Kommentar af 
Anne Sofie Allarp

Pak hundefløjten væk, Christiansborg: Dette er ikke muslimernes skyld!

Coronavirus i Danmark er et fænomen, der ikke er relateret til islam, og det må selv medlemmer af Folketinget kunne forstå. 

Smittetrykket er højere i områder som Ishøj, hvor der er en overrepræsentation af minoriteter. Men det har intet med islam at gøre, skriver Anne Sofie Allarp.
Smittetrykket er højere i områder som Ishøj, hvor der er en overrepræsentation af minoriteter. Men det har intet med islam at gøre, skriver Anne Sofie Allarp.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anne Sofie Allarp
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Man tror jo, at det er løgn, men der er opstået en nødvendighed for at sige dette højt og tydeligt og en gang til for prins Knud: Coronavirus og islam er to ikke-relaterede fænomener. Uanset hvordan vi vender og drejer det her, så er det ikke muslimernes skyld.

Og jeg forstår godt, at det er en sandhed, der kan være svær at bringe i overensstemmelse med verdenssynet på Christiansborg, hvor enhver dårligdom på en eller anden måde må kunne tilskrives de anderledes troende eller bare de anderledes. 

Det er for eksempel det billede, der tegner sig, når medlem af Folketinget for de Konservative Naser Khaser mener, at smitten i det, som vi her i Danmark så historieløst betegner som ”ghettoområderne” ikke skyldes manglende viden, men beboernes kultur og ”manglende samfundssind.”  

Eller når medlem af Folketinget for Liberal Alliance Henrik Dahl i denne uge på sin Facebook-profil mener, at smitten i Danmark drives af ”demente” indvandrere, der ikke kan finde ud af at følge regler.

Dahl skriver i sit opslag: 

"Hvis regeringen turde at gå meget hårdere til indvandrerne med opsporing og karantæne, ville epidemien i Danmark have et meget mindre omfang, end den har. Og så ville økonomien kunne åbnes mere.

For selvfølgelig kan indvandrerne godt forstå økonomiske incitamenter såsom for eksempel en bøde på 25.000 kroner for at blæse på enhver form for sund fornuft og hensyntagen til almenvellet."

De fleste vil forhåbentligt tænke, at det er lige groft nok at give en bøde på 25.000 til minoriteter på Københavns Vestegn og i Kolding, mens københavnerne vader havne-camino oven i hinanden hver eneste søndag, og lykra-folket ufortrødent pruster fodgængere omkuld, og få mennesker i det hele taget går af vejen for hinanden hverken på vej ind eller ud af Bilka eller andetsteds. 

Og statsministeren vil forhåbentlig modstå fristelsen til at overgå de blå kollegaer her. Det er ellers et mønster, der reproduceres ad nauseam på den politiske scene: én er hård ved nogle udlændinge eller minoriteter, den næste finder på at være lige lidt hårdere, og så videre, og så videre, i en lang selv-afhumaniserende ond spiral, der tangerer det tragikomiske. 

Men ingen bør være overraskede over, at minoriteter får skylden for udbredelsen af Covid-19. Gennem hele historien har minoriteter fået skylden for sygdomsudbrud eller epidemier.

Hundefløjten om kultur og fremmedhed fra tinge og krav om bødeforlæg for asocial opførsel ændrer ikke på konkrete sociale, økonomiske, sektor-mæssige, demografiske og andre forhold, der naturligvis indvirker på en virus-pandemi som den, vi er midt i.

Anne Sofie Allarp
Kommentarskribent
 

Hele samfund af europæiske jøder er for eksempel blevet brændt eller på anden vis henrettet på den konto. Og pudsigt nok var det ofte ovenfra, at den anklagende finger blev rettet mod præcis minoriteten. 

Her under corona-pandemien kan man konstatere, at nok er året 2021, men vores instinkter er, som de altid har været.

Og når skylden rettes mod minoriteterne i Vesten i disse år er det dobbelt uretfærdigt. 

For det første så er etnificeringen af smitten ikke fair. Og for det andet er de etniske minoriteter langt mere sårbare end de etniske majoritetsbefolkninger i Vesten. 

Hvis man skal se lidt nøgternt på, hvad det er, der driver smitten blandt minoriteter i Danmark, så har de i højere grad socioøkonomiske forhold, der gør, at de bor i mindre boliger og flere sammen, med en højere grad af økonomisk inter-generationel afhængighed end majoritetsbefolkningen.

Minoriteter arbejder i frontlinjen. Med handel og transport, på slagterier, i pasnings- og plejesektoren, og hospitals- og sundhedssektoren. Mange af dem har været på arbejde under hele pandemien. Og hvilke jobs er hårdest ramt af Covid-19? Plejehjemspersonale og hospitalspersonale

Minoriteter er også muligvis ekstra udsat af andre årsager. I hvert fald er det sådan, at man i Nordeuropa og USA oplever en signifikant og endnu ikke fuldt forklaret overdødelighed blandt minoriteterne. I USA er dødeligheden blandt sorte, oprindelige amerikanere og latinamerikanere markant højere.

Det er især blandt yngre mennesker forskellene i dødelighed er voldsomme. 

Også i Storbritannien har alle ikke-hvide befolkningsgrupper undtagen kinesere en langt højere risiko for at blive smittede med covid19 og for at dø af sygdommen. 

Læs også

De to lande udmærker sig ved at registrere etnicitet i deres sundhedssystem systematisk. Herhjemme er frekvensen af smitte blandt minoriteter dobbelt så stor som blandt danskere. 

Hundefløjten om kultur og fremmedhed fra tinge og krav om bødeforlæg for asocial opførsel ændrer ikke på konkrete sociale, økonomiske, sektor-mæssige, demografiske og andre forhold, der naturligvis indvirker på en virus-pandemi som den, vi er midt i. 

Det er ved at være på tide, at Christiansborg bliver kaldt ud på hele ”Vi pisser på jer og siger, at I lugter”-omgangen med de etniske minoriteter i det her samfund. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00