Professor: Politikere slår plat på nedskæringer i sundhed

Det var en kampagne fra Dansk Folkeparti, der fik hende op af stolen.

"Pump nyt liv i sygehusene. Drop sparekravene. Respektér vores ansatte",  står der hen over et billede af sundhedspersonale og en patient.

Men ifølge Signild Vallgårda, som er historiker og professor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, er retorikken fra Dansk Folkeparti skudt helt forbi.

"Sloganet spiller på en ret udbredt forestilling om, at sygehusene er nødlidende, fordi regeringen udsulter dem. Der tales ofte om, at sundhedsvæsenet er genstand for besparelser og nedskæringer," skriver Signild Vallgårda i et debatindlæg til Altinget tirsdag.

Det giver bare ingen mening at tale om nedskæringer til det danske sundhedsvæsen, som næsten konstant siden 1700-tallet har fået flere og flere penge og ansatte, mener Signild Vallgårda.

Det er et faktum, som politikerne bør forholde sig til i stedet for at skabe myter og give befolkningen indtryk af, at sundhedsvæsenet får færre penge, mener sundhedshistorikeren.

"Det er forkert, når politikerne siger, at der er sket nedskæringer. De faktiske ressourcer til sundhedsvæsenet er blevet større og større," siger Signild Vallgårda.

Retorikken er til tider stram
Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet bakker op om analysen af, at sundhedsvæsenet i Danmark er blevet større og større gennem historien.

"Overordnet set har Signild Vallgårda ret. I midten af 70'erne, da vi havde energikrisen, og i 1987-88 har der været et decideret fald. Med de undtagelser har der været vedvarende vækst i sundhedsvæsenet," siger Kjeld Møller Pedersen.

Sundhedsøkonomen er også enig i Signild Vallgårdas budskab om, at den politiske retorik om besparelser og nedskæringer på sundhedsområdet kammer over.

"Det er helt klart, at retorikken til tider er lidt stram. 'Besparelser' kommer til sprogligt at dække over, at vækstprocenten ikke helt er så høj som ventet," siger han.

Alligevel er Kjeld Møller Pedersen forsigtig med at konkludere, at økonomien i sundhedsvæsenet bliver bedre og bedre, selvom de offentlige udgifter og antallet af ansatte stiger. For selvom der kommer flere ressourcer til sundhedsvæsenet, så dækker det også over, at der hele tiden kommer nyere og oftere dyrere behandlinger til.

"Der står hele tiden nye behandlingsmuligheder og banker på døren, som befolkningen, de sundhedsprofessionelle og derfor også ofte politikerne gerne vil tage i brug. Det sætter selvsagt økonomien under pres," siger Kjeld Møller Pedersen og peger blandt andet på debatten om dyrere sygehusmedicin, der var højaktuel under seneste folketingsvalg.

Det sætter også økonomien på sygehusene under pres, at væksten på sundhedsområdet de seneste par år ifølge Kjeld Møller Pedersen næsten er stagneret.

"Siden 2011 har væksten i sundheds- og sygehusudgifterne faktisk været lav, særligt set i forhold til væksten i 00'erne. Den vedvarende strøm af nye behandlingsmuligheder er samtidig ikke blevet mindre," siger han.

Også det forhold, at demografien er under forandring, giver økonomiske udfordringer for sygehusene.

"Lidt afhængig af hvem du spørger, så siger man, at den aldrende befolkning koster omkring en milliard kroner ekstra hvert år," siger Kjeld Møller Pedersen.

Stigende aktivitet på sygehuse
Signild Vallgårda understreger, at selvom der kommer flere ressourcer til sundhedsvæsenet, så kan nogle områder godt opleve besparelser.

"Selvfølgelig kommer der nedskæringer nogle steder i sundhedsvæsenet, men samlet set kan man ikke sige, at området bliver forsømt," siger hun.

Sådan ser Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Kora, også på det.

"Grundretorikken, der handler om, at vi skærer ned i sundhedsvæsenet, er forkert. Vi omprioriterer i sundhedsvæsenet hele tiden, og det ville være en mere korrekt måde at sige på," siger han og fortsætter:

"Det kan nogle gange være lidt rituelt at høre om 'nedskæringer' fra politikernes side, når der ret beset er tale om omprioriteringer."

Signild Vallgårda har i sit debatindlæg sammenlignet væksten i udgifter med væksten i aktiviteter inden for sundhedsvæsenet. Her fremfører hun en statistik over antallet af kontakter, som har været stigende i perioden 2009-2014, men hvor væksten har været mindre end væksten i udgifter.

Det giver dog et misvisende billede, mener Jakob Kjellberg. Antallet af kontakter dækker nemlig alt fra fem minutter lange konsultationer hos en alment praktiserende læge til en leveroperation på sygehuset.

Førstnævnte er der flest af, men de fylder ikke meget i det samlede regnskab. Det er de økonomisk tunge kontakter som for eksempel sygehusoperationer, der gør udslaget, og dem har der ifølge Jakob Kjellberg været en vækst i.

"Virkelighedens verden er jo, at på sygehusene har aktivitetsvæksten været betydeligt højere end økonomi- og personalevæksten," siger sundhedsøkonomen.

Vallgårda: Ansatte kan selvfølgelig opleve travlhed
Signild Vallgårda medgiver, at der kan være bedre tal til at beskrive stigningen i aktiviteten på sundhedsområdet end antallet af kontakter. Hun understreger dog, at hovedbudskabet har været at pointere, at der samlet set ikke er sket en reduktion i udgifterne til sundhedsvæsenet. Det betyder ikke, at ansatte ikke kan opleve en presset hverdag på sygehusene.

"Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at de ansatte har travlt eller føler sig pressede på sygehusene," siger Signild Vallgårda.

Samtidig gør hun klart, at det er helt legitimt at ønske flere penge til sundhedsområdet og bedre forhold. Blot skal man afholde sig fra at tale om generelle nedskæringer, som ikke eksisterer, mener hun.

"Hvis der er ansatte, som oplever store problemer, så skal man selvfølgelig forholde sig til det. Men man kan ikke tale om, at der er nedskæringer. Det er at slå plat på folks myter og forkerte forestillinger, når politikerne burde vide bedre," siger Signild Vallgårda.