Hellige Skrifter som hovedkilde. Således vil Koranen være hovedkilde om profeten og hans liv".

Vi står som samfund over for en skillevej. Vi kan gå ned ad den vej, som Gökce viser os, hvor vi tilpasser os og underkaster os en minoritet – enten på grund af misforstået hensyn eller frygten for vold. Kort sagt, at vi underkaster os islam og voldsmandens veto. Eller vi kan fortsætte kampen for at bevare de danske værdier, som kun lige er begyndt.

Jeg og Nye Borgerlige er ikke i tvivl – kampen skal fortsætte. Islam skal ingen indflydelse have i det danske samfund. Derfor hører religiøse særhensyn ikke til i et klasselokale.